Updated 24. april 2018

Sådan nulstiller du en PSN-adgangskode

Se, hvordan du nulstiller en glemt adgangskode eller ændrer en kendt adgangskode.

 
 

Hvis du vil ændre en kendt adgangskode eller nulstille en glemt adgangskode, skal du vælge en af enhederne nedenfor for at få vejledning.

  • Hvilke oplysninger skal jeg bruge for at nulstille min adgangskode?

    1. Du skal bruge en af følgende, afhængigt af hvilke oplysninger du har tilføjet på din PSN-konto:
    • Din fødselsdato – den tilføjede du, da du oprettede din konto
    • Svaret på dit sikkerhedsspørgsmål – kun, hvis du besluttede at tilføje denne oplysning
    • Din mobiltelefon – kun, hvis du har tilføjet dit mobilnummer på din konto
    1. Dit PSN log ind-ID

    Dette er den e-mailadresse, der er knyttet til din konto, som du bruger til at logge på PSN. Linket til nulstilling af adgangskoden sendes til denne adresse, så det er vigtigt, at du har adgang til kontoen.

    Hvis du mangler nogen af disse oplysninger, kan du klikke her.

 
 

 

Jeg har glemt min adgangskode og vil gerne nulstille den

  • PS4

    1. Fra PS4-hjemmeskærmen skal du gå til [Indstillinger] > [Kontohåndtering] > [Log ind].

      Hvis du automatisk bliver logget ind på PSN, når du vælger din lokale bruger, skal du vælge [Log ud] for at se valgmuligheden [Log ind]. 

    2. På loginskærmbilledet skal du trykke på  (triangle-knappen), indtaste dit log ind-ID (e-mailadresse) og vælge [Næste]. 

      Har du glemt denne e-mailadresse? Klik her for at få mere hjælp. 

    3. Kig i din e-mailindbakke efter bekræftelses-e-mailen, og husk at kigge efter "Sony" i alle mailbokse, også mapper med spam/uønsket post. Klik på linket i e-mailen, eller kopier og indsæt webadressen i en webbrowser.

      Der kan gå et par minutter, før bekræftelses-e-mailen kommer. Hvis du ikke har modtaget den inden for 24 timer, så klik her for at få mere hjælp.  

    4. På næste skærmbillede skal du indtaste de påkrævede oplysninger for at bekræfte din identitet. 

      Hvis du ikke har adgang til dine bekræftelsesoplysninger, skal du klikke her for at få mere hjælp. 

    5. Opret en ny adgangskode. Husk at bruge en blanding af store og små bogstaver, tal og specialtegn. 

    Du kan nu logge ind med din nye adgangskode. Du får vist en meddelelse på skærmen, og du modtager en e-mail, der bekræfter ændringen af adgangskoden.

  • Webbrowser/PS App

    1. Gå til loginsiden for Kontohåndtering, eller tryk på [Log ind] i PS App. Vælg derefter "Problemer med at logge ind?" > "Jeg har glemt min adgangskode".

      Hvis du automatisk bliver logget ind på PS App, skal du gå til [Indstillinger] > [Log ud] og derefter følge trin 1.

    2. Indtast de påkrævede oplysninger. Du vil via e-mail modtage et sikkert link, som udløber efter 24 timer.

    3. Kig i din e-mailindbakke efter bekræftelses-e-mailen, og husk at kigge efter "Sony" i alle mailbokse, også mapper med spam/uønsket post. Klik på linket i e-mailen, eller kopier og indsæt webadressen i en webbrowser.

      Der kan gå et par minutter, før bekræftelses-e-mailen kommer. Hvis du ikke har modtaget den inden for 24 timer, så klik her for at få mere hjælp.

    4. Følg det sikre link på en pc, Mac eller mobilenhed, og udfyld de nødvendige oplysninger.

      Har du glemt dine bekræftelsesoplysninger? Klik her for at få mere hjælp.

    5. Opret en ny adgangskode ved at bruge en blanding af store og små bogstaver, tal og specialtegn.

      Du kan nu logge ind med din nye adgangskode. Du får vist en meddelelse på skærmen, og du modtager en e-mail, der bekræfter ændringen af adgangskoden.
  • PS3

    1. Fra hjemmeskærmen skal du gå til [PlayStation Network] > [Log ind].

      Hvis du bliver logget ind automatisk, skal du gå til [PlayStation Network] > [Kontohåndtering] og trykke på  (triangle-knappen) for at se loginskærmen.
       
    2. På loginskærmen skal du vælge "Glemt din adgangskode?", indtaste dit log ind-ID (e-mailadresse) og din fødselsdato og vælge "Bekræft".

      Har du glemt dine bekræftelsesoplysninger? Klik her for at få mere hjælp.

    3. Kig i din e-mailindbakke efter bekræftelses-e-mailen, og husk at kigge efter "Sony" i alle mailbokse, også mapper med spam/uønsket post. Klik på linket i e-mailen, eller kopier og indsæt webadressen i en webbrowser.

      Der kan gå et par minutter, før bekræftelses-e-mailen kommer. Hvis du ikke har modtaget den inden for 24 timer, så klik her for at få mere hjælp.

    4. På næste skærmbillede skal du indtaste de påkrævede oplysninger for at bekræfte din identitet.

    5. Opret en ny adgangskode ved at bruge en blanding af store og små bogstaver, tal og specialtegn.

      Du får vist en meddelelse på skærmen, og du modtager en e-mail, der bekræfter ændringen af adgangskoden. Du kan nu logge ind med din nye adgangskode.

     

  • PS Vita / PS TV

    1. Vælg  [Indstillinger] >  [PlayStation Network] > [Log ind] > [Glemt din adgangskode?].

      Hvis du bliver logget ind på PSN automatisk, skal du vælge [PlayStation Network] > [Log ud] for at se loginskærmen.

    2. Indtast dit log ind-ID (e-mailadresse) og din fødselsdato, og vælg "Næste". Du vil via e-mail modtage et sikkert link, som udløber efter 24 timer.

      Der kan gå et par minutter, før bekræftelses-e-mailen kommer. Hvis du ikke har modtaget den inden for 24 timer, så klik her for at få mere hjælp.

    3. Følg det sikre link på en pc, Mac eller mobilenhed, og udfyld de nødvendige oplysninger. Hvis linket udløber, kan du følge trin 1 og 2 for at få det tilsendt igen.

      Har du glemt dine bekræftelsesoplysninger? Klik her for at få mere hjælp.

    4. Opret en ny adgangskode ved at bruge en blanding af store og små bogstaver, tal og specialtegn.

      Du får vist en meddelelse på skærmen, og du modtager en e-mail, der bekræfter ændringen af adgangskoden. Du kan nu logge ind med din nye adgangskode.

 

Jeg kender min adgangskode og vil gerne ændre den

  • PS4

    1. Gå til [Indstillinger] > [Kontohåndtering] > [Kontoinformation], og indtast din adgangskode.

    2. Vælg [Sikkerhed] > [Adgangskode]. Vælg og bekræft din nye adgangskode, og vælg "Fortsæt".

      Du kan nu logge på din konto med din nye adgangskode.
  • Webbrowser

    1. Log ind på Kontohåndtering

    2. Vælg fanen "Konto", og klik på [Sikkerhed]. 

    3. Vælg "Skift" adgangskode. Vælg en ny adgangskode, bekræft den, og klik på [Gem].

      Du kan nu logge på din konto med din nye adgangskode.

     

  • PS3

    1. Gå til [PlayStation Network] > [Kontohåndtering] > [Kontoinformation] > [Adgangskode].

    2. Indtast din adgangskode, vælg en ny adgangskode, og vælg "Bekræft".

      Du kan nu logge på din konto med din nye adgangskode.
  • PS Vita / PS TV

    1. Vælg [Indstillinger] > [PlayStation Network], og indtast din adgangskode.

    2. På siden Kontoinformation skal du vælge en ny adgangskode, bekræfte den og vælge [Gem].

      Du kan nu logge på din konto med din nye adgangskode.

     

 
 

 

Jeg har problemer med at nulstille min adgangskode

Er du under 18?

Kun en familieadministrator kan nulstille adgangskoden på en børnekonto. Bed familieadministratoren om at logge ind på Kontohåndtering på en webbrowser.

Familieadministratoren kan derefter gå til [Konto] > [Familieadministration]. Fra denne menu kan vedkommende vælge din lokale brugerkonto og [Nulstil adgangskode].

Har du ikke modtaget en e-mail?

  1. Har du en børnekonto?
  • Kun en familieadministrator kan nulstille din glemte adgangskode. Bed vedkommende om at gå til [Indstillinger] > [Forældrekontrol/Familieadministration] > [Familiehåndtering]. Fra denne menu kan vedkommende vælge din lokale brugerkonto og vælge [Nulstil adgangskode].
  1. Er der et problem med PSN Kontohåndtering?
  1. Har du stadig problemer?

 

Har du modtaget en e-mail til nulstilling af adgangskoden, som du ikke har bedt om?

Hvis der står i e-mailen, at PSN eller SEN har ændret din adgangskode, er det ikke noget at være bekymret for. Adgangskoder nulstilles engang imellem for at holde konti sikre. Du skal bare følge vejledningen på denne side for at nulstille din adgangskode.

Hvis der ikke står i e-mailen, at nulstillingen er foretaget af PSN eller SEN, kan det være, at en anden forsøger at få adgang til din konto. Vi anbefaler, at du gennemfører følgende trin for at sikre din konto:

  • Skift adgangskoden til din e-mailkonto. Hvis du har problemer med at gøre dette, skal du kontakte din e-mailudbyder så hurtigt som muligt. 
  • Hvis du godt kunne ændre adgangskoden til din e-mailkonto, skal du følge trinene på denne side for at nulstille adgangskoden til din PSN-konto. 
  • Kontakt os*, så snart du kan, hvis du ikke kan nulstille adgangskoden til din PSN-konto.

*Du kan finde det relevante kontaktnummer ved at klikke her, indtaste "glemt adgangskode" i søgelinjen og vælge dit PlayStation-system – valgmuligheden "ring til os" vises nederst på siden.

Har du ikke dine bekræftelsesoplysninger?

Du skal kunne bekræfte din identitet for at kunne nulstille din PSN-adgangskode – dette er for at holde din konto sikker. Der er to standardmetoder til at bekræfte konti: Bekræftelse af en brugers fødselsdato og en bekræftelses-e-mail, der er sendt til kontoens log ind-ID (e-mailadresse).

Hvis du ikke kan oplyse den fødselsdato, der blev indtastet, da kontoen blev oprettet, eller åbne bekræftelses-e-mailen, skal du kontakte os* med følgende oplysninger:

  • Online-ID (det navn, der vises, når du spiller online) eller log ind-ID (e-mailadresse) 
  • En kopi af dit ID. For eksempel dit pas eller dit kørekort.

*Du kan finde det relevante kontaktnummer ved at klikke her, indtaste "glemt adgangskode" i søgelinjen og vælge dit PlayStation-system – valgmuligheden "ring til os" vises nederst på siden.