Guider og artikler

En guide til de bedste roguelike-spil på PS4 og PS5

Du kommer aldrig til at spille det samme spil to gange med dette udvalg af de fineste tilfældigt genererede eventyr i PlayStation Store.

Action-roguelikes

Hæsblæsende eventyr

Oplev dødsforagtende togter, der får dit hjerte til at hamre

Returnal

Opklar et kosmisk gysermysterium i dette storsælgende skyde-roguelike i tredje person fra arkademestrene Housemarque. Efter at være landet på en rådnende, evigt foranderlig verden, havner en astronaut i en tidsløkke. Kæmp, dø, og gør Selene stærkere, mens du kæmper for at bryde ud af cyklussen og opdage sandheden om hendes fortid.

Risk of Rain 2

Arbejd dig gennem en række smukke rumlandskaber, der er fyldt med frygtelige uhyrer og mægtige skatte i dette tredjepersons-roguelike. Du kæmper både mod tiden og den stigende sværhedsgrad, mens du kombinerer de ting, du samler op, så de kan bringe dig og dine venner til slutspillet med stil.

The Persistence

Mærk den nervepirrende spænding, mens du udforske et dødsdømt, zombie-plaget skib, der er fanget i en imploderende stjernes tyngdefelt. Trods dette futuristiske mareridt ved at samle ressourcer, opgradere dine færdigheder og overleve så længe som muligt.

Hades

Hug og hak dig ud af Hades for at trodse underverdenens herre, der tilfældigvis også er din far. I dette hektiske action-roguelike, der er baseret på en stilfuld version af græsk mytologi, kommer du til at inkarnere Zagreus, der bruger legendariske våben og halvguders kræfter til at nå overfladen.

Roguelike-spil er spil, der kendes på processuelt genererede baner. Det betyder, at de bliver skabt af intelligente algoritmer i stedet for at blive designet manuelt. Derfor ændrer spillet sig, hver gang du spiller det igennem. Banernes layout, fjendernes placering og de våben eller opgraderinger, du finder, ændrer sig, hver gang du genstarter spillet, og det skaber en uimodståelig udfordring, der kræver hundredvis, måske endda tusindvis, af gennemspilninger.

Navnet kommer fra Rogue, som er et tidligt dungeon crawler-spil fra 1980. Spillet brugte processuel generering til at skabe helt nye baner, hver gang det blev spillet, hvilket betød, at spillere aldrig kunne forudse de farer, der lurede forude. Det var Rogue, der introducerede det vedholdende begreb "permadeath".

Det er der en masse debat om. Puritanerne argumenterer for, at et roguelike-spil skal efterligne Rogues tur-baserede dungeon crawler-spil med RPG-elementer for at leve op til kriterierne. 

Andre mener, at et roguelike-spil kan referere til ethvert spil, der indeholder processuelle elementer, som bliver nulstillet, hver gang du spiller spillet. Rogue-lite indeholder derimod nogle elementer af karakterudvikling, som fx opgraderede egenskaber, tilgængelige våben og evner. Derfor hævdes det til tider, at roguelike-spil handler om rejsen, mens rogue-lite-spil handler om destinationen.

Der er masser af roguelike-spil, som kan spilles i samarbejde med andre spillere. Spelunky 2 og Enter the Gungeon er nogle af de spil, der understøtter multiplayer, i dette håndplukkede udvalg.

Klassiske roguelikes

Dø en anden dag

Finpuds din flugtstrategi i alsidige omgivelser.

Spelunky 2

Spelunky 2 er efterfølgeren til den klassiske indie-huleudforsker, der slipper dig løs i en faretruende, underjordisk verden, der er fyldt med funklende skatte, fjendtlige livsformer og dødbringende fælder. Eksperimentér med fysikken, og brug et imponerende arsenal af anordninger til at bevæge dig længere ned i de hemmelighedsfulde dybder.

Enter the Gungeon

Sørg for at ramme i dette kaotiske bullet hell-roguelike, hvor du skal udforske en skånselsløs, tilfældigt genereret kælder. Prøv hundredvis af finurlige skydere, og spil forskellige charmerende, pixelerede Gungeoneers, mens du undviger og ruller dig til sejren.

Dead Cells

Du er en udødelig klat, der kan besætte døde fangers kroppe, og må kæmpe for at undslippe et pestfyldt ørige, der er befolket af muterede indbyggere. Udforsk udfordrende, tilfældige baner, bliv en mester til de lynhurtige kampe, find permanente opgraderinger, og opdag sandheden bag øens skæbne.

The Binding of Isaac: Rebirth

Oplev et genre-definerende action-roguelike med bibelske undertoner og en vidunderligt grotesk håndtegnet grafikstil. Som Isaac fra titlen skal du bevæge dig gennem tilfældigt genererede kamre, mens du bruger dine tårer som våben til at besejre uhyrer og undgå farer. Ikke to spil er ens, takket være tilfældige genstande og rum, der kan føre et spil fra himmel til helvede på et øjeblik.

Rogue Legacy 2

Rogue Legacy 2 er et sidelæns action-rogue-lite, der primært fokuserer på arvefølgen, og hvor du skal vælge en ny arving, når du bliver offer for fælderne og farerne i de evigt foranderlige fantasy-fangekældre. Udnyt genetiske træk for at vinde barske bosskampe, saml dyrebare ressourcer med dristige platformspring, og sørg for permanente opgraderinger af et dynamisk færdighedstræ, der også gør det ud for familiepalæet.

Genre-udfordrende roguelikes

Find en ny begyndelse

Udforsk grænserne for en genre, hvor to spil aldrig er ens.

Inscryption

Lad være med at vide noget på forhånd om dette kortbaserede, psykologiske gyser-roguelike, hvor uventede, genreforagtende drejninger venter. I spillet mod din mystiske modstander vil det kræve strategiske ofre at opbygge din kortsamling af løjerlige skovvæsner, mens du forsøger at undslippe dit dystre hyttefængsel.

BPM: Bullets Per Minute

Dræb i takt med musikken som en af Asgårds valkyrier i et førstepersonsskydespil, hvor hver handling er forbundet til lydsporets basrytmer. BPM: Bullets Per Minute er en retro-rockopera og et roguelike med tilfældigt genererede baner, intense bosskampe og et udvalg af karakterer og våben at vælge mellem.

Cult of the Lamb

Cult of the Lamb er en nuttet kult-simulator, hvor det er mæh-gtigt at blive profet, så du kan vove dig ned i undergrunden for at fodre din flok og få nye følgere i et spændende action-roguelike. Dyrk jorden, kæmp, og bed dig til oplysningen.

Slay the Spire

Pak kortene til ulempe for dine fjender, mens du bevæger dig gennem et tilfældigt genereret dungeoncrawl, der brydes op af udfordrende bosskampe. Slay the Spire er et roguelike, hvor du skal vælge dine kort, med en unik fantasy-grafikstil, en vanedannende strategisk odyssé, hvor farerne ikke altid opvejer belønningerne.

PS VR2-roguelikes

Fordyb dig i loopet

Kom endnu tættere på spændingen i roguelike-spil, der er designet til VR.

Light Brigade

Det magimættede roguelike-skydespil The Light Brigade sender dig ud på en atmosfærisk rejse, hvor du skal forsvare menneskeheden mod mørkets kræfter. Du kan kun overvinde de knusende slagmarker og skabe en lysere fremtid ved at løse hæsblæsende kamphovedbrud, samle tarokkort, der ændrer reglerne, og opgradere dit udstyr.

Cave Digger 2: Dig Harder

Kortlæg tegnefilmvildnisset som opdagelsesrejsende guldgraver, mens du udforsker tilfældige netværk af gamle miner og farlige huler. Du må trodse rasende reptiler, så du kan grave efter guld og fylde støvlerne med skatte, du kan bytte til bedre værktøj i dette merkantile multiplayer-eventyr.

Until You Fall

Until You Fall er et arkade-roguelike med en grafikstil, der blander fantasy og synthwave, hvor du fysisk skal svinge dit sværd. Du spiller en udødelig Rune Knight, der hugger uhyrer ned på tværs af krystalruiner i din kamp for at redde riget Rogar.