Sådan tilslutter du dine trådløse PULSE Explore™-earbuds til andre enheder

Find ud af, hvordan du tilslutter dine trådløse PULSE Explore™-earbuds til en kompatibel PC, Mac® eller mobilenhed.

Sådan tilslutter du dine trådløse PULSE Explore™-earbuds til en PC eller Mac

Tilslut dine trådløse PULSE Explore™-earbuds til kompatible PC'er (Windows) eller Macs (macOS), der har USB-lydudgang, ved hjælp af den medfølgende PlayStation Link™ USB-adapter. Den medfølgende USB-adapter kan parres med dine earbuds, lige fra de tages ud af kassen.

  1. Kontrollér, at din PC eller Mac er tændt.
  2. Sørg for, at begge dine earbuds er docket i opladningsetuiet.
  3. Indsæt USB-adapteren i en USB Type-A-port på din PC/Mac.
  4. Fjern begge earbuds fra etuiet for at tilslutte dem til din PC/Mac.
    Når de er tilsluttet, lyser statusindikatoren på adapteren konstant hvidt.
  • Dine earbuds søger efter en forbindelse i 30 sekunder. Hvis de ikke kan finde en tilgængelig forbindelse, slukker dine earbuds. Tryk på PlayStation Link™-knappen på en af dine earbuds for at søge efter en forbindelse igen.
  • Du kan styre lydstyrken for PS Link-lyd fra dine earbuds.
  • Du skal muligvis vælge "PlayStation Link Adapter" som den aktive lydenhed på din PC eller Mac.
  • Du kan finde oplysninger om enhedskompatibilitet og brug i vejledningen, der følger med enheden. Ikke alle enheder fungerer sammen med dine earbuds.

Sådan parrer og tilslutter du dine trådløse PULSE Explore™-earbuds til en ny PlayStation Link USB-adapter 

Du kan bruge en anden PlayStation Link USB-adapter (sælges separat) til at indstille en anden PS Link-forbindelse til en USB-lydenhed uden at skulle frakoble din første USB-adapter. Du kan f.eks. indsætte én adapter i din PlayStation®5-konsol og en anden adapter i din PC eller Mac.

En ny, selvstændig USB-adapter er ikke parret med dine earbuds, så du skal parre dem først.

  1. Sørg for, at din PC/Mac eller PS5®-konsol er tændt.
  2. Indsæt USB-adapteren i en USB Type-A-port på din PC/Mac eller PS5-konsol.
  3. Sørg for, at begge dine earbuds er i opladningsetuiet.
  4. Tryk på PS Link-knappen på etuiet, hold den nede, og slip den, når statusindikatoren på etuiet blinker hurtigt blåt (ca. 8 sekunder).
    Dine earbuds er i parringstilstand, når indikatoren blinker hurtigt blåt. 
  1. Tryk på PS Link-knappen på USB-adapteren.
    Statusindikatoren på adapteren blinker hvidt, mens den søger efter en PS Link-enhed.

Når den er parret og tilsluttet, lyser indikatoren på etuiet blåt, og indikatoren på adapteren lyser hvidt.

  • Når du har parret med USB-adapteren, søger dine earbuds også efter parrede Bluetooth-enheder, der er klar til at tilslutte. Indikatoren på etuiet blinker langsomt fra lys til mørk i nogle få sekunder under søgning. Du kan forbinde din mobilenhed med dine earbuds på dette tidspunkt for at lytte til lyd fra begge enheder på samme tid. Latenstiden for PS Link-lyden bliver ikke påvirket af samtidig forbindelse med Bluetooth-lyd. 
  • Dine earbuds forbliver i parringstilstand i op til 30 sekunder. Hvis de ikke kan finde en tilgængelig forbindelse, slukker dine earbuds. Tryk på PS Link-knappen på dit etui, og hold den nede i ca. 8 sekunder for at starte parringstilstand igen.
  • USB-adapteren søger efter en PS Link-forbindelse i op til 30 sekunder. Hvis den ikke kan finde en tilgængelig forbindelse, slukker den. Tryk på PS Link-knappen på adapteren for at søge efter en forbindelse igen.
  • Dine earbuds kan parres med op til otte PS Link USB-adaptere, men kan kun tilsluttes og afspille lyd fra én adapter ad gangen. Én USB-adapter kan parres med op til otte PS Link-enheder.
  • Du kan styre lydstyrken for PS Link-lyd fra dine earbuds.
  • Du skal muligvis vælge "PlayStation Link Adapter" som den aktive lydenhed på din PC eller Mac.
  • Du kan finde oplysninger om enhedskompatibilitet og brug i vejledningen, der følger med enheden. Ikke alle enheder fungerer sammen med dine earbuds.

Sådan skifter du mellem tilslutninger af PlayStation Link USB-adaptere

Når du bruger dine trådløse PULSE Explore™-earbuds med din PS5-konsol og vil skifte til lyden fra din PC/Mac (eller omvendt), skal du følge disse trin for at skifte PlayStation Link-forbindelser. Dine earbuds skal være parret med de adaptere, der er indsat i din PS5-konsol og din PC/Mac. 

  1. Sørg for, at din PC/Mac er tændt, og at der er indsat en PS Link USB-adapter i USB Type-A-porten. 
  2. Fjern den ene eller begge earbuds fra opladningsetuiet.
    Dine earbuds opretter automatisk forbindelse til den senest tilsluttede enhed.
  3. Tryk på PS Link-knappen på en af dine øretelefoner, og hold den nede i ca. 2 sekunder.
  4. Tryk på PS Link-knappen på USB-adapteren, der er sat i din PC/Mac.
    Statusindikatoren på adapteren blinker hvidt, mens den søger efter en PS Link-enhed. Når den er tilsluttet, lyser indikatoren konstant hvidt.

Se som et eksempel grafikken nedenfor. Den USB-adapter, der er sat i din konsol, er "adapter A". Den USB-adapter, der er sat i din PC, er "adapter B". 

  1. Sørg for, at din PS5-konsol er tændt, og at PS Link USB-adapteren er sat i en af dens USB-A-porte.
  2. Fjern den ene eller begge earbuds fra opladningsetuiet.
    Dine earbuds opretter automatisk forbindelse til den senest tilsluttede enhed.
  3. Tryk på PS Link-knappen på en af dine øretelefoner, og hold den nede i ca. 2 sekunder.
  1. Følg instruktionerne på skærmen, når der vises en meddelelse om PS Link-enhed i nærheden på skærmen, der er tilsluttet din konsol. 
  • Hvis din PS5-konsol eller PC/Mac er slukket, når du forsøger at skifte forbindelser, vil dine earbuds ikke oprette forbindelse til den. Dine earbuds opretter forbindelse til den senest tilsluttede enhed igen.
  • Du kan kun tilslutte og lytte til én PS Link-forbindelse ad gangen, når dine earbuds er parret med to eller flere PS Link USB-adaptere. 
  • Du kan regulere lydstyrken fra dine earbuds, din konsol eller din PC/Mac. 
  • Meddelelsen PS Link i nærheden vises kun, hvis den parrede USB-adapter er sat i din PS5-konsol. Hvis meddelelsen ikke vises på skærmen, skal du trykke på PS Link-knappen på adapteren. 
  • Du kan også skifte lydforbindelser mellem din PS5-konsol og PlayStation Portal™ - ekstern afspiller. 

Sådan bruger du PlayStation Link-knapperne på dine trådløse PULSE Explore™-earbuds og opladningsetuiet

Brug PS Link-knappen på dine trådløse PULSE Explore™-earbuds og opladningsetuiet til forskellige funktioner, der kan aktiveres med korte og lange tryk.

PS Link-knapfunktioner på trådløse PULSE Explore™-earbuds

Fjern den ene eller begge earbuds fra etuiet for at aktivere følgende funktioner. Hvis du bruger begge earbuds, skal du kun trykke på den ene PS Link-knap på den ene af dine earbuds.

  • Tænd dine earbuds for at søge efter og oprette forbindelse til din senest tilsluttede enhed (PS Link eller Bluetooth-enhed).
  • Annuller en søgning efter en eksisterende forbindelse eller ny parring. Dine earbuds opretter forbindelse til den senest tilsluttede enhed igen.
  • Viser Lydstyring fra kontrolcenteret. 

  • Deaktiver den aktuelle forbindelse, og opret forbindelse til en tidligere parret PS Link- eller Bluetooth-enhed.

  • Nulstil dine earbuds (dette sletter ikke nogen parringer eller indstillinger).

PS Link-knapfunktioner på opladningsetuiet

Afhængigt af trykket skal den ene eller begge earbuds være docket i etuiet for at aktivere de fleste af følgende funktioner.

Mindst én earbud skal være docket i etuiet.

  • Tænd dine earbuds for at søge efter og oprette forbindelse til din senest tilsluttede enhed (PS Link eller Bluetooth-enhed).
  • Annuller en søgning efter en eksisterende forbindelse eller ny parring. Dine earbuds opretter forbindelse til den senest tilsluttede enhed igen.

Mindst én earbud skal være docket i etuiet.

  • Deaktiver den aktuelle forbindelse, og opret forbindelse til en tidligere parret PS Link- eller Bluetooth-enhed.

Begge earbuds skal være docket i etuiet.

  • Par med en ny PS Link- eller Bluetooth-enhed. 

Begge earbuds skal være docket i etuiet.

  • Slet alle parrede forbindelser fra dine earbuds. Vær forsigtig, da dette sletter alle PS Link- og Bluetooth-parringer og lydindstillinger.

Begge earbuds skal være docket i etuiet.

  • Nulstil dit etui (dette sletter ikke nogen parringer eller indstillinger).

PlayStation Link USB-adapteren (CFI-ZWA2) har også en PS Link-knap med forskellige funktioner.

  • Søg efter en PS Link-forbindelse.
  • Nulstil din adapter (dette sletter alle PS Link-parringer).

Sådan parrer og forbinder du dine trådløse PULSE Explore™-earbuds til mobilenheder med Bluetooth

Forbind dine trådløse PULSE Explore™-earbuds til kompatible mobilenheder, der understøtter en Bluetooth-forbindelse.

Du skal først parre dine earbuds med din mobilenhed for at konfigurere en Bluetooth-forbindelse.

  1. Sørg for, at Bluetooth er slået "til" i Bluetooth-indstillingerne på din mobilenhed.
  2. Sørg for, at begge dine earbuds er i opladningsetuiet.
  3. Tryk på PS Link-knappen på etuiet, hold den nede, og slip den, når statusindikatoren på etuiet blinker hurtigt blåt (ca. 8 sekunder).
    Dine earbuds er i parringstilstand, når indikatoren blinker hurtigt blåt.
  1. Gå til Bluetooth-indstillinger på din mobilenhed, og vælg derefter "PULSE Explore" på listen over Bluetooth-enheder.
    Når den er parret og tilsluttet, lyser indikatoren på etuiet konstant blåt.
  • Når du har parret med mobilenheden, søger dine earbuds også efter parrede PS Link-enheder, der er klar til at tilslutte. Indikatoren blinker langsomt i nogle få sekunder under søgning. Du kan forbinde din PS5-konsol eller PC med dine earbuds på dette tidspunkt for at lytte til lyd fra begge enheder på samme tid. Latenstiden for PS Link-lyden bliver ikke påvirket af samtidig forbindelse med Bluetooth-lyd.
  • Dine earbuds forbliver i parringstilstand i op til 30 sekunder. Hvis de ikke kan finde en tilgængelig forbindelse, slukker dine earbuds. Tryk på PS Link-knappen på dit etui, og hold den nede i ca. 8 sekunder for at starte parringstilstand igen.
  • Dine earbuds kan parres med op til 10 Bluetooth-enheder, men kan kun tilsluttes og afspille lyd fra én Bluetooth-enhed ad gangen. 
  • Volumenknappen styrer kun PS Link-lyden fra din konsol eller PC/Mac. Når dine earbuds er tilsluttet en Bluetooth-enhed, skal du regulere lydstyrken fra din mobilenhed. Når du lytter til to lydkilder på samme tid fra både PS Link- og Bluetooth-enheder, styrer volumenknappen kun PS Link-lyden. 
  • Du kan finde oplysninger om enhedskompatibilitet og brug i vejledningen, der følger med enheden. Ikke alle enheder fungerer sammen med dine earbuds. 

Sådan forbinder du dine trådløse PULSE Explore™-earbuds til din PS Portal

Du kan parre og tilslutte dine earbuds til din PlayStation Portal™ - ekstern afspiller og skifte lydforbindelser mellem din PS Portal og PS5-konsol via PlayStation Link-forbindelser. 

Har du brug for hjælp? 

Kontakt vores supportspecialister