{NUM}
{OVERLINE}
{TITLE}
{PARAGRAPH}
{FEATURE_ICON}
{FEATURE_TITLE}
{FEATURE_DESC}
Arma Reforger introducerer militærsimulator-gameplay med taktiske, kombinerede våben på PlayStation. Arma-platformens enestående sandkasseegenskaber lader dig deltage i medrivende operationer og skabe dine egne scenarier, hvilket åbner en helt ny verden af muligheder for PlayStation-fællesskabet.
Arma Reforger er drevet af den nye Enfusion-motor og kaster dig ind i kampen om to utrolige øer, der tilsammen omfatter 61 km2, i et autentisk koldkrigsscenarie. Kæmp i multiplayer-tilstanden Conflict, eller skab dine egne scenarier i Game Master, en realtids-editor, hvor alt kan ske.
Arma Reforger er den første Arma-udgivelse nogensinde til PlayStation, og spillet byder på en alsidig og kreativ platform, der omdefinerer MilSim-genren.
Everon
Vend tilbage til Everon, en ø på 51 km² midt ude i Atlanterhavet i øgruppen Malden. Besøg velkendte steder fra Operation Flashpoint igen, og nyd naturens skønhed i en omfattende åben verden – et imponerende landskab med fyrre- og løvskove, strømmende floder, damme, idylliske byer og barske bjerge, omgivet af stenstrande og klippekyster.
Arland
Erobr nye områder, og udforsk det fjerntliggende, oversøiske territorium Arland, en lille ø på 10 km², der tilhører mikrostaten Everon. Øen er beliggende midt i Atlanterhavet sammen med sin moderstat og er dermed placeret på en strategisk brudlinje under den kolde krig. Den er også kendt for sin militære flybase, som udlejes til Sovjetunionen.
Conflict
Spil sammen med andre online, og oplev realistisk koldkrigskamp som soldat i den amerikanske eller sovjetiske hær. Indtag strategiske positioner, hersk på slagmarken, og samarbejd med andre for at sikre mål i et dynamisk og ubarmhjertigt miljø. Multiplayer-tilstanden i Arma Reforger tager dig tilbage til krigen med et udvalg af våben og køretøjer fra perioden, der er genskabt ned til mindste detalje.
Game Master
Tag kontrol over begivenhederne, skab unikke missioner, og før spillere til sejr i Game Master – eller underkast dig udfordringer, som er udtænkt af magtfulde kreatører, og kæmp dig vej gennem en responsiv sandkasse, hvor alt kan ske.
Combat Ops
Oplev co-op-gameplay og dynamiske mål med Combat Ops, en ny spiltilstand, der fokuserer på taktikken i små grupper. I Combat Ops Arland skal du infiltrere øen som en eliteenhed fra USA: Slå til hårdt og hurtigt, og nå evakueringspunktet. I Combat Ops Everon skal du slutte dig til modstandsbevægelsen FIA og deltage i guerillaoperationer for at generobre din hjemø.
Capture and Hold
Kæmp mod en gruppe fjender for at holde nøglepunkter i et hurtigt, taktisk gameplay. I tilstanden Capture and Hold flyver kuglerne om ørerne på dig, og du er under konstant pres. Det medrivende og realistiske gameplay fra Arma Reforger koncentreres i korte og intense kampe.
Indtast din fødselsdato