Updated 3. juli 2017

Totrinsbekræftelse på PS3, PS Vita, PS TV, PSP og Xperia-mobilenheder

Denne artikel forklarer, hvordan 2SV fungerer på PS3, PS Vita, PS TV, PSP og Xperia.

 
 

Hvad er totrinsbekræftelse?

Totrinsbekræftelse (2SV) giver et ekstra lag af kontosikkerhed. Når du aktiverer 2SV, kan du vælge at logge ud af PlayStation Network på alle dine enheder, så sørg for, at du kender din kontoadgangskode og dit log ind-ID, før du aktiverer det.

Når 2SV er aktiveret, og du logger ind på din PS3, PS Vita, PS TV, PSP eller Xperia, bliver du bedt om følgende:

Trin et: din kontos log ind-ID (e-mailadresse), og
Trin to: din adgangskode til enhedsinstallation, i stedet for din sædvanlige kontoadgangskode.

Du skal godkende din PS3, PS Vita, PS TV, PSP eller Xperia på din konto for at få din adgangskode til enhedsinstallation.

Sådan aktiverer du 2SV

Du kan ikke aktivere 2SV på din PS3, PS Vita, PS TV, PSP eller Xperia. Du skal aktivere det på din PS4 eller via kontohåndtering på en webbrowser.

Log ind med adgangskode til enhedsinstallation

For at logge ind på din PS3, PS Vita, PS TV, PSP eller Xperia skal du godkende hver enhed med en adgangskode til enhedsinstallation.

  1. Log ind på PlayStation Networks website for sikkerhed her.
  2. Du får vist valgmuligheden [Adgangskode til enhedsinstallation] på det første skærmbillede, hvis 2SV er slået til.
  3. Vælg [Adgangskode til enhedsinstallation] > [Generer ny adgangskode].
  4. På din enhed skal du indtaste dit log ind-ID (e-mailadresse) som sædvanligt, men i stedet for at bruge din kontoadgangskode skal du indtaste den adgangskode til enhedsinstallation, som du netop har genereret, i adgangskodefeltet.
  5. Afkryds feltet for at aktivere automatisk log på. Hvis du vælger ikke at aktivere automatisk log på, skal du indtaste denne adgangskode til enhedsinstallation, hver gang du logger ind.
  6. Vælg [Udført], og gentag dette på alle dine enheder.

Hvis du godkender samme enhed to gange, bliver den knyttet til to adgangskoder i din liste med adgangskoder til enhedsinstallation. Du kan imidlertid ophæve en adgangskode og generere en ny når som helst.

Du skal ikke logge ind med din adgangskode til enhedsinstallation, hvis:

  • 2SV er deaktiveret.
  • Automatisk log på er aktiveret, og du tidligere har logget ind med din adgangskode til enhedsinstallation.
  • Hvis du er logget ind, og du går ind under kontohåndtering (du behøver kun adgangskoden til din konto).
  • Hvis Påkræv adgangskode ved checkout er aktiveret, og du foretager et køb i PlayStation Store (du behøver kun din kontoadgangskode).

2SV og automatisk log på

Hvis automatisk log på er aktiveret på en enhed, vil andre personer med adgang til den muligvis kunne få adgang til dine kontooplysninger og dit indhold. Du bør deaktivere automatisk log på, hvis:

  • Du har indhold på din konto, som du ikke ønsker, at yngre medlemmer af husholdningen skal have adgang til.
  • Du giver din enhed til en anden.
  • Du sender den til service hos SIEE.
  • Du returnerer den til forhandleren.

For at undgå adgang til din konto i disse tilfælde skal du logge ud af PlayStation Network og ophæve adgangskoden til enhedsinstallation.

Hvordan ophæver jeg en adgangskode til enhedsinstallation fra min enhed?

Du kan fjerne en adgangskode til enhedsinstallation fra en godkendt enhed under Kontohåndtering via webbrowser.

  1. Gå til fanen [Konto], og vælg [Sikkerhed] > [Adgangskode til enhedsinstallation].
  2. Alle dine godkendte enheder er navngivet med den dato og det tidspunkt, hvor du brugte en adgangskode til enhedsinstallation til at godkende dem.
  3. Vælg [Ophæv] ud for den adgangskode til enhedsinstallation, som du vil fjerne fra din enhed.
  4. Hvis du ophæver en adgangskode til enhedsinstallation, men 2SV stadig er aktiveret, er du nødt til at oprette en ny adgangskode til enhedsinstallation for at logge ind på den pågældende enhed igen.

Du får muligvis vist "Ubrugt adgangskode" på din liste med adgangskoder til enhedsinstallation. Det er de adgangskoder, der er blevet genereret men ikke indtastet i et adgangskodefelt på en enhed. Du kan ophæve dem for at slette dem fra din liste, uden at det giver problemer med at logge ind.