Updated 27. juli 2018

Sådan gør du din PSN-konto fortsat sikker

Her er nogle enkle trin til at sikre, at din PSN-konto (PlayStation Network), dine betalingsoplysninger og personlige oplysninger forbliver sikre.

 
 

Vælg en sikker adgangskode

Unik: Hvis du sørger for, at alle dine adgangskoder er helt forskellige fra hinanden, mindskes risikoen for at alle dine konti bliver kompromitteret ved en enkelt sikkerhedsbrist.
Stærk: Brug en sætning eller et udtryk til at lave adgangskoden. Husk også at anvende tal, små og store bogstaver samt symboler (f.eks. "$" eller "%").
Svær at gennemskue: Din adgangskode bør ikke indeholde oplysninger om dig selv – fødselsdag, folkeskole osv.
Gentagne adgangskoder: Mindre variationer i en gentaget adgangskode narrer ikke garvede hackere. Sørg for, at hver eneste adgangskode er unik.
Simpel: En enkelt adgangskode er meget nemmere at gætte end et udtryk, og almindelige adgangskoder som “adgangskode” er ekstremt nemme at knække.
Personlige oplysninger: Navnet på dit første kæledyr er f.eks. en adgangskode, der er nem at hacke.

Føj 2-trinsgodkendelse (2SV) til din konto

Ved at tilføje 2SV til din konto opstiller du en ekstra barriere mod hackere. Med 2SV aktiveret bliver du bedt om at godkende loginforsøg via din mobiltelefon (eller en enhedsadgangskode til PS3 og PS Vita), som forhindrer andre i at få adgang til din konto.

Del aldrig dine oplysninger med andre

Det gælder for alle dem, du interagerer med på PSN: ikke engang din bedste ven eller personer, som påstår de arbejder for PlayStation.

For at undgå utilsigtet deling af dine kontooplysninger når du logger på en anden persons konsol, skal du sikre dig, at du logger korrekt ud, når du afslutter sessionen.

Undgå websteder, der svindler

Hvis det lyder for godt til at være sandt, så forholder det sig sikkert sådan. Internettet er fyldt med websteder, der tilbyder gratis virtuel valuta (FIFA-points, V-Bucks osv.) for udveksling af personlige oplysninger. Disse websteder oprettes udelukkende med det formål at indsamle dine oplysninger og opnå adgang til din PSN-konto, dine betalingsoplysninger og personlige oplysninger. Del aldrig kontooplysninger med disse websteder – hvis du på noget tidspunkt har været på disse websteder, anbefales det på det kraftigste, at du ændrer dine adgangskoder.

Log ikke ind på delte enheder

Hvis du logger på PSN fra internetcaféer, biblioteker, offentligt tilgængelige PlayStation-systemer osv., udgør det en sikkerhedstrussel. Log kun på systemer, der styres af personer, du har tillid til. I modsat fald kan dine oplysninger blive stjålet uden din viden.

Reager hurtigt

Hvis du underrettes om en transaktion, du ikke genkender, modtager en e-mail om nulstilling af en adgangskode, som du ikke har anmodet om, eller oplever anden mistænkelig aktivitet omkring din PSN-konto – skift dine adgangskoder hurtigst muligt. Hvis du har på fornemmelsen, at din PSN-konto er blevet kompromitteret, skal du følge trinnene på det ofte stillede spørgsmål (FAQ) om en kompromitteret konto.