Hjælp til PlayStation Hjælp og support til PlayStation

 
 

Se, om dette hjælper...

Sådan anmoder du om en refundering af et køb i PlayStation Store

Hvis du har købt noget i PlayStation Store, men har fortrudt købet, kan du muligvis anmode om en refundering til din PSN-wallet.

For at få mere at vide, herunder hvordan du anmoder om en refundering, skal du vælge den type indhold, du har købt, nedenfor.

Hvis du ønsker det, kan du læse den komplette annulleringspolitik for PlayStation Store.

Komplette spil, indhold til download, temaer, avatarer og season passes hører til i denne kategori.

Når du har købt denne type indhold via PlayStation Store, har du 14 dage* fra købstidspunktet til at anmode om en refundering til din PSN-wallet. Hvis du er begyndt at downloade eller streame det købte indhold, er du ikke berettiget til en refundering, medmindre der er fejl i indholdet.

Hvis du vil anmode om en refundering af denne type indhold, skal du udfylde en formular med en refunderingsanmodning.

Du kan se de komplette vilkår og betingelser i annulleringspolitikken for PlayStation Store.

*14-dages perioden inkluderer den tid, det tager at indsende formularen. Du mister ikke dine rettigheder, hvis 14-dages perioden udløber, før du har fået svar.

Et abonnement inkluderer ethvert køb af en tjeneste med tilbagevendende gebyrer fra PlayStation Store, f.eks. PlayStation Plus, PlayStation Now eller Spotify Premium på PlayStation Music.

Når du har købt denne type indhold via PlayStation Store, har du 14 dage* til at anmode om en refundering til din PSN-wallet. Men det refunderede beløb afhænger af, hvor meget du har brugt tjenesten.

Hvis en spiller f.eks. køber et PlayStation Plus 12-måneders medlemskab og anmoder om en refundering syv dage efter købsdatoen, vil det refunderede beløb være reduceret for at afspejle enhver brug af abonnementet, f.eks. onlinespil, download af månedlige spil, brug af cloud-lagring osv.

Vær opmærksom på, at enhver gratis prøveperiode vil være inkluderet i 14-dages perioden.

Hvis du vil anmode om en refundering af et abonnement, skal du udfylde en formular med en refunderingsanmodning.

Du kan se de komplette vilkår og betingelser i annulleringspolitikken for PlayStation Store.

*14-dages perioden inkluderer den tid, det tager at indsende formularen. Du mister ikke dine rettigheder, hvis 14-dages perioden udløber, før du har fået svar.

Bemærk, at hvis du køber en abonnementstjeneste fra PlayStation Store, køber du et løbende abonnement med tilbagevendende gebyrer, der fortsætter, indtil abonnementet annulleres. Et abonnement kan annulleres når som helst – herefter vil tjenesten udløbe ved slutningen af den indeværende faktureringsperiode. Dette vil stoppe fremtidige betalinger af abonnementsgebyr, men du modtager ingen refundering af allerede betalte beløb. Find ud af, hvordan du stopper en abonnementstjeneste.

En forudbestilling refererer til ethvert køb af digitalt indhold, der foretages fra PlayStation Store før indholdets udgivelsesdato. Der er to typer refunderingsanmodninger for forudbestillinger, afhængigt af datoen hvor indholdet blev forudbestilt.

Forudbestillinger, som er købt mere end 14 dage før udgivelsesdatoen  Forudbestillinger, som er købt mindre end 14 dage før udgivelsesdatoen
For denne type forudbestillingskøb kan du når som helst anmode om en refundering indtil indholdets udgivelsesdato. For denne type forudbestillingskøb kan du anmode om en refundering indtil 14 dage* efter købsdatoen.

Hvis du vil anmode om en refundering af denne type indhold, skal du udfylde en formular med en refunderingsanmodning.

Du kan se de komplette vilkår og betingelser i annulleringspolitikken for PlayStation Store.

*14-dages perioden inkluderer den tid, det tager at indsende formularen. Du mister ikke dine rettigheder, hvis 14-dages perioden udløber, før du har fået svar.

Vis hele artiklen

Har du brug for at kontakte os?

Ring til os på 89 88 35 76

Vi er her for at hjælpe dig. Åbningstider: Man-fre
Fra d. 13/08/2018 – d. 17/08/2018: 10:00 -17:00
Fra d. 20/08/2018 : 10:00-18:00

Afhængigt af dit spørgsmål vil vi bede dig om enten dine PSN-konto oplysninger eller din konsols serienummer. Hav venligst dette parat, når du ringer