Updated 26. august 2015

Hvad kan jeg gøre, hvis min PlayStation Vitas berøringsskærm ikke fungerer korrekt?

Find ud af, hvad du skal gøre, hvis berøringsskærmen på bagsiden af din PlayStation Vita ikke virker.

 
 

Sørg for, at den applikation, der bruges, understøtter berøringsskærmen, da dette ikke er tilfældet for alle applikationer og menuer.

Hvis berøringsskærmen understøttes af applikationen, skal du kontrollere følgende:

  • Har du handsker på, eller bruger du spidsen af din negl? 
  • Bruger du en stylus-pen?
  • Sidder der noget fast på berøringsskærmen?
  • Er PlayStation Vita-systemet placeret oven på en ledende genstand, som f.eks. en metalplade?

På grund af den måde PlayStation Vitas berøringsskærm fungerer på, vil du muligvis ikke kunne bruge systemet med en stylus-pen eller med handsker på. Hvis der sidder noget på berøringsskærmen, skal du fjerne det og prøve igen.

Hvis der anvendes en "skærmbeskytter", anbefaler vi, at du bruger et officielt licenseret produkt. Besøg PlayStation-websitet for at få oplysninger om tilbehør til PlayStation Vita.

Når du har kontrolleret ovenstående, skal du starte applikationen "Velkomstområde" for at se, om du kan bruge berøringsskærmen normalt.