Updated 27. oktober 2017

PS4: Om at følge spillere og om bekræftede konti

Lær, hvordan du følger brugere på PS4 og ser deres delte aktivitet i dit nyhedsfeed.

 
 

PS4-systemsoftware 5.00 introducerer muligheden for at følge andre PSN-brugere samt bekræftede konti på PlayStation Network. Når du følger en konto, vil det indhold, personen deler - f.eks. trophies, screenshots og videoer - blive vist i dit nyhedsfeed. Du behøver ikke være venner med en person for at kunne følge vedkommende, men brugere kan godt vælge ikke at blive fulgt i deres indstillinger for personlige oplysninger.

Sådan følger du en spiller

Hvis du vil følge en PSN-bruger, skal du gå ind på vedkommendes profil på dit PS4-system og vælge ikonet "Følg". Så vil de aktiviteter og det indhold, som denne bruger vælger at dele, blive vist i området "Nyheder" på din PS4-hjemmeskærm. Hvis du vælger ikonet igen, holder du op med at følge personen.

PSN-brugere på din venneliste følges automatisk, men du kan vælge ikke at følge dem, hvis du vil, ved at følge trinene nedenfor:

  1. Gå til [Venner] på dit PS4-system.
  2. Gå til [Alle venner], og vælg den ven, du vil følge/holde op med at følge for at se vedkommendes profil.
  3. Vælg […], og klik på "Hold op med at følge". Du kan vælge denne mulighed igen for at følge spilleren.

Sådan finder du nye spillere at følge

Der er to områder på PS4-hjemmeskærmen, hvor du kan finde nye spillere at følge. Vælg en mulighed nedenfor for at få mere at vide.

  • Personer, du kan følge

    1. Gå til [Venner] > [Følg] på dit PS4-system, og vælg "Personer, du kan følge". Her finder du spillere med spilinteresser, der ligner dine, samt bekræftede konti, der er Udvalgte eller Trendy. Du kan få flere oplysninger om bekræftede konti senere i denne artikel.
    2. Vælg den konto, du vil følge, og klik på [Følg].
  • Spillere, du har mødt online

    1. Gå til [Venner] > [Spillere mødt] på dit PS4-system. I dette område får du vist en liste over spillere, som du for nylig har spillet mod online, men som ikke er på din venneliste.
    2. Vælg den spiller, du vil følge, for at se vedkommendes profil.
    3. Klik på ikonet "Følg". Du kan vælge dette ikon igen for at holde op med at følge spilleren.

Sådan vælger du, hvem der kan følge dig

Du kan vælge, om du vil lade andre spillere følge dig eller ikke, i menuen Indstillinger for personlige oplysninger.

  1. Gå til [Indstillinger] > [Kontohåndtering] > [Indstillinger for personlige oplysninger] på dit PS4-system.
  1. Bekræft dine login-oplysninger.
  2. Vælg [Socialt] > [Følgere].
  1. Vælg [Alle] for at lade alle PSN-brugere følge dig, uanset om de er dine venner eller ej, eller vælg [Kun venner], så det kun er brugere på din venneliste, der kan følge dig.
  1. Vælg [Bekræft] for at gemme dine ændringer.

Sådan vælger du, hvem der kan se, hvem du følger

  1. Gå til [Indstillinger] > [Kontohåndtering] > [Indstillinger for personlige oplysninger] på dit PS4-system.
  2. Bekræft dine login-oplysninger.
  3. Vælg [Offentlig profil] > [Lister over følgere].
  4. Vælg enten [Alle], [Venners venner], [Kun venner] eller [Ingen] for at indstille privatlivsniveauet.
  5. Klik på [Bekræft], og dine ændringer bliver gemt.

Bekræftede konti

Bekræftede konti tilhører enkeltpersoner, organisationer og spil fra spilbranchen, som er bekræftet af PlayStation som ægte, og de kan kendes på bekræftelsesikonet ud for deres navn.

Hvis du vil følge en bekræftet konto, skal du bare klikke på knappen [Følg] på dennes profil. Du kan også finde Udvalgte og Trendy bekræftede konti, som du kan følge, ved at gå til [Venner] > [Følg] og vælge "Personer, du kan følge", eller du kan gå via området "Nyheder" på PS4-hjemmeskærmen.