PlayStation.com

Juridisk info

 
 
Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Vilkår og betingelser – Specifikke regler for "That’s You! PlayStation Plus"-konkurrencen

 

 

1.             "That’s You! PlayStation Plus"-konkurrencen ("konkurrence") er åben for personer på 18 år eller derover, som er bosiddende i Australien, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland, New Zealand, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Storbritannien (ekskl. Nordirland), Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig ("deltagende lande") med undtagelse af medarbejdere, agenter, leverandører eller konsulenter tilknyttet arrangøren (som defineret herunder) samt deres nærmeste familie, arrangørens tilknyttede selskaber eller nogen anden person, som har et professionelt tilhørsforhold til konkurrencen ("deltagere"). Disse vilkår (som defineret herunder) gælder for deltagere, som er bosiddende i Australien, Belgien, Danmark, Finland, Holland, Irland, New Zealand, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Storbritannien (ekskl. Nordirland), Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

 

2.             Konkurrencen åbner for bidrag den 8. november (08/11/2017) kl. 10.00 (dansk tid) ("startdato") og lukker for bidrag den 9. december (09/12/2017) kl. 00.59 (dansk tid) ("slutdato").  Perioden fra startdatoen til og med slutdatoen kaldes "konkurrenceperioden".

 

3.             Der er ingen ekstra omkostninger forbundet med at deltage i konkurrencen, og deltagelse er ikke købsbetinget. Deltagere skal være aktive PlayStation®Plus-medlemmer i konkurrenceperioden.  Ved at deltage i konkurrencen accepterer deltagerne at være bundet af disse vilkår og betingelser ("vilkår") samt de generelle regler (klik her).

 

4.             Deltagerne skal gennemføre følgende trin inden for konkurrenceperioden for at deltage i konkurrencen: 

a)     Hvis de ikke allerede har en konto på Sony Entertainment Network ("SEN") (tidligere kendt som PlayStation®Network), skal de oprette en på deres PlayStation®-system eller ved at besøge http://eu.playstation.com/registration/;

b)    besøge PlayStation® konkurrence-websitet på eu.playstation.com/psn/competitions

c)     logge ind på deres SEN-konto;

d)    klikke på "That’s You! PlayStation Plus"-konkurrencelinket for at besøge konkurrencesiden;

e)     klikke på "Start" for at påbegynde quizzen med svarmuligheder;

f)     besvare alle spørgsmålene med svarmuligheder, skrive et svar på det afgørende "tiebreak"-spørgsmål ("tiebreak-spørgsmål"), indtaste den unikke CAPTCHA-kode, der vises på siden, og klikke på "Send"; og

g)    indtaste oplysninger i felterne og klikke på "Send".

 

5.             Tilmelding til PlayStation™Network ("PSN") forudsætter en accept af PSN Ydelsesbetingelser og Brugeraftale og PSN Fortrolighedspolitik. (http://eu.playstation.com/legal/).  

 

6.             Der vil være én (1) vinder (en "vinder") og tre (3) ledsagere, som vælges af vinderen. Arrangøren vil underrette vinderen via den e-mailadresse, som er tilknyttet deres SEN-konto, om at de er blevet valgt, inden for to (2) uger efter slutdatoen.

 

7.             For at få vinderpræmien (som defineret herunder) skal vinderen svare fyldestgørende på arrangørens e-mail inden for en (1) uge fra den dato, hvor vinderen modtog arrangørens e-mail. Vinderen skal oplyse sit fulde navn, postadresse, fødselsdato, telefonnummer og navnet på deres valgte ledsagere (der også skal være over atten (18) år gamle) ("ledsager"). Den angivne postadresse skal være den samme som den postadresse, der er blevet oplyst ved deltagelsen i konkurrencen. I modsat fald kan vinderen blive diskvalificeret.

 

8.             Vinderen modtager følgende "vinderpræmie":

a)      fly tur/retur på økonomiklasse til vinderen og dennes ledsagere fra den internationale lufthavn, der ligger tættest på vinderens hjem, til Miami, USA (mellemlandinger kan forekomme);

b)      5 overnatninger i to (2) dobbeltværelser på et mindst 4-stjernet hotel i Miami, USA ("hotel") (kun værelse);

c)      returtransport mellem lufthavnen i Miami og hotellet på datoerne for ankomst og hjemrejse;

d)      Graffiti-workshop og undervisning;

e)      2 timers City Challenge i Miami. Arbejd sammen i over 20 udfordringer og gåder i et episk eventyr i Miami. Gennemfør interaktive foto- og paratviden-udfordringer for at opnå den højeste score. Lær hinanden og byen at kende, og spil på hinandens styrker for at nå toppen!

f)       35 minutters flyboarding-oplevelse;

g)      natklubpakke;

h)      rejseforsikring (underlagt paragraf 25 nedenfor); og

i)        £ 500 (eller et tilsvarende beløb i vinderens lokale valuta, som afgøres den dag, pengene sendes til vinderen) i lommepenge, der kan bruges på mad, drikkevarer, som drikkepenge og til transport (andet end den transport, som udtrykkeligt er nævnt ovenfor) under turen ("lommepenge").

 

9.             Den samlede værdi af vinderpræmien vil afhænge af transport samt den overnatning, der stilles til rådighed, men præmiens samlede værdi (eksklusive moms og flyomkostninger) er ca.:

a)     GBP 5.375; og

b)    EUR 5913

 

Flyomkostningerne kan variere og er afhængige af mange faktorer, herunder afgangslandet og datoen for booking af rejsen. Disse faktorer indgår ikke i ovenstående værdibeløb.

 

10.          Vinderen vil blive kontaktet af et tredjepartsfirma ("firma"), inden for tre (3) hverdage efter bekræftelsen af detaljerne til arrangøren for at arrangere rejsen og andre præmierelaterede detaljer. Firmaet kan kontakte vinderen for at aftale omstændighederne for rejsen (f.eks. rejsetidspunkter og foretrukne lufthavne), men de endelige beslutninger om rejsen tages af firmaet.

 

11.          Vinderen og dennes ledsagere skal udfylde en informations- og præmiegodkendelsesblanket og indsende en kopi af deres pas til firmaet, så firmaet kan foretage den nødvendige tilrettelæggelse.  Vinderen skal, på firmaets opfordring, oplyse yderligere personlige detaljer (vedr. sig selv og ledsagere), som firmaet inden for rimelighedens grænser kan have brug for.

 

12.             Vinderen afholder alle de ekstraudgifter til rejsen, der ikke er omfattet af præmien, inklusive, men ikke begrænset til, transporten til og fra lufthavnen/togstationen i vinderens hjemland, eventuelt nødvendige visa, vaccinationer, pas og relaterede omkostninger, diverse udgifter, hotelgebyrer, lokale skatter samt alle måltider og drikkevarer, der overstiger lommepengebeløbet.

 

13.          Præmien skal bruges inden den 31. oktober 2018.

 

14.          Vinderen og alle dennes gæster skal rejse sammen på samme fly, og alle elementer af præmien skal bruges på samme tid.

 

15.          Præmien kan ikke bruges til jul, nytår, valentinsdag, forårsferien, juli, august eller på helligdage i afrejselandet eller i destinationslandet.

 

16.          Vinderen vil blive bedt om at indsende tre (3) foretrukne afrejsedatoer. Den tidligste afrejsedato skal ligge mindst 90 dage ude i fremtiden. Afrejsedatoerne skal være mindst 1 kalendermåned fra hinanden.

 

17.          Overnatningen er baseret på, at fire (4) voksne deler to (2) dobbeltværelser.

 

18.          Individuelle leverandørers vilkår og betingelser herunder, men ikke begrænset til:

a)     Flyboarding: Mindste alder 12 år, og deltagerne må ikke veje under 45 kg eller over 136 kg;

b)    City Challenge: Smartphone med internetadgang er påkrævet;

c)     Natklubpakke: Deltagere skal være 21 år eller derover og have gyldigt id. Der vil blive tilbudt et alternativ, hvis vinder eller gæster er under 21 år.

 

19.          Specificeret overnatning, restauranter og ture afhænger af tilgængelighed på tidspunktet for bestillingen. Afhængigt af tilgængeligheden kan der blive tilbudt alternativer.

 

20.          Kuponer til aktiviteter/overnatning sendes muligvis først til vinderen 7 dage før begivenheden.

 

21.          Vinderen skal forevise et gyldigt kreditkort eller betalingskort som sikkerhedsdepositum til hotellet i forbindelse med check-in.

 

22.          Vinderen og dennes ledsager skal have et gyldigt pas med en udløbsdato mindst seks (6) måneder efter hjemrejsedatoen. 

 

23.          Vinderen og dennes ledsagere er selv ansvarlige for at fremskaffe gyldige visa. Vinderen og dennes ledsager skal besøge det relevante website og udfylde de påkrævede informationer for at ansøge om tilladelse til at komme ind i USA.  Vinderen og dennes ledsager kan muligvis ikke få adgang til USA uden gyldige visa (hvis dette er påkrævet).

 

24.          Vinderen og dennes ledsager skal hver især medbringe en kopi af deres statsligt udstedte foto-id, som f.eks. pas eller kørekort.

 

25.          Firmaet vil stå for en normal basisrejseforsikring (eksklusive eventuelle eksisterende lidelser) til vinderen og dennes ledsagere forud for afrejse. Rejseforsikringens dækningsgrad er underlagt de begrænsninger samt vilkår og betingelser, som forsikringsselskabet har.  Vinderen og/eller dennes ledsagere er selv ansvarlige for eventuelle ekstraudgifter i forbindelse med forsikringsdækningen for alle eksisterende sygdomstilstande og/eller for personer over 75 år (hvis relevant).

 

26.          Firmaet vil bruge alle rimelige bestræbelser på at overrække vinderpræmien til vinderen, herunder:

a)     via e-mail til den e-mailadresse, som vinderen har oplyst, at sende de elektroniske billetter eller booking-bekræftelser til flyveturen, transporten, rejseforsikringen og hotellet ("dokumenter"). Vinderen er ansvarlig for at udskrive de ovennævnte dokumenter; og

b)    at overføre lommepengene til en bankkonto oplyst af vinderen,

inden for 30 dage efter yderligere detaljer er blevet oplyst til firmaet af vinderen som krævet.

 

27.          I disse vilkår betyder "præmie" en vinderpræmie.

 

28.          Præmier skal modtages som angivet og kan ikke udskydes. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Arrangøren forbeholder sig imidlertid ret til at udskifte enhver præmie med en præmie af tilsvarende værdi.

 

29.          Arrangøren påtager sig absolut intet ansvar for eventuelle tekniske vanskeligheder eller driftssvigt eller andre problemer, der kan resultere i, at et konkurrencebidrag eller anden korrespondance går tabt eller ikke registreres korrekt.

 

30.          I tilfælde af en tvist er arrangørens beslutning endelig, og der vil ikke blive svaret på nogen korrespondance eller diskussion.

 

31.          Arrangøren forbeholder sig ret til at annullere konkurrencen eller redigere disse vilkår på et hvilket som helst tidspunkt, hvis arrangøren finder det nødvendigt, eller hvis der opstår situationer, som er uden for arrangørens kontrol.

 

32.          Hvis præmien viser sig at være i stykker, defekt eller beskadiget ved modtagelsen, skal arrangøren gøres skriftligt bekendt med dette inden for syv (7) dage efter modtagelsen. Ellers betragtes præmien som accepteret i forefaldende tilstand.  Dette påvirker ikke vinderens lovsikrede rettigheder (hvis sådanne gælder).

 

33.          Vinderen og dennes ledsagere accepterer at deltage i al rimelig publicity, som arrangøren ønsker. Specifikt kan arrangøren ønske at filme vinderen og dennes ledsagere ved begivenhederne.  Ved at deltage i begivenhederne giver vinderen og dennes ledsagere arrangøren samt dennes tilknyttede selskaber, licenshavere og licensgivere tilladelse til:

a)     at fotografere, filme og optage dem under deres ophold;

b)    at redigere, ændre, reproducere, udgive og distribuere eventuelle fotografier, optagelser eller film eller hvilket som helst deraf afledt materiale ("materiale") i et hvilket som helst medie; og

c)     at bruge materialet, helt eller delvist, på verdensplan og omkostningsfrit i al evighed, til et hvilket som helst formål, som denne måtte skønne nødvendigt for at markedsføre, annoncere eller på anden måde udnytte et hvilket som helst af arrangørens produkter og/eller tjenester og hvad som helst med tilknytning hertil eller afledt heraf.

 

34.          Vinderen og dennes ledsagere accepterer desuden at give afkald på alle moralske rettigheder, de måtte have til materialet, samt at friholde arrangøren og dennes tilknyttede selskaber, licenstagere og licensgivere fra ethvert krav om betaling i forbindelse med deres brug af materialet.

 

35.          Hvis der er nogen anledning til at tro, at der er sket overtrædelser af disse vilkår, eller at der er givet forkerte, ulæselige, uredelige eller på anden vis ugyldige eller fejlagtige oplysninger, kan arrangøren efter eget skøn nægte at behandle et bidrag eller at overdrage en tildelt præmie. Hvis en deltager ikke lever op til kravene i sektion 3, 4, 5, 7 og 11, eller hvis deltageren anvender flere konti til at deltage, eller hvis der er grund til at tro, at en person, der stemmer på en deltagers bidrag, er blevet betalt eller på anden måde motiveret på nogen måde, enten af en deltager eller en tredjepart, vil deltageren blive udelukket fra konkurrencen, og vedkommendes bidrag erklæret ugyldigt.

 

36.          Vinderen skal muligvis betale skatter og afgifter for en tildelt præmie i overensstemmelse med de lokale skatteregler og har ansvar for en eventuel dertil hørende skattepligt.

 

37.          Vinderen og dennes ledsagere skal sikre sig, at de overholder de relevante regler for adgang, når de deltager i de enkelte elementer af vinderpræmien.  Eventuel nægtelse af adgang er ikke arrangørens ansvar, og arrangøren påtager sig intet ansvar over for vinderen i denne henseende.

 

38.          Arrangøren kan efter eget skøn offentliggøre vinderens navn på arrangørens website(s).  Vinderens navn bliver på anmodning oplyst efter rimeligt ønske til indsendere af en adresseret svarkuvert mærket "That’s You! PlayStation Plus" til følgende adresse: Sony Interactive Entertainment Europe Limited, 10 Great Marlborough Street, London W1F 7LP United Kingdom inden for seks (6) uger efter slutdatoen.

 

39.          De generelle regler er gældende for konkurrencen.  Klik her for at se de generelle regler.

 

40.          "Arrangøren" er: Sony Interactive Entertainment Europe, 10 Great Marlborough Street, London W1F 7LP, United Kingdom.

 

41.          I det omfang, det tillades af gældende lovgivning, skal disse vilkår udlægges og fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i England, og kontrakten mellem hver deltager og arrangøren skal antages som udformet og håndhævet i England.