PlayStation.com

Juridisk info

 
 
Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Vilkår og betingelser – Specifikke regler for "PlayStation® F.C. spillerkort"-konkurrencen

 

1.             PlayStation® F.C. spillerkort-konkurrencen ("konkurrence") er åben for personer på 18 år eller derover, som er bosiddende i Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Schweiz, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig ("deltagende lande") med undtagelse af medarbejdere, agenter, leverandører eller konsulenter hos arrangøren (som defineret herunder) samt deres nærmeste familie, arrangørens tilknyttede selskaber eller nogen anden person, der har et professionelt tilhørsforhold til konkurrencen ("deltagere"). Disse vilkår (som defineret herunder) gælder for deltagere, som er bosiddende i Belgien, Danmark, Finland, Holland, Irland, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Schweiz, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

 

2.             Konkurrencen åbner for bidrag den 11. december 2017 kl. 10.00 (dansk tid) ("startdato") og lukker for bidrag den 28. april 2018 kl. 00.59 (dansk tid) ("slutdato"). Perioden fra startdatoen til og med slutdatoen kaldes "konkurrenceperioden".

 

3.             Der er ingen ekstra omkostninger forbundet med at deltage i konkurrencen, og deltagelse er ikke købsbetinget. Ved at deltage i konkurrencen accepterer deltagerne at være bundet af disse vilkår og betingelser ("vilkår") samt de generelle regler (klik her).

 

4.             For at deltage i konkurrencen skal deltagerne gennemføre følgende trin inden for konkurrenceperioden:

 

a)     Besøg PlayStation® F.C. Holdfoto-websitet på www.playstation.com/psfc-playercard

b)    Klik på "Kom med på holdet", og udfyld de nødvendige oplysninger;

c)     Klik på "Ja, tilknyt min PSN-konto" eller "Nej tak";

d)    Opret og indsend et spillerkort ved at følge trinene ("spillerkort") (Deltagere skal sørge for, at deres billede overholder eu.playstation.com Betingelser for brug);

e)     Klik på "Deltag i konkurrencen";

f)     Indtast svar på "tiebreak"-spørgsmålet ("tiebreak-spørgsmål"), og klik på "Send".

  1. Hver deltager kan kun indsende ét (1) bidrag og kan kun vinde én (1) præmie (som defineret herunder). Hver deltager modtager sit spillerkort inden for 24 timer efter indsendelse, hvis det er blevet godkendt af SIEE-moderatorteamet. Deltagere, der indsender et spillerkort, som ikke godkendes af moderatorerne, vil blive diskvalificeret fra konkurrencen, og deres bidrag vil ikke blive indsendt til konkurrencen. Sådanne bidrag bliver slettet fra databasen, og SIEE-moderatorteamet vil tage de relevante forholdsregler.

 

6.             Hver deltager skal overholde de generelle regler og særligt afsnit 6 og 7.  Derudover må bidragene ikke indeholde nogen form for:

a)     pornografi, nøgenhed eller seksuelt eksplicitte billeder;

b)    krænkende, stødende eller hadefulde billeder eller sprog;

c)     chikanerende eller ærekrænkende indhold;

d)    indhold, der er kompromitterende for privatliv eller sikkerhed for dig selv og andre;

e)     indhold, der nedgør køn, seksuel orientering, handicap, religion, etnisk tilhørsforhold og nationalitet;

f)     voldelig og farlig opførsel; og/eller

g)    spam, reklame eller andre kommercielle aktiviteter.

 

7.             Hver deltager accepterer at give arrangøren en global ikke-eksklusiv licens til at benytte bidragene til reklameformål og til alle formål i forbindelse med konkurrencen på alle medier, herunder alle onlineplatforme, som er under arrangørens kontrol.

 

8.             Alle bidrag skal være helt originale, så der ikke er tale om brud på tredjeparters ophavsret.  Arrangøren påtager sig ikke noget ansvar, hvis deltagere ignorerer disse vilkår, og hver deltager accepterer at friholde arrangøren for enhver form for krav fra tredjepart som følge af overtrædelse af disse vilkår.

 

9.             Der vælges én (1) vinder ("vinder") og fem (5) andenpræmievindere (hver især en "andenpræmievinder"). Vinderen og hver andenpræmievinder findes på følgende måde:

a) Vinderen er den deltager, der giver det korrekte svar på tiebreak-spørgsmålet;

b) Hvis der ikke er nok deltagere, der har givet det korrekte svar på tiebreak-spørgsmålet, til at der kan udpeges en vinder, er vinderen den deltager, hvis svar på tiebreak-spørgsmålet kommer tættest på det korrekte svar;

c) Hvis konkurrencen også herefter er uafgjort, skal de pågældende deltagere besvare endnu et tiebreak-spørgsmål for at finde vinderen i overensstemmelse med den placeringsmekanisme, der er skitseret i a) og b) ovenfor. I tilfælde af endnu en uafgjort konkurrence fortsætter processen, indtil der er fundet én (1) vinder; og

d) Andenpræmievinderne er de deltagere, som har de fem (5) svar, der ligger tættest på vinderens korrekte svar, og de findes ved hjælp af den mekanisme, der er beskrevet i a), b) og c) ovenfor.

 

10.          Arrangøren underretter vinderen og hver enkelt andenpræmievinder via e-mail til den angivne e-mailadresse om udtrækningen inden for en (1) uge efter slutdatoen.

 

11.          For at få præmien (som defineret nedenfor) skal vinderen og hver andenpræmievinder svare fyldestgørende på arrangørens e-mail inden for tre (3) dage fra den dato, hvor vedkommende modtog arrangørens e-mail, og oplyse sit fulde navn, postadresse og fødselsdato. Den angivne postadresse skal være den samme som den postadresse, der er blevet oplyst ved deltagelsen i konkurrencen, i modsat fald kan vinderen og hver andenpræmievinder blive diskvalificeret.

 

12.          Vinderen får:

 

a)     to (2) billetter (en (1) billet til vinderen og en (1) billet til dennes ledsager) til UEFA Champions League®-finalen, som spilles på det olympiske stadion i Kiev, Ukraine den 26. maj 2018  ("begivenhed");

b)    mulighed for at spille fodbold i 40-90 minutter på banen, hvor finalen skal spilles, den 27. maj 2018 på det olympiske stadion i Kiev;

c)     returbilletter på økonomiklasse med fly til vinderen og dennes ledsager fra vinderens hjemland til en lufthavn i Ukraine, med udrejse den 25. maj 2018 og hjemrejse den 27. maj 2018 (mellemlandinger kan forekomme) - bemærk, at hvis vinderen kommer fra Ukraine, vil præmien i stedet omfatte togbilletter fra vinderens hjemby til en togstation tæt på hotellet (hvis det er relevant) som defineret herunder;

d)    to (2) nætter i et dobbeltværelse på et hotel med minimum tre (3) stjerner ("hotel");

e)     returtransport mellem lufthavnen/togstationen og hotellet på datoerne for ankomst og hjemrejse;

f)     returtransport mellem hotellet og begivenheden den 26. maj 2018;

g)    £ 300 (eller et tilsvarende beløb i vinderens lokale valuta, som afgøres den dag, pengene sendes til vinderen) i lommepenge, der kan bruges på mad, drikkevarer, som drikkepenge og til transport (andet end den transport, som udtrykkeligt er nævnt ovenfor) under turen ("lommepenge");

h)     et (1) PlayStation® Pro (1TB) system;

i)      et (1) PlayStation® VR-headset;

j)      et (1) PS4 PlayStation®Camera;

k)     et (1) eksemplar af PES 2018

l)      en (1) officiel PlayStation® F.C. T-shirt; og

m)   et (1) PlayStation® Plus - 12-måneders medlemskab, i form af en kuponrabatkode, som skal indløses inden den 12/12/2018 i PlayStation® Store.

 

13.          Den samlede værdi af vinderpræmien vil afhænge af transport samt den overnatning, der stilles til rådighed, men præmiens samlede værdi (eksklusive moms og flyomkostninger) er ca.:

a)     2.000 GBP; og

b)    EUR 2188 / CZK 57057 / DKK 16271 / NOK 20375 / PLN 9352 / RUB 152072 / SEK 20853 / CHF 2485 / TRY 9033.

 

Flyomkostningerne kan variere og er afhængige af mange faktorer, herunder afgangslandet og datoen for booking af rejsen. Disse faktorer indgår ikke i ovenstående værdibeløb.

 

14.          Vinderen vil blive kontaktet af et tredjepartsfirma ("firma"), inden for én (1) uge efter bekræftelsen af detaljerne til arrangøren for at arrangere rejsen og andre præmierelaterede detaljer. Firmaet kan kontakte vinderen for at aftale omstændighederne for rejsen (f.eks. rejsetidspunkter og foretrukne lufthavne), men de endelige beslutninger om rejsen er udelukkende arrangørens beslutning.

 

15.          Vinderen og dennes ledsager skal udfylde en informations- og præmiegodkendelsesblanket og indsende en kopi af deres pas til firmaet, så firmaet kan foretage den nødvendige tilrettelæggelse.  Vinderen skal, på firmaets opfordring, oplyse yderligere personlige detaljer (vedr. sig selv og sin ledsager), som firmaet inden for rimelighedens grænser kan have brug for.

 

16.          Vinderen afholder alle de ekstraudgifter til rejsen, der ikke er omfattet af vinderens præmie, inklusive, men ikke begrænset til, transporten til og fra lufthavnen/togstationen i vinderens hjemland, rejseforsikring samt alle måltider og drikkevarer, der overstiger lommepengebeløbet.

 

17.          Vinderen skal forevise et gyldigt kreditkort eller betalingskort som sikkerhedsdepositum til hotellet i forbindelse med check-in.

 

18.          Vinderen og dennes ledsager skal have et gyldigt pas med en udløbsdato mindst seks (6) måneder efter hjemrejsedatoen. 

 

19.          Vinderen og dennes ledsager er selv ansvarlige for at fremskaffe gyldige visa. Vinderen og dennes ledsager skal besøge det relevante website og udfylde de påkrævede informationer for at ansøge om tilladelse til at komme ind i Storbritannien.  Vinderen og dennes ledsager kan muligvis ikke få adgang til Ukraine uden gyldige visa (hvis dette er påkrævet).

 

20.          Vinderen og dennes ledsager skal hver især medbringe en kopi af deres statsligt udstedte foto-id, som f.eks. pas eller kørekort, for at få adgang til begivenheden.

 

21.          Hver andenpræmievinder får:

a)     et (1) PlayStation® Pro (1TB) system

b)    en (1) DUALSHOCK 4-controller

c)     en (1) officiel PlayStation® F.C. T-shirt

 

til en samlet værdi af ca. EUR 437 / CZK 11411 / DKK 3254 / NOK 4075 / PLN 1870 / RUB 30414 / SEK 4170 / CHF 496 / GBP 400 TRY 1806 ("andenpræmie").

 

22.          Arrangøren vil gøre sig rimelige bestræbelser på at sende:

a)     med rekommanderet post: førstepræmien til vinderen; og

b)    med rekommanderet post: andenpræmien til hver andenpræmievinder, inden for fire (4) uger efter at have modtaget vinderens eller andenpræmievinderens oplysninger.

 

23.          Under disse vilkår betyder "præmie" en vinderpræmie og/eller en andenpræmie, afhængigt af sammenhængen.

 

24.          Kuponrabatkoder er underlagt vilkår og betingelser for brug. Klik her for at få mere at vide. Kuponrabatkoder kan ikke overføres og må ikke videresælges. Kuponrabatkoder har en udløbsdato, som sendes sammen med kuponrabatkoden.

 

25.          Præmier skal modtages som angivet og kan ikke udskydes.  Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Arrangøren forbeholder sig imidlertid ret til at udskifte enhver præmie med en præmie af tilsvarende værdi.

 

26.          Arrangøren påtager sig absolut intet ansvar for eventuelle tekniske vanskeligheder eller driftssvigt eller andre problemer, der kan resultere i, at et konkurrencebidrag eller anden korrespondance går tabt eller ikke registreres korrekt.

 

27.          I tilfælde af en tvist er arrangørens beslutning endelig, og der vil ikke blive svaret på nogen korrespondance eller diskussion.

 

28.          Arrangøren forbeholder sig ret til at annullere konkurrencen eller redigere disse vilkår på et hvilket som helst tidspunkt, hvis arrangøren finder det nødvendigt, eller hvis der opstår situationer, som er uden for arrangørens kontrol.

 

29.          Hvis præmien viser sig at være i stykker, defekt eller beskadiget ved modtagelsen, skal arrangøren gøres skriftligt bekendt med dette inden for syv (7) dage efter modtagelsen. Ellers betragtes præmien som accepteret i forefaldende tilstand.  Dette påvirker ikke vinderens eller en andenpræmievinders lovsikrede rettigheder (hvis sådanne gælder).

 

30.          Vinderen og hver andenpræmievinder accepterer at deltage i al rimelig publicity, som arrangøren ønsker.

 

31.          Hvis der er nogen anledning til at tro, at der er sket overtrædelser af disse vilkår, eller at der er givet forkerte, ulæselige, uredelige eller på anden vis ugyldige eller fejlagtige oplysninger, kan arrangøren efter eget skøn nægte at behandle et bidrag eller at overdrage en tildelt præmie. Hvis en deltager ikke formår at leve op til kravene i sektion 4, 5, 6, 7, 8 og/eller 11, vil denne blive ekskluderet fra konkurrencen, og dennes bidrag erklæret ugyldigt.

 

32.          Vinderen og hver andenpræmievinder skal muligvis betale skatter og afgifter for en tildelt præmie i overensstemmelse med de lokale skatteregler, og de har ansvar for eventuel dertil hørende skattepligt.

 

33.          Arrangøren kan efter eget skøn offentliggøre vinderens og hver andenpræmievinders navn på arrangørens website(s).  Vinderens og hver andenpræmievinders navn bliver på anmodning oplyst efter rimeligt ønske til indsendere af en adresseret svarkuvert mærket "PlayStation® F.C. Player Card Competition" til følgende adresse: Sony Interactive Entertainment Europe Limited, 10 Great Marlborough Street, London W1F 7LP United Kingdom inden for seks (6) uger efter slutdatoen.

 

34.          De generelle regler er gældende for konkurrencen. Klik her for at se de generelle regler.

 

35.          "Arrangøren" er: Sony Interactive Entertainment Europe Limited, 10 Great Marlborough Street, London W1F 7LP, United Kingdom.

 

36.          I det omfang, det tillades af gældende lovgivning, skal disse vilkår udlægges og fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i England, og kontrakten mellem hver deltager og arrangøren skal antages som udformet og håndhævet i England.