Updated 31. august 2017

PS4: Sådan opretter du PSN-konti

Sådan sørger du for, at hele familien får adgang til PSN.

 
 

Du skal bruge mindst én lokal bruger på PS4 for at komme i gang.

  • En lokal bruger skal være tilknyttet en PlayStation Network (PSN)-konto for at spille online eller købe spil og andet indhold fra PlayStation Store.
  • Hvis du foretrækker ikke at tilføje en PSN-konto til en lokal bruger, kan du spille offline.
  • Hver person, som bruger PS4, skal have sin egen lokale bruger, så alle får en personligt tilpasset oplevelse.

PSN-konti for børn

Det er især vigtigt med en personligt tilpasset oplevelse, hvis dine børn vil bruge PS4, fordi du kan have ønske om at begrænse deres adgang til PSN. Opret en konto til dig selv vha. vejledningen på denne side, og læs derefter Få mere at vide om familiekonti, inden du opretter konti til dine børn.

Sådan opretter du en konto

Hvis du allerede har en PSN-konto, skal du blot logge ind, når du opretter den lokale bruger for at komme i gang.

Hvis du tænder for din PS4 for allerførste gang Hvis PS4 allerede er konfigureret

Når du har valgt de grundlæggende systemindstillinger, skal du vælge [User 1] > [Næste] > [Ny til PlayStation Network? Opret en konto] > [Opret en konto nu] og følge instruktionerne på skærmen.

Du vil muligvis være nødt til at opdatere systemsoftwaren. Din PS4 gør dette automatisk, når der oprettes forbindelse til internettet.

Vælg [Ny bruger] > [Opret en bruger], når du tænder for din PS4, og følg instruktionerne på skærmen for at knytte den til en PSN-konto.

Hvis systemet har automatisk log ind konfigureret for en eksisterende bruger, skal du blot trykke længe på PS-knappen for at åbne genvejsmenuen og vælge [Strøm] > [Skift bruger] for at gå tilbage til log ind-skærmen.

Du vil muligvis være nødt til at opdatere systemsoftwaren. Din PS4 gør dette automatisk, når der oprettes forbindelse til internettet.

Her er de komplette trin for trin-instruktioner

  1. Start din PS4.
  2. Vælg [Ny bruger] > [Opret en bruger] eller [User 1] på PS4 log ind-skærmen.
  • Dette opretter den lokale bruger på PS4, ikke en PSN-konto.
  1. Vælg [Næste] > [Ny til PlayStation Network? Opret en konto] > [Opret en konto nu].
  • Hvis du vælger [Spring over], kan du vælge avataren og navnet til din lokale bruger og begynde at spille offline med det samme. Gå til din avatar på PS4-hjemmeskærmen for at tilmelde dig PSN senere.
  • Hvis det er første gang, du bruger denne PS4, skal du gå til User 1's [profil] på PS4-hjemmeskærmen.
  1. Indtast dine oplysninger og præferencer, og vælg [Næste] på hvert skærmbillede.
  • Hvis du er under 18, når du indtaster din fødselsdato, kan du oprette en lokal bruger for at spille offline, og du skal så spørge en voksen om at godkende kontoen senere.
  • Angiv ikke en tidligere fødselsdato, da det er i strid med PSN brugsvilkår at give urigtige oplysninger.
  • Hvis du er over 18 og vil bruge dit kredit- eller betalingskort i PlayStation Store, skal du sørge for, at den adresse, du indtaster her, er den samme som faktureringsadressen for dit kort.
  • Sørg for, at du har adgang til den e-mailadresse, du indtaster, da du får brug at bekræfte den.
  1. Opret et Online-id, og indtast dit for- og efternavn.
  • Dit Online-id er dit offentligt synlige navn, som andre brugere på PSN vil kunne se.
  • Tænk dig godt om, når du vælger dit Online-id, for du kan ikke ændre det senere.
  1. Vælg dine indstillinger for deling, venner og meddelelser (tre skærmbilleder).
  • Disse gælder kun for din konto; de påvirker ikke det, som andre brugere af samme PS4 ser.
  • Hvis du er under 18, slutter kontooprettelsen her, og du kan enten bede en voksen om at logge på med vedkommendes konto for at give dig PSN-adgang, eller du kan spille offline, indtil det sker.
  1. Læs og accepter PSN Ydelsesbetingelser.
  1. Tjek din e-mail, og klik på bekræftelseslinket.
  • Hvis du ikke har modtaget en kontobekræftelses-e-mail, skal du tjekke dine mapper til uønsket post.
  • Hvis du stadig ikke kan finde den, skal du vælge [Hjælp] for at ændre din e-mailadresse eller bede os om at sende e-mailen igen.
  1. Vælg [Log på Facebook] for at forbinde din PSN-konto med din Facebook-konto, eller [Gør det senere].
  1. Du er nu klar til at nyde godt af alle PSN-tjenester.
  1. Du kan også tilmelde dig PlayStation Plus på dette tidspunkt.
  1. Hvis du har børn, er du nu klar til at oprette konti til dem.