PlayStation.com

Juridisk info

 
 
Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Music Unlimited Premium-abonnement - 60 dages prøveperiode uden ekstra omkostninger

 

Vilkår og betingelser

 

  1. Prøveperioden på 60 dage uden ekstra omkostninger på Music Unlimited Premium-abonnementet (“prøveperioden”) er tilgængelig for indbyggere over 18 år i Australien, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, New Zealand, Norge, Spanien, Sverige og Tyskland (“berettigede personer”).
  2. Tilbuddet på en prøveperiode starter kl. 10.00 dansk tid den 03/04/2014 og slutter den 00:59 dansk tid den 01/06/2014 (“tilbudsperioden”).For at modtage en prøveperiode skal berettigede personer gøre følgende i løbet af tilbudsperioden:
    a)      hvis de ikke allerede har en Sony Entertainment Network (“SEN”) (tidligere kendt som PlayStation®Network)-hovedkonto, oprette en sådan via deres PlayStation®-system eller online via https://account.sonyentertainmentnetwork.com/pc/reg/account/create-account!input.action?service-entity=psn;
    b)      logge ind på deres SEN-konto; og
    c)       tegne et Music Unlimited Premium-abonnement gennem deres SEN-konto.
    Vejledningen til, hvordan man opretter en SEN-konto og tegner et Music Unlimited Premium-abonnement, kan findes på www.sonyentertainmentnetwork.com.
  3. De berettigede personer skal bruge enten en pc, en PlayStation®3 eller et PlayStation®Vita-system, en Sony Xperia™ (telefon eller tablet) eller en anden Android-kompatibel enhed, inklusive WALKMAN® eller udvalgte Sony BRAVIA®-tv'er, Blu-ray Disc™-afspillere eller hjemmebiografsystemer (“kvalificeret enhed”)*. Prøveperioden kan kun benyttes én gang per SEN-konto.
  4. Prøveperioden er kun tilgængelig for førstegangsabonnenter på Music Unlimited Premium, og kun én prøveperiode er tilgængelig per berettiget person.
  5. Kræver en aktiv internetforbindelse. Berettigede personer er ansvarlige for at betale ethvert gebyr for adgant til internettet.
  6. Tilmelding til SEN og eventuelle Music Unlimited-abonnementer er underlagt accept af SEN Terms of Service og User Agreement (Ydelsesbetingelser og Brugeraftale) (“TOSUA”) og SEN's fortrolighedspolitik.
  7. De berettigede personer skal opgive gyldige kredit- eller debitkortoplysninger for at abonnere på prøveperioden. Medmindre en berettiget person annullerer sit abonnement, inden prøveperioden er slut, fornys abonnementet automatisk og berettigede personer bliver opkrævet for de næste 30 dage (og herefter, hvis de ikke derefter annullerer) i overensstemmelse med bestemmelserne i TOSUA'en. Berettigede personer kan annullere deres abonnement via https://account.sonyentertainmentnetwork.com.
  8.  Arrangøren forbeholder sig ret til efter eget rimelige skøn at diskvalificere enhver person, hvis adfærd modstrider ånden i disse vilkår og betingelser (“vilkår”) eller prøveperiodens intentioner.
  9. Medmindre det modsatte fremgår, kan denne prøveperiode ikke kombineres med noget andet tilbud, nogen anden kampagne, pakkeløsning eller noget andet incitament.
  10. Arrangøren forbeholder sig ret til at ændre eller annullere denne prøveperiode eller opdatere og/eller redigere disse vilkår i tilfælde af uforudsete begivenheder.
  11. I det omfang det tillades af gældende lovgivning, skal disse vilkår udlægges og fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i England, og kontrakten mellem hver deltager og arrangøren skal antages som udformet og håndhævet i England.
  12. "Arrangøren” er: Sony Network Entertainment Europe Limited, 10 Great Marlborough Street, London, W1F 7LP, United Kingdom.

 

* Music Unlimited er tilgængelig på Sonys modeller fra 2010, som er netværksaktiverede kvalificerede enheder. Klik her for at få mere at vide.