Sådan skaber man en tilgængelig verden for spillere
Sony Interactive Entertainment (SIE), virksomheden, som er ansvarlig for PlayStation-brandet og serien af produkter og tjenester, ønsker at skabe en fremtid for spillere uanset formåen. Vores mål er at skabe ubegrænsede oplevelser ved at styrke tilgængelighedsværktøjer, produkter og tjenester for vores PlayStation-fællesskab, samt at dyrke et rummeligt miljø for vores medarbejdere.
PlayStation-produkter og -tilgængelighed
Millioner af mennesker spiller hver dag, og det er mere vigtigt end nogensinde før at arbejde for en verden, hvor gaming vækker glæde hos alle spillere uanset formåen. Teknologiske udviklinger og innovative tilgange er altafgørende, når vi udvikler og skaber underholdning, som er tilgængelig for alle spillere.
SIE har taget Sony Group Web-tilgængelighedspolitikken til sig, hvilket etablerer tydelige tilgængelighedsstandarder og -krav for alle websider under Sony Group. Vi ønsker, at alt vores web-indhold skal efterleve World Wide Web Consortium’s (W3C’s) Web Content Accessibility Guidelines (WCAG). Hvis du vil have mere at vide om vores tilgængelighedsinitiativer kan du besøge https://sonyinteractive.com/en/impact/accessibility/
Beskrivelse af tjenesterne
Vi tilbyder en omfattende pakke af PlayStation-tjenester, som er designet til at forbedre din spiloplevelse:
- Din PlayStation-konto giver dig mulighed for at finde venner, bruge stemmechat i spil, samle trofæer, benytte Remote Play og meget mere.
- PlayStation Plus er et fleksibelt spilabonnement med flere forskellige niveauer – Essential, Extra og Premium (Deluxe) – som giver dig adgang til en række fordele, herunder månedlige spil, et spilkatalog med hundredvis af PS4- og PS5-spil, adgang til online multiplayer, eksklusive rabatter, et nøje udvalgt klassiker-katalog og meget mere.
- PlayStation®Store er verdens største bibliotek af PlayStation-indhold. Gennemse og køb de nyeste spil, add-ons og meget mere.
- Direct.playstation.com er den officielle PlayStation-butik, hvor du kan købe de nyeste konsoller, nyeste tilbehør og eksklusivt hardware direkte fra PlayStation.
Forpligtelse til tilgængelighed
SIE forpligter sig til at levere en tilgængelig spiloplevelse for alle brugere. PlayStation 5-brugere har adgang til en række funktioner, der kan tilpasse deres spiloplevelse:
- Skærmlæseren kan læse tekst på skærmen højt og giver stemmevejledning til brug af konsollen.
- Zoom hjælper med at forstørre ting på skærmen.
- Farvekorrigering tilbyder fire forskellige farvefiltre at vælge blandt, som justerer farverne, så spillere kan se ting op skærmen mere tydeligt.
- Tekststørrelse gør det muligt for spillere at ændre tekststørrelsen.
- Fed tekst gør teksten fed.
- Høj kontrast justerer farverne på tekst og baggrunde for at forbedre klarheden på skærmen.
- Automatisk scrolle-hastighed styrer hastigheden for vandret tekst-scroll.
- Reducér bevægelse hjælper med at reducere bevægelseseffekter og skærmbevægelse.
- Undertekster og tilsvarende indstillinger gør det muligt at vise undertekster under afspilning af videoer.
- Chattransskription konverterer stemmer fra andre spillere samt stemmechats i spillet til tekst og læser indtastet tekst højt for andre spillere.
- Andre funktioner som brugerdefinerede knaptildelinger, brug af en ekstra controller til hjælp og adgangscontroller giver spillere mulighed for at tilpasse deres spiloplevelse, så den passer til deres behov.
- Og funktioner som monolyd og lydfokus hjælper spillere med at tilpasse deres lydoplevelser under spillet.
Selvom vi efterstræber at opfylde Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.2 på højeste niveau, opfylder vores websider i øjeblikket dem kun delvist. Vi undersøger aktivt vores websider for områder, vi kan forbedre og arbejder aktivt på at adressere de tilbageværende problemer for at opnå fuld efterlevelse og for at sikre tilgængelighed for alle.
Etablering af tilgængelighedserklæringen
Denne erklæring blev senest opdateret den 2. februar 2026
Kommentarer og kontaktoplysninger
Hvis du ikke kan få adgang til indhold eller tjenester, kan du kontakte os på https://sonyinteractive.com/en/contact-us/