PlayStation Tournaments: XP

Live fra London | 18. januar

PlayStation Tournaments: XP er ankommet!

En ny live-konkurrenceoplevelse!

Gør dig klar – PlayStation Tournaments: XP vil omdefinere konkurrencebaseret spil for alle, overalt, og er live fra London den 18. januar 2025!

Se live-transmissionen på PlayStations Twitch og YouTube, hvor du bliver guidet gennem spillene af nogle af de største inden for e-sport såsom Arslan Ash og CuddleCore sammen med dine yndlingsværter og indholdsskabere Frankie Ward og Roo Kang.

Showet består af:

  • Live-kampe: Oplev alle sejrene, comebacks og de afgørende øjeblikke.
  • Højdepunkter fra fællesskabet: Vær med til at hylde de spillere og historier, der gør PlayStation Tournaments: XP helt unikt.
  • Eksklusivt indhold: Se, hvad der sker bag kulisserne, særlige interviews og mange flere overraskelser.
  • Fans derhjemme kan også bidrage ved at se med, deltage i spørgerunder og øge deres favoritholds XP-point ved at interagere med chats på Twitch.

Fortnite

EA Sports FC 25

TEKKEN 8

Astro Bot

Oplev spændingen i en ny, holdbaseret konkurrence!

I denne unikke, holdbaserede konkurrence deltager begivenhedens spillere på et af fire hold – Triangle, Circle, Cross eller Square – og kaster sig ud i fire storslåede spil: TEKKEN 8, EA Sports FC 25, Fortnite og ASTRO BOT. Der er noget for alle, uanset om du er til kampspil, er fodboldfan eller battle royale-entusiast.

Du vil kunne konkurrere i spændende kampe, spille minispil og deltage i andre underholdende begivenheder for at optjene XP og fyre op under dit hold. Til sidst kæmper de to bedste hold mod hinanden i den store finale, og et af holdene går derfra med titlen som Champions of PlayStation Tournaments: XP.

Spil, konkurrér, og bliv en del af festen!

For at få en plads i PlayStation Tournaments: XP skal du bare deltage i online-kvalifikationsrunder.

De åbne kvalifikationsrunder til Tekken 8 og EA Sports FC 25 er nu live i PlayStation-turneringer fra den 5. december til den 15. december. For at tilmelde dig skal du gå til spilhubben på din PS5-startskærm, finde karrusellen “Kommende turneringer”   og vælge den XP Cups-turnering, du vil deltage i. 

Husk at sætte kryds i kalenderen ved den 22. december. Hvis du vinder et TEKKEN 8- eller EA Sports FC 25-bracket, får du en plads i den lukkede online-finale. De bedste spillere bliver derefter inviteret til London for at blive en del af et hold og få minder, der varer hele livet. Gør dig klar til at vise dit allerbedste!

Aktivt PS Plus-medlemskab påkrævet. Skal være fyldt 18 år og bo i et berettiget land. Ugyldig, hvor det er forbudt. Vilkår og betingelser er gældende. Se alle regler på 

Fortnite-kvalifikationsrunderne finder sted den 6. december! Det her er din chance for at vise, hvad du kan, i et af de mest spændende battle royale-spil nogensinde. Uanset om du bygger, kæmper eller overlister dine modstandere, er dette den perfekte måde at bevise, at du har det, der skal til for at konkurrere på allerhøjeste niveau. Du kan ikke bare opnå en eftertragtet plads i PlayStation Tournaments: XP-begivenheden i London – du spiller også om en del af præmiepuljen på 125.000 dollars. Gå ikke glip af muligheden for at vinde en plads i den næste fase af Fortnite PlayStation Cups. Det er tid til at komme ind i kampen og gå efter sejren! Se alle regler.

Skal være fyldt 18 år og bo i et berettiget land. Ugyldig, hvor det er forbudt. Vilkår og betingelser er gældende.

Vi introducerer noget nyt og spændende i Astro Bot: Rescue Missions med Building Speed – PlayStation Tournaments: XP Edition! Dette helt nye twist på det populære niveau skruer op for intensiteten og får dit hjerte til at banke derudaf, nu hvor der er endnu mere på spil. Spillere, der kommer i top 8 på ranglisten, får mulighed for at tage til London og konkurrere i PlayStation Tournaments: XP-begivenheden! Det her er din chance for at bevise, at du er en af de allerbedste, og tage dit spil til op på et endnu højere niveau.  Åbne kvalifikationsrunder finder sted fra den 13. december kl. 03.00 til den 23. december kl. 01.00. Tiden løber, så gør dig klar til at bygge, køre og redde i denne spændende udfordring, du bare skal være en del af! Du har reddet dine robotter, men har du det, der skal til for at vinde? Deltag i dag


Skal være fyldt 18 år og bo i et berettiget land. Ugyldig, hvor det er forbudt. Vilkår og betingelser er gældende. Se alle regler.

Sådan spiller du på PS5

Du tilmelder dig på PS5 ved at gå til EA Sports FC 25- eller TEKKEN 8-spilhubben på din PS5-startskærm og scrolle ned til karrusellen "Kommende turneringer". Vælg en turnering, der passer dig, og vælg "Tilmeld". Der bliver vist en besked, når det er tid til at deltage i din kamp.

Resultater registreres automatisk, og ved at vinde kampe er du sikret en plads i næste runde, indtil du når til finalen! Detaljer om turneringerne, herunder tilgængelige præmier, vil stå på turneringskortet.

Sådan deltager du i Fortnite PlayStation Cup

Det er gratis at deltage i Fortnite PlayStation Cup. Du skal bare downloade Fortnite på PS5™, aktivere tofaktorgodkendelse for din Epic-konto og nå til niveau 50. 

For at spille i PlayStation Cup skal du være rangeret som mindst bronze 1 i din valgte spiltype (Ranked Battle Royale). Derefter kan du deltage i turneringen i spillet ved at følge disse nemme trin:

  • Skift din spiltype til PlayStation Cup Mode ved at trykke på firkanten for at få vist fanen Discover

  • Scroll ned til afsnittet Fortnite Competitive

  • Vælg PlayStation Cup

  • Nu er du klar til at stille dig i kø i PlayStation Cup og konkurrere!

  • Når du har spillet en kamp i PlayStation Cup, kan du gå til fanen Compete for at få flere oplysninger om PlayStation Cup, se din score og holde øje med andre konkurrenter, når kampen er begyndt.

Sådan deltager du i Astro Bot Building Speed – PlayStation Tournaments XP Edition

Mens Astro Bot er i gang på din PS5, skal du trykke på PlayStation-knappen på din controller for at få vist kontrolcenteret. Vælg kortet Challenges, der vises i kontrolcenteret. Vælg "Building Speed – PlayStation XP Edition" fra valgmulighederne på denne liste.