PlayStation.com

Juridisk info

 
 
Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Vilkår og betingelser – Specifikke regler for "PlayStation® F.C. UEFA Super Cup 2017"-konkurrence

 

1.            "PlayStation® F.C. UEFA Super Cup 2017"-konkurrencen ("konkurrence") er åben for personer på 18 år eller derover, som er bosiddende i Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Schweiz, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig ("deltagende lande") med undtagelse af medarbejdere, agenter, leverandører eller konsulenter hos arrangøren (som defineret herunder) samt deres nærmeste familie, arrangørens tilknyttede selskaber eller nogen anden person, der har et professionelt tilhørsforhold til konkurrencen ("deltagere"). Disse vilkår (som defineret herunder) gælder for deltagere, som er bosiddende i Belgien, Danmark, Finland, Holland, Irland, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Schweiz, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

 

2.             Konkurrencen åbner for bidrag den 30. juni 2017 kl. 10.00 (dansk tid) ("startdato") og lukker for bidrag den 21. juli 2017 kl. 00.59 (dansk tid) ("slutdato"). Perioden fra startdatoen til og med slutdatoen kaldes "konkurrenceperioden".

 

3.             Der er ingen ekstra omkostninger forbundet med at deltage i konkurrencen, og deltagelse er ikke købsbetinget. Ved at deltage i konkurrencen accepterer deltagerne at være bundet af disse vilkår og betingelser ("vilkår") samt de generelle regler (klik her).

 

4.             For at deltage i konkurrencen skal deltagerne gennemføre følgende trin inden for konkurrenceperioden:

a)     Besøge PlayStation® konkurrence-websitet på eu.playstation.com/psn/competitions

b)    klikke på linket til "[Vind billetter til UEFA Super Cup 2017]"-konkurrencen;

c)     indtaste deres e-mailadresse i det tilegnede felt;

d)    klikke på "Start" for at begynde;

e)     undersøge billedet fra fodboldspillet [Pro Evolution Soccer™], hvor fodbolden er fjernet;

f)     følge instruktionerne for at gætte på den korrekte placering af den manglende fodbold;

g)    indtaste et svar på "tiebreak"-spørgsmålet ("tiebreak-spørgsmål");

h)     indtaste den unikke CAPTCHA-kode, der vises på siden, og klikke på "Send"; og

i)      indtaste oplysninger i felterne og klikke på "Send".

 

5.             Hver deltager kan kun indsende ét (1) bidrag og kan kun vinde én (1) præmie (som defineret herunder).

 

6.             Hver deltager skal overholde de generelle regler og særligt afsnit 6 og 7.  Derudover må bidragene ikke indeholde nogen form for:

a)     pornografi, nøgenhed eller seksuelt eksplicitte billeder;

b)    krænkende, stødende eller hadefulde billeder eller sprog;

c)     chikanerende eller ærekrænkende indhold;

d)    indhold, der er kompromitterende for privatliv eller sikkerhed for dig selv og andre;

e)     indhold, der nedgør køn, seksuel orientering, handicap, religion, etnisk tilhørsforhold og nationalitet;

f)     voldelig og farlig opførsel; og/eller

g)    spam, reklame eller andre kommercielle aktiviteter.

 

7.             Hver deltager accepterer at give arrangøren en global ikke-eksklusiv licens til at benytte bidragene til reklameformål og til alle formål i forbindelse med konkurrencen på alle medier, herunder alle onlineplatforme, som er under arrangørens kontrol.

 

8.             Alle bidrag skal være helt originale, så der ikke er tale om brud på tredjeparters ophavsret.  Arrangøren påtager sig ikke noget ansvar, hvis deltagere ignorerer disse vilkår, og hver deltager accepterer at friholde arrangøren for enhver form for krav fra tredjepart som følge af overtrædelse af disse vilkår.

 

9.             Der vælges én (1) vinder ("vinder") og fem (5) andenpræmievindere (hver især en "andenpræmievinder"). Vinderen og hver andenpræmievinder findes på følgende måde:

a) Vinderen er den deltager, der har valgt den korrekte placering af fodbolden. Hvis der er flere, der vælger samme placering, er vinderen den deltager, der har valgt den korrekte placering og har svaret rigtigt på tiebreak-spørgsmålet;

b) Hvis der ikke er nok deltagere, der har givet det korrekte svar på tiebreak-spørgsmålet, til at der kan udpeges en vinder, er vinderen den deltager, hvis svar på tiebreak-spørgsmålet kommer tættest på det korrekte svar;

c) Hvis konkurrencen også herefter er uafgjort, skal de pågældende deltagere besvare endnu et tiebreak-spørgsmål for at finde vinderen i overensstemmelse med den placeringsmekanisme, der er skitseret i a) og b) ovenfor. I tilfælde af endnu en uafgjort konkurrence fortsætter processen, indtil der er fundet én (1) vinder; og

d) Andenpræmievinderne er de deltagere, der har opnået de [fem] (5) højeste scorer efter vinderen, og de vælges ud fra den mekanisme, der er beskrevet i a), b) og c) ovenfor.

 

10.          Arrangøren underretter vinderen og hver enkelt andenpræmievinder via e-mail til den angivne e-mailadresse om udtrækningen inden for en (1) uge efter slutdatoen.

 

11.           For at få præmien (som defineret nedenfor) skal vinderen og hver andenpræmievinder svare fyldestgørende på arrangørens e-mail inden for tre (3) dage fra den dato, hvor vedkommende modtog arrangørens e-mail, og oplyse sit fulde navn, postadresse og fødselsdato. Den angivne postadresse skal være den samme som den postadresse, der er blevet oplyst ved deltagelsen i konkurrencen, i modsat fald kan vinderen og hver andenpræmievinder blive diskvalificeret.

 

12.          Vinderen modtager følgende "vinderpræmie":

a)      to (2) billetter (en (1) billet til vinderen og en (1) billet til dennes ledsager) til UEFA Super Cup, som spilles på Philip II Arena i Skopje, Makedonien (FYROM) den 8. august 2017 ("begivenhed");

b)      returbilletter på økonomiklasse med fly til vinderen og dennes ledsager fra vinderens hjemland til en lufthavn i Makedonien (FYROM), med udrejse den 7. august 2017 og hjemrejse den 9. august 2017 (mellemlandinger kan forekomme) - bemærk, at hvis vinderen kommer fra Makedonien (FYROM), vil præmien i stedet omfatte togbilletter fra vinderens hjemby til en togstation tæt på hotellet (som defineret herunder);

c)      to (2) nætter i et dobbeltværelse på et hotel med minimum tre (3) stjerner ("hotel");

d)      returtransport mellem lufthavnen/togstationen og hotellet på datoerne for ankomst og hjemrejse;

e)      returtransport mellem hotellet og begivenheden den 8. august  2017;

f)       £ 300 (eller et tilsvarende beløb i vinderens lokale valuta, som afgøres den dag, pengene sendes til vinderen) i lommepenge, der kan bruges på mad, drikkevarer, som drikkepenge og til transport (andet end den transport, som udtrykkeligt er nævnt ovenfor) under turen ("lommepenge");

g)      et (1) PlayStation®4[KAP1]  Pro (1TB) system;

h)      en (1) officiel PlayStation® F.C. T-shirt; og

i)        et (1) PlayStation® Plus - 12-måneders medlemskab, i form af en kuponrabatkode, som skal indløses inden den 12/12/2017 i PlayStation® Store.

 

13.          Den samlede værdi af vinderpræmien vil afhænge af transport samt den overnatning, der stilles til rådighed, men præmiens samlede værdi (eksklusive moms og flyomkostninger) er ca.:

a)     £ 1.250 GBP; og

b)    EUR 1420 / CZK 37145 / DKK 10563 / NOK 13411 / PLN 5955 / RUB 91038 / SEK 13839 / CHF 1544 /

 

Flyomkostningerne kan variere og er afhængige af mange faktorer, herunder afgangslandet og datoen for booking af rejsen. Disse faktorer indgår ikke i ovenstående værdibeløb.

 

14.          Vinderen vil blive kontaktet af et tredjepartsfirma ("firma"), inden for én (1) uge efter bekræftelsen af detaljerne til arrangøren for at arrangere rejsen og andre præmierelaterede detaljer. Firmaet kan kontakte vinderen for at aftale omstændighederne for rejsen (f.eks. rejsetidspunkter og foretrukne lufthavne), men de endelige beslutninger om rejsen er udelukkende arrangørens beslutning.

 

15.          Vinderen og dennes ledsager skal udfylde en informations- og præmiegodkendelsesblanket og indsende en kopi af deres pas til firmaet, så firmaet kan foretage den nødvendige tilrettelæggelse.  Vinderen skal, på firmaets opfordring, oplyse yderligere personlige detaljer (vedr. sig selv og sin ledsager), som firmaet inden for rimelighedens grænser kan have brug for.

 

16.          Vinderen afholder alle de ekstraudgifter til rejsen, der ikke er omfattet af vinderens præmie, inklusive, men ikke begrænset til, transporten til og fra lufthavnen/togstationen i vinderens hjemland, rejseforsikring samt alle måltider og drikkevarer, der overstiger lommepengebeløbet.

 

17.          Vinderen skal forevise et gyldigt kreditkort eller betalingskort som sikkerhedsdepositum til hotellet i forbindelse med check-in.

 

18.          Vinderen og dennes ledsager skal have et gyldigt pas med en udløbsdato mindst seks (6) måneder efter hjemrejsedatoen. 

 

19.          Vinderen og dennes ledsager er selv ansvarlige for at fremskaffe gyldige visa. Vinderen og dennes ledsager skal besøge det relevante website og udfylde de påkrævede informationer for at ansøge om tilladelse til at komme ind i Storbritannien.  Vinderen og dennes ledsager kan muligvis ikke få adgang til Storbritannien uden gyldige visa (hvis dette er påkrævet).

 

20.          Vinderen og dennes ledsager skal hver især medbringe en kopi af deres statsligt udstedte foto-id, som f.eks. pas eller kørekort, for at få adgang til begivenheden.

 

21.          Hver andenpræmievinder vinder:

a)     et (1) PlayStation®4[KAP2]  Pro (1TB) system;

b)    en (1) officiel PlayStation® F.C. T-shirt;

c)     et (1) PlayStation® Plus - 12-måneders medlemskab, i form af en kuponrabatkode, som skal indløses inden den 12/12/2017 i PlayStation® Store;  og

til en samlet værdi af ca. EUR 500 / CZK 13072 / DKK 3717 / NOK 4720 / PLN 2096 / RUB 32039 / SEK 4871 / CHF 543 / GBP 439/ ("andenpræmie").

 

22.          Arrangøren vil gøre sig rimelige bestræbelser på at sende:

a)     med rekommanderet post: førstepræmien til vinderen; og

b)    med rekommanderet post: andenpræmien til hver andenpræmievinder, inden for fire (4) uger efter at have modtaget vinderens eller andenpræmievinderens oplysninger.

 

23.          Under disse vilkår betyder "præmie" en førstepræmie og/eller en andenpræmie, afhængigt af sammenhængen.

 

24.          Kuponrabatkoder er underlagt vilkår og betingelser for brug. Klik her for at få mere at vide. Kuponrabatkoder kan ikke overføres og må ikke videresælges. Kuponrabatkoder har en udløbsdato, som sendes sammen med kuponrabatkoden.

 

25.          Præmier skal modtages som angivet og kan ikke udskydes.  Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Arrangøren forbeholder sig imidlertid ret til at udskifte enhver præmie med en præmie af tilsvarende værdi.

 

26.          Arrangøren påtager sig absolut intet ansvar for eventuelle tekniske vanskeligheder eller driftssvigt eller andre problemer, der kan resultere i, at et konkurrencebidrag eller anden korrespondance går tabt eller ikke registreres korrekt.

 

27.          I tilfælde af en tvist er arrangørens beslutning endelig, og der vil ikke blive svaret på nogen korrespondance eller diskussion.

 

28.          Arrangøren forbeholder sig ret til at annullere konkurrencen eller redigere disse vilkår på et hvilket som helst tidspunkt, hvis arrangøren finder det nødvendigt, eller hvis der opstår situationer, som er uden for arrangørens kontrol.

 

29.          Hvis præmien viser sig at være i stykker, defekt eller beskadiget ved modtagelsen, skal arrangøren gøres skriftligt bekendt med dette inden for syv (7) dage efter modtagelsen. Ellers betragtes præmien som accepteret i forefaldende tilstand.  Dette påvirker ikke vinderens eller en andenpræmievinders lovsikrede rettigheder (hvis sådanne gælder).

 

30.          PlayStation®Plus-abonnement er kun tilgængeligt for Sony Entertainment Network-kontoindehavere med adgang til PlayStation®Store og en hurtig internetforbindelse.  PSN, PS Store og PS Plus er underlagt brugsvilkår og begrænsninger for lande og sprog; PS Plus-indhold og -tjenester varierer på baggrund af abonnentens alder. Brugere skal være mindst 7 år, og brugere under 18 år skal have forældresamtykke. Undtaget er brugere i Tyskland, som skal være 18 år eller derover. Tjenestens tilgængelighed garanteres ikke. Onlinefunktioner i specifikke spil kan blive inddraget med rimeligt varsel - eu.playstation.com/gameservers.  PS Plus-abonnementet bliver automatisk fornyet ved abonnementsperiodens udløb til den aktuelle PS Store-pris.  Alle vilkår er gældende: PSN Ydelsesbetingelser på eu.playstation.com/legal.

 

31.          Vinderen og hver andenpræmievinder accepterer at deltage i al rimelig publicity, som arrangøren ønsker.

 

32.          Hvis der er nogen anledning til at tro, at der er sket overtrædelser af disse vilkår, eller at der er givet forkerte, ulæselige, uredelige eller på anden vis ugyldige eller fejlagtige oplysninger, kan arrangøren efter eget skøn nægte at behandle et bidrag eller at overdrage en tildelt præmie. Hvis en deltager ikke formår at leve op til kravene i sektion 4, 5, 6, 7, 9 og/eller 13, vil denne blive ekskluderet fra konkurrencen, og dennes bidrag erklæret ugyldigt.

 

33.          Vinderen og hver andenpræmievinder skal muligvis betale skatter og afgifter for en tildelt præmie i overensstemmelse med de lokale skatteregler, og de har ansvar for eventuel dertil hørende skattepligt.

 

34.          Arrangøren kan efter eget skøn offentliggøre vinderens og hver andenpræmievinders navn på arrangørens website(s).  Vinderens og hver andenpræmievinders navn bliver på anmodning oplyst efter rimeligt ønske til indsendere af en adresseret svarkuvert mærket "PlayStation® F.C. UEFA Super Cup 2017 Competition" til følgende adresse: Sony Interactive Entertainment Europe Limited, 10 Great Marlborough Street, London W1F 7LP United Kingdom inden for seks (6) uger efter slutdatoen.

 

35.          De generelle regler er gældende for konkurrencen. Klik her for at se de generelle regler.

 

36.          "Arrangøren" er: Sony Interactive Entertainment Europe Limited, 10 Great Marlborough Street, London W1F 7LP, United Kingdom.

 

37.          I det omfang, det tillades af gældende lovgivning, skal disse vilkår udlægges og fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i England, og kontrakten mellem hver deltager og arrangøren skal antages som udformet og håndhævet i England.