Updated 19. juni 2017

Sådan downloader eller streamer du videoer, du har købt i PlayStation Store, på din pc eller Mac

Denne artikel forklarer, hvordan du downloader eller streamer videoer, du har købt i PlayStation Store, på din pc eller Mac

 
 

For at streame dine videoer på pc eller Mac skal du følge denne vejledning:

  1. Log ind på din konto i PlayStation Store.
  2. Gå til dit [Online-ID] > [Mine videoer].
  3. Klik på videoen for at begynde at streame den.

*Hvis du har lejet en film, skal den ses inden for 30 dage. Når du først er begyndt at se den, skal du se videoen færdig inden for 48 timer.

Den kan heller ikke lejes igen, på nogen enhed, i løbet af den pågældende lejeperiode. Du kan se filmen så mange gange, du vil, i løbet af perioden på 48 timer, medmindre du når grænsen på 30 dage i mellemtiden.

Systemkrav

Windows

  • 2,33 GHz eller hurtigere x86-kompatibel processor eller Intel® Atom™ 2,0 GHz eller hurtigere processor til
    netbooks
  • 32- og 64-bit (hvis ikke andet er anført): Microsoft® Windows Vista® (32-bit), Windows 7, Windows 8.1 og Windows 10
  • Seneste versioner af Microsoft Internet Explorer, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Google Chrome (anbefalet)
  • 512 MB RAM (1 GB RAM anbefalet til netbooks); 128 MB grafisk hukommelse
  • Flash 14.0 eller senere
  • Netforbindelse med downloadhastighed på mindst 1,5 Mbps

High Definition 1080p (HD)

  • Intel Core™ eller hurtigere processor
  • Seneste versioner af Mozilla Firefox, Google Chrome (anbefalet)
  • 4 GB RAM anbefales
  • Netforbindelse med downloadhastighed på mindst 3,5 Mbps

Fejlfinding:

  • Hvis du oplever problemer ved afspilningen, såsom spontan ændring af videoafspillerens størrelse, kan det skyldes, at dine skærmdrivere er forældede. Vi anbefaler, at du tjekker hos enhedens producent, om dine videodrivere er opdateret.
  • Hvis du ser en fejlmeddelelse som "Kan ikke oprette forbindelse til serveren",
    kan det skyldes, at en web-proxy blokerer for videoen. Tjek din webbrowsers proxy-indstillinger, og deaktiver om muligt proxyen, eller tjek hos din proxy-administrator, om der er nogen trafikregler, der kan blokere for videostreamingen.

Om at streame PlayStation Video på en anden skærm

Mac

HD-streaming til en anden skærm kræver HDCP-kompatibilitet (High-bandwidth Digital Content Protection). OS X er ikke kompatibel med HDCP, og det betyder, at du ikke kan streame HD PlayStation Video-indhold til en anden skærm med Mac.

Du kan dog godt se HD PlayStation Video-indhold direkte på din Mac, og du kan streame SD PlayStation Video-indhold til din anden skærm via webbrowseren på din Mac. Se vejledningen til din enhed for at finde ud af, hvordan du forbinder en anden skærm.

Pc

Du kan forbinde din pc til en anden skærm (for eksempel dit HD-tv), hvis du foretrækker at se dit PlayStation Video-indhold på en større skærm.

Du kan kun streame HD PlayStation Video-indhold via webbrowser, hvis din pc og din anden skærm opfylder kravene til HDCP (High-bandwidth Digital Content Protection).

Du kan tjekke, om dine enheder opfylder HDCP-kravene, ved at afspille denne HD-trailer uden ekstra omkostninger. Følg vejledningen herunder for at finde ud af, hvordan du kan bruge traileren til at teste dine enheder.

  1. Vælg [Lej], og bekræft ved at klikke [Bestil og betal]. Bare rolig, din wallet bliver ikke debiteret, eftersom prisen for videoen er 0,00.
  2. Forbind din anden skærm sikkert til din pc via HDMI (se vejledningen til din skærm for at få flere oplysninger).
  3. Juster skærmindstillingerne på kontrolpanelet på din pc til at projicere indhold fra din pc til den anden skærm (se vejledningen til din pc for at få flere oplysninger).
  4. Sørg for, at din skærm er indstillet til den rigtige HDMI-kilde, og at HDMI-kablet er forbundet til de rigtige HDMI-porte.
  5. Start enten traileren fra skærmbilledet til bekræftelse af køb i PlayStation Store, eller gå til [Mine videoer], mens du er logget ind i PlayStation Store, hvis du har lukket skærmbilledet til bekræftelse af køb.
  6. Hvis din computer og/eller skærm ikke understøtter HDCP, vil du se denne meddelelse:

"HD-streaming er ikke tilgængelig for en af de tilsluttede skærme. Denne video vil fortsætte i SD."