Returnering af dit PlayStation-produkt

Vigtige oplysninger om, hvordan du får repareret din PS4, PS VR, PS3, PS Vita, PS TV, PSP eller dit PlayStation-tilbehør.

 
 

Hvordan skal jeg pakke returneringen?

Du skal pakke dit PlayStation-produkt sikkert og omhyggeligt, inden du sender det tilbage til os, da vi ikke kan holdes ansvarlige for noget, der er blevet skadet under transporten til os. Vælg den enhed, du sender til os, herunder.

PS VR

Hvis du har arrangeret en returnering af din PS VR og har fået udstedt et returreferencenummer, er det vigtigt at følge disse trin nøje for at sikre, at du pakker din PS VR korrekt og kun sender os de dele, vi skal bruge.

Bemærk:

Hvis serie- eller modelnummeret på den komponent, du returnerer, ikke stemmer overens med oplysningerne på din mail til bekræftelse af returnering, kan vi ikke hjælpe dig. Se nøje efter i din e-mail for at kontrollere, at de stemmer overens, og kontakt os, hvis de ikke gør.

Emballeringsforskrifter

Vi skal kun bruge dit PS VR-headset (med fastgjort kabel) og din processorenhed (PU), så send ikke andre kabler, hovedtelefoner eller controllere med din returnering.

Vi anbefaler, at du pakker din PS VR i den originale æske, men hvis du ikke har den, kan en solid papkasse godt bruges.

1. Dæk bunden af kassen med bobleplast eller et andet passende pakkemateriale.

2. Pak processorenheden ind i bobleplast, og placer den i kassen som vist på billedet.

3. Pak headsettet ind i bobleplast, og vær særligt omhyggelig med at sikre, at linserne er godt beskyttet mod slag og ridser, og placer det ovenover processorenheden. Pak kablet til headsettet ind separat, og placer det FORAN headset-visiret som vist.

4. Fyld kassen ud med pakkemateriale, så din PS VR bliver, hvor den er. Det er dit ansvar at sørge for, at din PS VR er pakket sikkert ned, da vi ikke vil kunne hjælpe dig, hvis den bliver skadet under transporten!

5. Luk kassen sikkert med pakketape. Måske skal du skrive ‘FORSIGTIG’ på kassen.

6. Returner konsollen ved at tage ned på dit lokale postkontor el. lign.

Hvor lang tid tager en reparation eller ombytning?

Vi vil gerne have dig i gang med at spille igen så hurtigt som muligt, så vi sigter mod at returnere din reparerede eller ombyttede vare inden for 15 dage efter modtagelsen. Hvis du efter denne periode stadig ikke har modtaget din reparerede eller ombyttede PS VR, så skriv dit returreferencenummer på vores side Spor din returnering for at finde ud af, hvor den er. Du kan finde dit returreferencenummer på den e-mail, vi sendte til dig, da du arrangerede returneringen.

Garanti på repareret eller ombyttet produkt

Dit reparerede eller ombyttede produkt er dækket af garanti i tre måneder eller i resten af produktets 12 måneders garantiperiode - alt efter hvad der varer længst. Sørg for at læse alle vilkår for garantien, inden du sender en vare til os til reparation eller ombytning.

PS4

Hvis du har arrangeret en returnering af din PS4 og har fået udstedt et returreferencenummer, er der nogle ting, du skal gøre, før du sender din PS4 tilbage til os. Det er vigtigt at følge disse trin, da den PS4, vi sender tilbage til dig, vil være blevet nulstillet til fabriksindstillingerne.

Bemærk:

  • Hvis der sidder en disk fast inde i din PS4, som du ikke kan fjerne, men du ikke nævnte dette, da du arrangerede returneringen, så Kontakt os for at sikre, at vi er klar over dette, før du sender den tilbage til os, så den kommer med i din returforsendelse.
  • Vi kan ikke returnere eller udskifte uofficielle komponenter, så hvis du har opgraderet din harddisk, skal du sørge for at returnere dit system med den originale harddisk installeret.
  • Hvis serie- eller modelnummeret på den komponent, du returnerer, ikke stemmer overens med oplysningerne på din mail til bekræftelse af returnering, kan vi ikke hjælpe dig. Se nøje efter i din e-mail for at kontrollere, at de stemmer overens, og kontakt os, hvis de ikke gør.

Tjekliste til returnering:

  • 1

    Lav sikkerhedskopier af dine gemte spil

    Når du får din PS4 tilbage, vil harddisken være nulstillet til fabriksindstillingerne. Sørg for, at du ikke mister spilfremskridt, ved at lave sikkerhedskopier af dine gemte spil. Der er to måder at lave sikkerhedskopier af dine gemte spil på:

    USB-sikkerhedskopi

    Gå til [Indstillinger] > [Administration af applikationsgemte data] > [Gemte data i systemlager] > [Kopiér til USB-lagerenhed]. Du kan så vælge hvert enkelte gemte spil, som du vil gemme på USB.

    Sikkerhedskopi på PlayStation Plus Onlinelager

    Denne mulighed er tilgængelig for dig, hvis du er abonnent på PlayStation Plus. Hvis du ikke har et aktivt abonnement, kan du tilmelde dig PlayStation Plus her.

    Gå til [Indstillinger] > [Administration af applikationsgemte data] > [Gemte data i systemlager] > [Upload til onlinelager]. Du kan så vælge hvert enkelte gemte spil, som du vil uploade.

  • 2

    Deaktiver systemet

    Du kan kun have en PS4 aktiveret som din ‘Primære PS4‘. Vi deaktiverer ikke din PS4, når du returnerer den til os, så det er vigtigt, at du deaktiverer den for at sikre, at du kan aktivere dit ombyttede system, når du får det tilbage.

    Deaktivering på din PS4

    For at gøre dette skal du vælge din lokale brugerkonto, trykke op på controlleren for at åbne funktionsmenuen, gå til [Indstillinger] > [PlayStation Network/Kontohåndtering] > [Aktivér som din primære PS4] > [Deaktivér] og bekræfte ved at vælge ’Ja’.

    Deaktivering via nettet

    Hvis du ikke kan få adgang til deaktiveringsmenuen, eller du allerede har sendt os din PS4, kan du deaktivere den via Kontohåndterings-websitet. Du kan komme ind i Kontohåndtering på flere måder:

    1. Klik her, og log ind for at se kontohåndterings-websitet.
    2. Gå til fanen Konto, og vælg [Medier og enheder].
    3. Ved siden af (Spil) skal du klikke [Deaktivér alle].
    4. Vælg ’Ja’, når du bliver spurgt, om du vil fortsætte.
    5. Alle dine enheder er nu deaktiveret for spilindhold.

    *Du kan kun deaktivere alle systemer via nettet en gang hvert halve år, så hvis du ikke kan bruge denne mulighed, og du ikke har adgang til din PS4, skal du kontakte os for at få hjælp, hvis du ikke kan aktivere din returnerede PS4.

  • 3

    Synkroniser dine trophies

    Eventuelle trophies, du har vundet, som ikke er blevet synkroniseret til din konto, vil ikke længere dukke op, når du logger ind på din returnerede konsol.

    Dine trophies bør synkroniseres automatisk, men du kan også gå til [Trophies], trykke Valgmuligheder og vælge ‘Synkroniser med PlayStation Network’ for at udføre en manuel synkronisering.

  • 4

    Sikkerhedskopier skærmbilleder og videoer

    Indsæt et USB-drev, gå til [Indstillinger] > [Administration af systemlager] og vælg de emner, du vil kopiere. Fremhæv et emne, tryk på OPTIONS-knappen på din controller, og vælg [Kopiér til USB-lagerenhed]. Sæt hak ved alle de emner, du vil gemme, og vælg [Kopier].

Emballeringsforskrifter

Når din PS4 er klar til returnering, skal du følge disse instruktioner nøje for at pakke din PS4 korrekt til forsendelse.

1. Beskyt din PS4 ved at pakke den sikkert ind i bobleplast. Vi skal kun bruge konsollen, så medsend ikke kabler eller tilbehør.


2. Placer den i en kraftig papkasse, og fyld kassen op med pakkemateriale, så den ikke kan bevæge sig rundt.

3. Luk kassen sikkert med pakketape.

4. Sæt returmærkaten fast på kassen. Sørg for, at adressen og stregkoden er tydelige og ikke dækket til.

5. Returner konsollen ved at tage ned på dit lokale postkontor el. lign.

Hvor lang tid tager en reparation eller ombytning?

Vi vil gerne have dig i gang med at spille igen så hurtigt som muligt, så vi sigter mod at returnere din reparerede eller ombyttede vare inden for 15 dage efter modtagelsen. Hvis du efter denne periode stadig ikke har modtaget din reparerede eller ombyttede PS4, så skriv dit returreferencenummer på vores side Spor din returnering for at finde ud af, hvor den er. Du kan finde dit returreferencenummer på den e-mail, vi sendte til dig, da du arrangerede returneringen.

Garanti på repareret eller ombyttet produkt

Dit reparerede eller ombyttede produkt er dækket af garanti i tre måneder eller i resten af produktets 12 måneders garantiperiode - alt efter hvad der varer længst. Sørg for at læse alle vilkår for garantien, inden du sender en vare til os til reparation eller ombytning.

PS3

Hvis du har arrangeret en returnering af din PS3 og har fået udstedt et returreferencenummer, er der nogle ting, du skal gøre, før du sender din PS3 tilbage til os. Det er vigtigt at følge disse trin, da den PS3, vi sender tilbage til dig, vil være blevet nulstillet til fabriksindstillingerne.

Bemærk:

  • Hvis du returnerer en 12 GB PS3, behøver du ikke at sende harddisken med, men hvis du har et hvilket som helst andet system, og du har udskiftet harddisken, skal du returnere det med den oprindelige harddisk.
  • Hvis der sidder en disk fast inde i din PS3, som du ikke kan fjerne, men du ikke nævnte dette, da du arrangerede returneringen, så Kontakt os for at sikre, at vi er klar over dette, før du sender den tilbage til os, så den kommer med i din returforsendelse.
  • Vi kan ikke returnere eller udskifte uofficielle komponenter, så hvis du har opgraderet din harddisk, skal du sørge for at returnere dit system med den originale harddisk installeret.
  • Hvis serie- eller modelnummeret på den komponent, du returnerer, ikke stemmer overens med oplysningerne på din mail til bekræftelse af returnering, kan vi ikke hjælpe dig. Se nøje efter i din e-mail for at kontrollere, at de stemmer overens, og kontakt os, hvis de ikke gør.

Tjekliste til returnering:

  • 1

    Lav sikkerhedskopier af dine gemte spil

    Når du får din PS3 tilbage, vil harddisken være nulstillet til fabriksindstillingerne. Sørg for, at du ikke mister spilfremskridt, ved at lave sikkerhedskopier af dine gemte spil. Der er to måder at lave sikkerhedskopier af dine gemte spil på:

    USB-sikkerhedskopi

    Gå til [Spil] > [Værktøj til gemte data (PS3™)], og tryk på (X-knappen). Rul ned for at finde det spil, du vil uploade dine gemte data fra, tryk på (Triangle-knappen) > [Kopier], og vælg din USB-enhed.

    Sikkerhedskopi på PlayStation Plus Onlinelager

    Denne mulighed er tilgængelig for dig, hvis du er abonnent på PlayStation Plus. Hvis du ikke har et aktivt abonnement, kan du tilmelde dig PlayStation Plus her.

    Gå til [Spil] > [Værktøj til gemte data (PS3™)], og tryk på (X-knappen). Rul ned for at finde det spil, du vil uploade dine gemte data fra, tryk på (Triangle-knappen) > [Kopier] > [Onlinelager].

  • 2

    Deaktiver systemet

    Vi deaktiverer ikke din PS3, når du returnerer den til os, så det er vigtigt, at du deaktiverer den for at sikre, at du kan aktivere dit ombyttede system, når du får det tilbage.

    Deaktivering på din PS3

    Først skal du vælge din lokale brugerkonto. Så skal du på XMB-menuen gå til [PlayStation Network] > [Log in] > [Kontohåndtering] > [Systemaktivering] og fremhæve ‘PS3’. Vælg det indhold, du vil deaktivere, og tryk på (X-knappen), fremhæv så ‘Deaktivér System’, og tryk på (X-knappen) igen. Din PS3 vil nu være deaktiveret.

    Deaktivering via nettet

    Hvis du ikke kan få adgang til deaktiveringsmenuen, eller du allerede har sendt os din PS3, kan du deaktivere den via Kontohåndterings-websitet. Du kan komme ind i Kontohåndtering på flere måder:

    1. Klik her, og log ind for at se kontohåndterings-websitet.
    2. Gå til fanen Konto, og vælg [Medier og enheder].
    3. Ved siden af (Spil) skal du klikke [Deaktivér alle].
    4. Vælg ’Ja’, når du bliver spurgt, om du vil fortsætte.
    5. Alle dine enheder er nu deaktiveret for spilindhold.

    *Du kan kun deaktivere alle systemer via nettet en gang hvert halve år, så hvis du ikke kan bruge denne mulighed, og du ikke har adgang til din PS3, skal du kontakte os for at få hjælp, hvis du ikke kan aktivere din returnerede PS3.

  • 3

    Synkroniser dine trophies

    Eventuelle trophies, du har vundet, som ikke er blevet synkroniseret til din konto, vil ikke længere dukke op, når du logger ind på din returnerede konsol.

    Dine trophies bør synkroniseres automatisk, men du kan også gå til [PlayStation Network] > [Trophy Collection], trykke på (Triangle-knappen) og vælge [Synkroniser med server].

Emballeringsforskrifter

Når din PS3 er klar til returnering, skal du følge disse instruktioner nøje for at pakke din PS3 korrekt til forsendelse.

1. Beskyt din PS3 ved at pakke den sikkert ind i bobleplast. Vi skal kun bruge konsollen, så medsend ikke kabler eller tilbehør.

2. Placer den i en kraftig papkasse, og fyld kassen op med pakkemateriale, så den ikke kan bevæge sig rundt.

3. Luk kassen sikkert med pakketape.

4. Sæt returmærkaten fast på kassen. Sørg for, at adressen og stregkoden er tydelige og ikke dækket til.

5. Returner konsollen ved at tage ned på dit lokale postkontor el. lign.

Hvor lang tid tager en reparation eller ombytning?

Vi vil gerne have dig i gang med at spille igen så hurtigt som muligt, så vi sigter mod at returnere din reparerede eller ombyttede vare inden for 15 dage efter modtagelsen. Hvis du efter denne periode stadig ikke har modtaget din reparerede eller ombyttede PS3, så skriv dit returreferencenummer på vores side Spor din returnering for at finde ud af, hvor den er. Du kan finde dit returreferencenummer på den e-mail, vi sendte til dig, da du arrangerede returneringen.

Garanti på repareret eller ombyttet produkt

Dit reparerede eller ombyttede produkt er dækket af garanti i tre måneder eller i resten af produktets 12 måneders garantiperiode - alt efter hvad der varer længst. Sørg for at læse alle vilkår for garantien, inden du sender en vare til os til reparation eller ombytning.

PS Vita / PS TV / PSP

Hvis du har arrangeret en returnering af dit PS Vita-, PS TV- eller PSP-system og har fået udstedt et returreferencenummer, er der nogle ting, du skal gøre, før du sender dit system tilbage til os. Det er vigtigt at følge disse trin, da det system, vi sender tilbage til dig, vil være blevet nulstillet til fabriksindstillingerne.

Bemærk:

  • Hvis der sidder en disk eller en lagerenhed fast inde i dit system, som du ikke kan fjerne, men du ikke nævnte dette, da du arrangerede returneringen, så Kontakt os for at sikre, at vi er klar over dette, før du sender det tilbage til os, så den kommer med i din returforsendelse.
  • Hvis serie- eller modelnummeret på den komponent, du returnerer, ikke stemmer overens med oplysningerne på din mail til bekræftelse af returnering, kan vi ikke hjælpe dig. Se nøje efter i din e-mail for at kontrollere, at de stemmer overens, og kontakt os, hvis de ikke gør.

Tjekliste til returnering:

  • 1

    Lav sikkerhedskopier af dine gemte spil

    PS Vita / PS TV

    Gem på PlayStation Plus Onlinelager.

    Denne mulighed er tilgængelig for dig, hvis du er abonnent på PlayStation Plus. Hvis du ikke har et aktivt abonnement, kan du tilmelde dig PlayStation Plus her.

    1. Fra hovedmenuen skal du gå til [Indholdsadministrator] > [Onlinelager].
    2. Tryk på Onlinelager → PS Vita-system for at downloade dine gemte spil til din Vita eller PS Vita-system → Onlinelager for at uploade dine gemte spil.
    3. Sæt hak ved den titel, du vil downloade eller uploade dine gemte spil for.
    4. Tryk ‘Kopier’, og tryk ’OK’ til at overskrive dine gamle gemte data.

    Bemærk:
    Udgivere kan af og til kopibeskytte filer for gemte spil, hvilket vil forhindre de gemte spildata i at blive downloadet mere end en gang i en 24 timers periode. Det betyder, at du kun vil kunne få adgang til nye gemte spil af denne type en gang i døgnet.

    Gem på PS3-system eller PC:

    1. Forbind dit PS Vita eller PS TV til din PC eller PS3 via USB eller WiFi, og gå til [Indholdsadministrator].
    2. Vælg den enhed, du har forbundet dit PS Vita/PS TV til, og hvordan du har forbundet dem, og følg instruktionerne på skærmen for at kopiere dine data over.

    PSP

    PlayStation Plus Onlinelager er ikke tilgængelig til at gemme PSP-spil. Men du kan gemme dine spil på en lagerenhed.

    Gå til [Værktøj til gemte data], fremhæv det gemte spil, du vil sikkerhedskopiere, og tryk på (Triangle-knappen) > [Kopier].

  • 2

    Deaktiver systemet

    PS Vita / PS TV

    1. På dit PS Vita- eller PS TV-system skal du vælge [Indstillinger] på hjemmeskærmen. Gå til [PlayStation Network] > [Systemaktivering].
    2. Vælg den type indhold, du ikke længere vil bruge på din PS Vita - Spil eller Video.
    3. Vælg [Deaktivér] > [OK].
    4. Din PS Vita er nu deaktiveret for den valgte indholdstype.

    PSP

    1. Forbind din PSP til internettet (du kan finde en fuld vejledning her), gå til [PlayStation Network] > [Kontohåndtering] på XMB™-menuen, og tryk på (X-knappen). Du skal muligvis logge ind, hvis du ikke allerede er logget ind.
    2. Gå til [Systemaktivering], og tryk på (X-knappen).
    3. Vælg den type indhold, du vil deaktivere på din PSP - Spil eller Video - og tryk på (X-knappen).
    4. Vælg 'Deaktivér', og tryk på (X-knappen).
    5. Din enhed er nu deaktiveret for den valgte indholdstype.

    Deaktivering via nettet

    Hvis du ikke kan få adgang til deaktiveringsmenuen, eller du allerede har sendt os dit system, kan du deaktivere det via Kontohåndterings-websitet. Du kan komme ind i Kontohåndtering på flere måder:

    1. Klik her, og log ind for at se kontohåndterings-websitet.
    2. Gå til fanen Konto, og vælg [Medier og enheder].
    3. Ved siden af (Spil) skal du klikke [Deaktivér alle].
    4. Vælg ’Ja’, når du bliver spurgt, om du vil fortsætte.
    5. Alle dine enheder er nu deaktiveret for spilindhold.

    *Du kan kun deaktivere alle systemer via nettet en gang hvert halve år, så hvis du ikke kan bruge denne mulighed, og du ikke har adgang til dit system, skal du kontakte os for at få hjælp, hvis du ikke kan aktivere dit returnerede system.

  • 3

    Synkroniser dine trophies

    PS Vita / PS TV

    Vælg [Trophies] > [Valgmuligheder] > [Synkroniser med server].

    PSP

    Trophies er ikke tilgængelige for PSP-spil.

Emballeringsforskrifter

Når din PS Vita, PS TV eller PSP er klar til returnering, skal du følge disse instruktioner nøje for at pakke den korrekt til forsendelse, da vi ikke kan holdes ansvarlige, hvis den bliver skadet under transporten.

1. Beskyt din PS Vita, PS TV eller PSP ved at pakke den sikkert ind i bobleplast. Vi skal kun bruge selve systemet, så medsend ikke kabler eller andre ting.

2. Placer den i en kraftig papkasse, og fyld kassen op med pakkemateriale, så den ikke kan bevæge sig rundt.

3. Luk kassen sikkert med pakketape.

4. Sæt returmærkaten fast på kassen. Sørg for, at adressen og stregkoden er tydelige og ikke dækket til.

5. Returner dit tilbehør ved at tage ned på dit lokale postkontor el. lign.

Hvor lang tid tager en reparation eller ombytning?

Vi vil gerne have dig i gang med at spille igen så hurtigt som muligt, så vi sigter mod at returnere din reparerede eller ombyttede vare inden for 15 dage efter modtagelsen. Hvis du efter denne periode stadig ikke har modtaget din reparerede eller ombyttede vare, så skriv dit returreferencenummer på vores side Spor din returnering for at finde ud af, hvor den er. Du kan finde dit returreferencenummer på den e-mail, vi sendte til dig, da du arrangerede returneringen.

Garanti på repareret eller ombyttet produkt

Dit reparerede eller ombyttede produkt er dækket af garanti i tre måneder eller i resten af produktets 12 måneders garantiperiode - alt efter hvad der varer længst. Sørg for at læse alle vilkår for garantien, inden du sender en vare til os til reparation eller ombytning.

Tilbehør

Hvis du har arrangeret en returnering af dit PlayStation-tilbehør og har fået udstedt et returreferencenummer, er det vigtigt, at du pakker det korrekt til forsendelse, da vi ikke kan holdes ansvarlige, hvis det bliver skadet under transporten.

Bemærk:

Hvis serie- eller modelnummeret på den komponent, du returnerer, ikke stemmer overens med oplysningerne på din mail til bekræftelse af returnering, kan vi ikke hjælpe dig. Se nøje efter i din e-mail for at kontrollere, at de stemmer overens, og kontakt os, hvis de ikke gør.

Emballeringsforskrifter

1. Beskyt dit tilbehør ved at pakke det sikkert ind i bobleplast. Vi skal kun bruge selve tilbehøret, så medsend ikke kabler eller andre ting.

packing-instruction-01-ps4-eu-21sep16

2. Placer den i en kraftig papkasse, og fyld kassen op med pakkemateriale, så den ikke kan bevæge sig rundt.

3. Luk kassen sikkert med pakketape.

4. Sæt returmærkaten fast på kassen. Sørg for, at adressen og stregkoden er tydelige og ikke dækket til.

5. Returner dit tilbehør ved at tage ned på dit lokale postkontor el. lign.

Hvor lang tid tager en reparation eller ombytning?

Vi vil gerne have dig i gang med at spille igen så hurtigt som muligt, så vi sigter mod at returnere din reparerede eller ombyttede vare inden for 15 dage efter modtagelsen. Hvis du efter denne periode stadig ikke har modtaget din reparerede eller ombyttede vare, så skriv dit returreferencenummer på vores side Spor din returnering for at finde ud af, hvor den er. Du kan finde dit returreferencenummer på den e-mail, vi sendte til dig, da du arrangerede returneringen.

Garanti på repareret eller ombyttet produkt

Dit reparerede eller ombyttede produkt er dækket af garanti i tre måneder eller i resten af produktets 12 måneders garantiperiode - alt efter hvad der varer længst. Sørg for at læse alle vilkår for garantien, inden du sender en vare til os til reparation eller ombytning.

 
 
 
 

Mere om dette emne

Relaterede artikler

  • Returnering af dit PlayStation-produkt