Updated 9. oktober 2019

PS4 Remote Play til Android og Apple iOS

Find ud af, hvordan du bruger Remote Play til at streame spil fra PlayStation 4 til en kompatibel Android-telefon eller -tablet og Apple iPhone, iPad eller iPod Touch.

 
 

Kom i gang med Remote Play på Android eller Apple iOS

Før du starter Remote Play, skal du bruge:
 
  • En Android- eller Apple iOS-enhed, som lever op til systemkravene
  • PlayStation 4 (med systemsoftware 6.50 eller nyere installeret)
  • Wi-Fi-hjemmenetværk med upload- og download-hastigheder på mindst 5 Mbps (12 Mbps anbefales)
 
 

Minimumskrav til Remote Play

Android

Android 5.0

Apple iOS-enhed

Kræver iOS 12.1 eller nyere. Kompatibel med iPhone, iPad og iPod Touch

TRIN 1: Konfigurer PS4 til Remote Play på Android- eller Apple iOS-enhed

Aktivér Remote Play på PS4:

  1. Gå til [Indstillinger] > [Indstillinger for Remote Play-forbindelse].
  2. Markér afkrydsningsfeltet ved siden af [Aktivér Remote Play].

Aktivér din PS4 som din primære PS4:

  1. [Indstillinger] > [Kontohåndtering] > [Aktivér som din primære PlayStation 4] > [Aktivér].

Bemærk, at der kun er aktiveret én primær PS4. Få flere oplysninger ved at se PS4-aktiveringsguide.

Tillad, at Remote Play starter, når PS4 er i pausetilstand:

  1. [Indstillinger] > [Strømspareindstillinger] > [Indstil funktioner, som er tilgængelige i pausetilstand].
  2. Markér afkrydsningsfelterne ved siden af [Bevar forbindelsen til internettet] og [Aktivér start af PS4 fra netværk].
 
 

TRIN 2: Konfigurer Android- eller Apple iOS-enhed til Remote Play

  1. Klik på linket for at downloade installationsfilen til Android- eller Apple iOS-enheden.

Hvis din PS4 er i pausetilstand og aktiveret som den primære PS4 for din konto, oprettes Remote Play-forbindelsen automatisk, når du starter Remote Play-appen:

  1. Start PS4 Remote Play-appen, vælg tandhjulet [Indstillinger] i øverste højre hjørne af skærmen, og log på.
  2. Vælg [Start] fra appens hjemmeskærm. 

Hvis appen ikke opretter forbindelse, vil en meddelelse på skærmen bede dig om at registrere dig manuelt

 
 

Tilslut den trådløse DUALSHOCK 4-controller via Bluetooth

Kompatible enheder, der bruger nedenstående operativsystemer, understøtter Bluetooth-forbindelser til en trådløs DUALSHOCK 4-controller. Når der er oprettet forbindelse, kan du bruge den trådløse DUALSHOCK 4-controller til at spille kompatible titler og applikationer som f.eks. PS4 Remote Play.

Bemærk, at når du bruger en trådløs DUALSHOCK 4-controller med en Apple iOS-enhed, kan PS-knappen ikke bruges på den trådløse DUALSHOCK 4-controller. Ved hjælp af betjeningsknapperne på din Apple iOS-enhed kan du bruge PS-, SHARE-, OPTIONS- og touchpad-funktionerne. 

Android 10 iOS 13
tvOS 13 iPadOS 13


 

 
 

Registrer manuelt en PS4 til Remote Play på Android- eller Apple iOS-enhed

  1. Gå til [Indstillinger] > [Indstillinger for Remote Play-forbindelse] > [Tilføj enhed] på din PS4.
  2. Skriv den ottecifrede kode ned. Denne kode er gyldig i 300 sekunder.
  3. Indtast koden i Remote Play-appen.