PS4 Pro: Dynamisk 4K-gaming og 4K-underholdning

Få mere at vide om de visuelle forbedringer, som PlayStation Pro giver til gaming og underholdning.

 
 

Hvad er 4K?       

4K er en næsten fire gange så høj opløsning som standard-HD (1080p HD). Selvom alle PS4-systemer har HDR-egenskaber, kan du kun få 4K med PS4 Pro-systemet pga. dets større processorkraft. Tilgængeligheden af den forbedrede billedkvalitet afhænger af din hjemmeunderholdningsløsning.  

Hvorvidt et spil udgives i 4K, er udviklerens beslutning, idet de kan udvikle en titel i 4K eller tilføje en programrettelse. Om en udvikler beslutter sig for at bruge 4K afhænger af, hvad de vælger at bruge PS4 Pro-systemets ekstra kraft til; til at tilføje flere billeder for et mere jævnt glidende gameplay eller tilføje pixel for at få jævnere grafik.

Der kommer ikke nogen spil, der kun er til PS4 Pro – alle spil kan spilles på alle PS4-systemer, men opgraderet billedkvalitet vil være begrænset til systemer med 4K-egenskaber.

PS4 Pro vælger automatisk den bedste tilgængelige opløsning. Du kan tjekke, hvordan du ændrer PS4 Pro-opløsningen.

Bemærk:

  • Når du har en PlayStation VR-processorenhed og et headset sluttet til din PS4 Pro, kan det begrænse den opløsning, der vises på dit tv. Du kan få mere at vide her.

Oprindelig eller tilpasset 4K

Nogle spil er oprindeligt lavet i 4K, mens andre kan tilpasses til 4K. Forskellen ligger i, om udvikleren har lavet spillet i 4K (oprindelig), eller om de har tilføjet muligheden for, at PS4 Pro kan "opskalere" standardbilledet (tilpasset).

Hvis du er usikker på, om et spil er oprindeligt eller kan tilpasses til 4K, kan du undersøge det hos udvikleren, som vil kunne give dig de mest opdaterede oplysninger om dette.

Den billedkvalitet, du får vist, vil afhænge af den type visningsenhed (tv, projektor osv.), du har. Følgende oplysninger gælder på betingelse af, at 4K/HDR er konfigureret korrekt både på dit PS4-system og din visningsenhed:

  4K-indhold (2160p) Full HD-indhold (1080p) Ikke Full HD-indhold (720p eller mindre)
Full HD-visningsenhed (1080p) Begrænset til 1080p Vises i 1080p Optimeret til 1080p
4K-visningsenhed (2160p) Oprindelig 4K (2160p) Kan tilpasses til 4K (2160p)