{NUM}
{OVERLINE}
{TITLE}
{PARAGRAPH}
{FEATURE_ICON}
{FEATURE_TITLE}
{FEATURE_DESC}
Du kan ikke trække vejret. Uhyret er kun få centimeter væk. Din rædsel giver det næring. Du knæler i mørket og forsøger at lægge bånd på frygten og kontrollere dit indre.
I Amnesia: Rebirth spiller du Tasi Trianon, der vågner op dybt inde i Algeriets ørken. Der er gået flere dage. Hvor har du været? Hvad har du lavet? Hvor er de andre? Genskab din rejse, og saml stumperne af din knuste fortid. Det er din eneste chance for at klare den nådeløse rædsel, der truer med at opsluge dig.
Tiden er ikke med dig. Indtag rollen som Tasi, og styr hende gennem hendes personlige rædsel og smerte. Mens du forsøger at kæmpe dig gennem et goldt og øde landskab, skal du også kæmpe med dit eget håb, din frygt og bitter fortrydelse. Uanset hvad må du fortsætte, skridt for skridt, med visheden om, at du vil miste alt, hvis du falder.
Du spiller Tasi Trianon, der er faret vild i Algeriets ørken og må begive sig ud på en farefuld rejse for at komme hjem. Forhindringerne på din vej bliver stadigt mere rædselsvækkende. Du skal prioritere både dine fysiske og mentale ressourcer meget omhyggeligt for at overvinde dem.
Din rejse vil føre dig gennem Algeriets glohede ørken og ned i ruiner dybt under jorden, mennesketomme grotter og overjordiske landskaber. Du skal finde vigtige ressourcer og løse hovedbrud for at komme videre og vække tidligere minder på de steder, du besøger.
Hold dig i skjul, vær stille, og snig dig forbi mareridtsagtige modstandere. Udnyt dine omgivelser til din fordel og løb, når du ikke har andet valg! Du skal først og fremmest holde dig ude af mørket og undertvinge din frygt. Hvis du lader den overtage dig, er alt håb ude.
Indtast din fødselsdato