Alt du har brug for at vide om Dragon Ball Z: Kakarot

Oplev ægte Super Saiyan-kræfter i et planetsmadrende eventyr, når Goku fra Dragon Ball Z kommer til PlayStation 4. Hvad er Dragon Ball Z: Kakarot, og hvorfor er det noget særligt? Lad os se nærmere på det:

PEGI 12: Vold, lidt groft sprog, lumre temaer 

1. Hvilken slags spil er det?

Dragon Ball Z: Kakarot er et tredjepersons-actionrollespil fra udviklerne af Naruto: Ultimate Ninja Storm-serien. Tag kontrol over den legendariske helt Son Goku (eller "Kakarot", som han rigtig hedder) i et enormt, åbent eventyr, hvor du møder nogle af seriens største skurke.

Slå dig sammen med mange af de kendte helte fra anime-serien, mens du udforsker, stiger i niveau, gennemfører sidemissioner, lærer mægtige nye teknikker og låser op for dine sande Saiyan-evner.

2. Hvordan skiller det sig ud fra andre Dragon Ball-spil?

I modsætning til de forrige spil Dragon Ball Xenoverse og Dragon Ball FighterZ, så handler Dragon Ball Z: Kakarot lige så meget om historien, universet og figurerne, som det handler om den vanvittige action. 

Enorme omgivelser

Udforsk mange forskellige områder af Dragon Ball Z-universet, hvor du skal besejre fjender, gennemføre missioner, finde samlegenstande og få historien til at udfolde sig.

Sidemissioner

Mød populære figurer fra serien, og gennemfør deres missioner for at låse op for nye baggrundshistorier til den originale saga, mens du finder skjulte påskeæg.

Aktiviteter

Tag en pause fra slagsmålene for at tage på fisketur, gå på jagt, lave mad, træne dit baseball-sving eller måske lære at dykke. 

Kampstil

Men bare rolig, der skal nok blive tid til en kamehameha eller to.

Kamp er en integreret del af eventyret, og du vil møde nogle virkelig frygtindgydende modstandere, som du kun kan besejre ved at lære nye teknikker og komboer, mens du slår dig sammen med andre af de berømte helte.

3. Hvad handler det om?

Dragon Ball Z: Kakarot er en hyldest til de mest elskede øjeblikke fra anime-serien, der følger Son Goku i hans intergalaktiske kamp mod nogle af universets farligste skurke.

Du indtager rollen som legenden i egen høje person, og så skal du bruge tid på at udvikle dine evner og dit kraftniveau, mens du arbejder på at besejre de ekstravagante skurke, såsom Majin Buu, Kid Buu, Frieza, Cell og mange andre, i de dramatiske kampe, der er inspireret af mangaens historier. 

Besøg forskellige områder af Dragon Balls verden, mens du opnår fremskridt, besøger velkendte områder, som Orange City, Lucca Village og Master Roshis hus. 

4. Hvem deltager i spillet?

Mange af de mest elskede figurer fra Dragon Ball Z har en gæsteoptræden i Dragon Ball Z: Kakarot. Nogle af dem har deres helt egen mission, mens andre kan hjælpe til i kampe, eller du kan spille som dem. 

Støtter

Du kan tage to støtter med dig i kamp, der hver især har deres unikke fordele. De inkluderer:

Krillin

En af Gokus nærmeste allierede og en pålidelig spasmager. Krillin kan blænde og lamme fjender med sin Solar Flare-evne og give skade på afstand med sin Distructo Disc.

Yamcha

En af Kame-Sennins tidligere elever og en rehabiliteret forbryder. Yamcha kan aflede fjendens opmærksomhed på strategisk vis eller or holde en fjende tilbage med den målsøgende Spirit Ball.

Tien

En af Gokus tidligere rivaler og en talentfuld kæmper. Tien kan gøre alvorlig skade med sin Tri-Beam, eller lamme fjender med sin Solar Flare.

Chiaotzu

En af Master Shens elever, der senere falder fra. Chiaotzu har betydelige telekinetiske evner og kan holde modstandere i lang tid, så du kan få en masse komboer ind.

Spilbare figurer

Foruden støtterne er der også et stort antal spilbare figurer, der hver især har deres egne historiemissioner og kamptricks, som du skal lære gennem spillet De inkluderer:

Gohan

Gokus talentfulde og modige søn, Gohan, er en mester i nærkamp og har adskillige teknikker, der kan bruges i komboer, som dræner modstanderens livsenergi.

Piccolo

Piccolo er af Namekian-arten fra det ydre rum og en robust kæmper med et jernhelbred og formidable forsvarsevner. Han kan klare sig mod selv større grupper af fjender takket være sin Explosive Wave-evne.

Vegeta

Vegeta er Saiyan-racens stolte prins og Gokus evige rival og en mester i Ki-Blast-relaterede angreb. Med Multiple Energy Blast-evnen lader han Ki-Blast-skaden regne ned over et lille område, hvilket er perfekt i dueller mod en modstander eller mod små grupper af fjender. 

5. Kan jeg bruge Super Saiyan-kræfter?

Selvfølgelig! Når du låser op for dine evner i spillet, kan du ikke bare skifte til din Saiyan-skikkelse, men efter den indledende forvandling, kan du samle kræfter helt op til Super Saiyan III.

Derudover kan du også udføre kontrollere superstærke fusionskæmpere som Vegito og Gotenks. De udnytter kræfterne fra to krigere i en enkelt krop, som kan tage kampen op mod de farligste fjender.

Når du slipper dine afsindige kræfter løs, vil omgivelserne blive flået i stykker af trykbølgen fra energien.

6. Hvem har lavet spillet?

Dragon Ball Z: Kakarot bliver udviklet af CyberConnect2 – et japansk studie, der har mange års erfaring med at skabe vilde, anime-inspirerede actionspil, såsom the Naruto Shippuden: Ultimate Ninja Storm-serien, Asura’s Wrath og JoJo’s Bizarre Adventure: Eyes of Heaven.

Holdet har to årtiers erfaring med at designe actionspil og har taget direkte udgangspunkt i Akira Toriyamas tegninger fra DBZ for at skabe en autentiske udgave af den populære serie.  

7. Hvor kan jeg købe det?

Dragon Ball Z: Kakarot er tilgængelig på Blu-Ray fra din lokale forhandler eller digitalt via PlayStation Store. 

Dragon Ball Z: Kakarot
Dragon Ball Z: Kakarot - Deluxe Edition
Dragon Ball Z: Kakarot - Ultimate Edition