Updated 22. januar 2018

PS4: Sådan annullerer du en forudbestilling

Find ud af, hvordan og hvornår du kan annullere en uønsket forudbestilling.

 
 

Hvis du har betalt for forudbestilt indhold i PlayStation Store, men du har fortrudt købet, kan du bede om en refusion. PlayStation Store-refusioner kan gives forudbestilt indhold, hvis bare anmodningen kommer før udgivelsesdatoen, eller inden for 14 dage efter købet, og så længe download eller streaming af indholdet ikke er påbegyndt.

Bemærk, at hvis du er begyndt at downloade den primære del af det bestilte, kan du ikke anmode om en refusion.

Vær opmærksom på, at download sker automatisk, hvis Automatisk download er aktiveret i dine systemindstillinger. Hvis du vil deaktivere Automatisk download, skal du gå til [Indstillinger] > [System] > [Automatisk download] og fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for "Programopdateringsfiler".

Hvor lang tid har jeg til at annullere min bestilling?

  • Jeg har betalt for indholdet mere end 14 dage før det primære produkts udgivelsesdato.
    Du kan annullere når som helst frem til udgivelsesdatoen, hvis du ikke er begyndt at downloade hovedparten af forudbestillingen (herunder forudindlæsning før udgivelse). 

  • Jeg har betalt 14 dage eller mindre før det primære produkts udgivelsesdato.
    Du kan annullere op til 14 dage efter forudbestilling, hvis du ikke er begyndt at downloade hovedparten af forudbestillingen (herunder forudindlæsning før udgivelse).

Hvis du ikke er begyndt at downloade det primære produkt, og din forudbestilling inkluderede øjeblikkelig adgang til ekstra indhold, vil dette ekstra indhold ikke længere fungere, hvis du annullerer din forudbestilling, og betalingen vil blive refunderet til din wallet. Hvis der ikke var inkluderet ekstra indhold, modtager du refusionen til den originale betalingsmetode, hvis det er muligt*.

Du kan annullere en forudbestilling ved at udfylde denne formular.

*Dette er ikke muligt for visse betalingsmetoder. I sådanne tilfælde sendes refusionen til din wallet.