Sådan aktiverer du konsoldeling og offlinespil på PS5

Find ud af, hvordan du aktiverer konsoldeling og offlinespil på PlayStation®5-konsoller for at dele dine køb og visse abonnementsfordele med andre spillere.

Sådan aktiverer du konsoldeling og offlinespil på PS5

Konsoldeling og offlinespil aktiveres automatisk på den PS5®-konsol, du bruger til at logge på PlayStation™Network for første gang. Aktivér Konsoldeling og offlinespil på en ny PS5-konsol ved at følg disse trin:

  1. Gå til Indstillinger > Brugere og konti > Andet > Konsoldeling og offlinespil.
  2. Vælg Aktivér eller Deaktiver.
  • Hvis du har aktiveret en anden PS5-konsol, skal du deaktivere din tidligere konsol for at aktivere en ny PS5-konsol.

Hvad er konsoldeling og offlinespil på PS5?

Når du aktiverer Konsoldeling og offlinespil, kan alle, der bruger din PS5-konsol:

  • Få adgang til dine spil og medier, selv når konsollen er offline.
  • Få adgang til spil og medier, du har købt og downloadet.
  • Nyde nogle af fordelene ved dit PlayStation®Plus-abonnement.

Grænser for konsoldeling og offlinespil på PS5

  • Du kan aktivere Konsoldeling og offlinespil på én PS5-konsol ad gangen.
  • Konsoldeling og offlinespil på PS5 påvirker ikke de andre aktiveringsgrænser for konsollen.

Sådan deaktiverer du konsoldeling på PS5 via fjernadgang

Hvis du vil deaktivere en konsol, du ikke længere har adgang til, skal du logge ind på Kontohåndtering og deaktivere alle enheder. Bemærk, at du kun kan deaktivere alle enheder via fjernadgang med seks måneders mellemrum.

Har du problemer?

  1. Hvis du har aktiveret Konsoldeling og offlinespil på en anden PS5-konsol, skal du deaktivere konsollen for at ændre aktiveringen.
  1. Se PSN-statussiden. Hvis du får vist advarsler, skal du vente, indtil tjenesten fungerer, og derefter prøve igen.
  1. Kontroller, at din konsol har den nyeste systemsoftware installeret.
  1. Sluk for din router, og vent mindst fem minutter, før du tænder den og prøver igen.
  1. Hvis du oplever problemer med forbindelsen, kan du finde løsninger til forbindelsen til din konsol nedenfor.
  1. Genstart konsollen.
  1. Sørg for, at den bruger, der aktiverede Konsoldeling og offlinespil, har købt indholdet.
  1. Hvis spillet eller fordelen er inkluderet som en del af dit PlayStation®Plus-abonnement, skal du sørge for, at abonnementet er aktivt. Hvis du leder efter et PlayStation Plus-spil, skal du kontrollere, at det stadig er tilgængeligt ved at besøge PlayStation Plus-guiden.
  1. Hvis spillet ejes af en anden, der deler konsollen, skal du sørge for, at vedkommende har aktiveret Konsoldeling og offlinespil.
  1. Hvis du ser et hængelåsikon ved siden af et spil, kan det være på grund af licens- eller netværksproblemer. Tjek guiden nedenfor for at få oplysninger om fejlfindingstrin.

Har du brug for hjælp? 

Kontakt vores supportspecialister