Skift dit online-id til PSN 

Sådan ændrer du dit online-id til PSN

Find ud af, hvordan du ændrer dit online-id på PlayStation™Network (PSN), og hvad du skal gøre, hvis du oplever problemer ved ændring af et online-id.

Hvad er et online-id?

Et online-id er et unikt visningsnavn, der bruges til at identificere dig på PSN. Du kan kontrollere dit nuværende online-id ved at besøge din profil på din konsol eller PlayStation®App. 

Før du ændrer dit online-id, skal du overveje nogle ting:

  • Hvis du oplever tekniske problemer, kan du gå tilbage til dit originale online-id gratis. Gendannelse bør løse de fleste problemer, der er forårsaget af en ændring af online-id.  

  • Det kan tage lidt tid for nogle spil, applikationer og tjenester at opdatere til dit nye online-id. I nogle tilfælde kan det tage op til en uge, før ændringen registreres.

  • PS4-spil kan opleve problemer efter en ændring af et online-id. Du kan finde en liste over PS4-spil, der er testet med funktionen til ændring af online-id, her*. 

  • Hvis dit nye online-id overtræder vores Vilkår for anvendelse, ændres det til temp-xxxxx. Du kan ændre det til et nyt online-id ved at følge nedenstående trin.

  • PS3- og PS Vita-spil og -apps understøtter ikke funktionen til ændring af online-id.

  • Online-id'er kan ikke ændres for børnekonti. 

*Visse spil, der ikke har nogen kendte problemer identificeret på listen, kan stadig opleve problemer, hvis du ændrer dit online-id.

Koster det noget at ændre mit online-id?

Du kan ændre dit online-id, så mange gange du vil. Første gang er gratis. Der bliver opkrævet et gebyr for yderligere ændringer. PlayStation®Plus-medlemmer får 50 % rabat på ændringer af deres online-id'er, men der kræves ikke medlemskab for at foretage ændringer.

Sådan ændrer du dit online-id til PSN 

  1. Log på Kontohåndtering, og vælg Profil i sidebjælken. 
  2. Vælg Rediger ved siden af dit nuværende online-id. 
  3. Indtast et nyt online-id, og følg instruktionerne på skærmen for at gennemføre ændringen. 
  4. Når du har gennemført ændringsprocessen, vil du blive logget ud af alle enheder.
  1. Gå til Indstillinger > Brugere og konti > Konto > Profil > Online-id
  2. Opret dit nye online-id. 
  3. Følg instruktionerne på skærmen for at udføre denne ændring. 
  4. Når du har gennemført ændringsprocessen, vil du blive logget ud af alle enheder.
  1. Gå til Indstillinger > Kontohåndtering > Kontoinformation > Profil > Online-id
  2. Opret dit nye online-id. 
  3. Følg instruktionerne på skærmen for at gennemføre ændringen. 
  4. Når du har gennemført ændringsprocessen, vil du blive logget ud af alle enheder.

Hvad sker der, hvis jeg ikke afslutter ændringsprocessen for online-id?
Dit nye online-id reserveres midlertidigt, når du har valgt Bekræft. Dit nye online-id er reserveret i 24 timer. For at gøre permanent krav på dit nye online-id skal du færdiggøre processen indenfor de 24 timer.

Sådan viser du dit forrige online-id

Når du vælger dit nye online-id, har du mulighed for at vise dit forrige online-id på din profil i 30 dage. Du skal vælge denne mulighed i løbet af ændringsprocessen.

Sådan løser du problemer efter ændring af dit online-id

Hvis du har tekniske problemer efter ændring af et online-id, burde en ændring tilbage til et tidligere online-id løse de fleste problemer (men måske ikke alle problemer), og det er gratis. Se guiden nedenfor for at vende tilbage til dit forrige online-id.

Hvis dit online-id ændres uden din tilladelse, skal du forsøge at gendanne din konto ved at følge vejledningen nedenfor.

Har du brug for hjælp? 

Kontakt vores supportspecialister