Updated 26. august 2015

Om SimulView på PlayStation 3D-displayet

Få mere at vide om SimulView til PlayStation 3, brug af et PlayStation 3D-display, og hvordan det virker.

 
 

SimulView er en særlig funktion for to spillere, der er unik for 3D-displayet, og som forbedrer tospiller-visning betragteligt i udvalgte spil. Normalt er det nødvendigt at dele skærmen, hvis man skal spille to. Med denne unikke tospiller-funktion får hver spiller sin egen (2D-)skærm i full HD, mens de bruger 3D-brillerne til 3D-displayet.

Lige nu er det ofte nødvendigt at dele skærmen, hvis to spillere skal deles om den, så de hver især kun får halvdelen af den.

Med 24" 3D-displayet og to par 3D-briller kan to spillere nu se hver deres unikke visning af hele skærmen på samme tid.

Kan jeg bruge SimulView med andre af Sonys 3D-tv?

Lige nu er 3D-displayet den eneste skærm på markedet, som understøtter SimulView-funktionen for to spillere.

Hvad skal jeg bruge for at spille et spil med denne særlige tospiller-funktion?

3D-displayet, to par 3D-briller til 3D-displayet, et PlayStation 3-system, et PlayStation 3-spil, der understøtter den særlige funktion, og en makker.

Hvilke spil understøtter SimulView-funktionen lige fra udgivelsen? Kommer fremtidige spil til at understøtte SimulView?

De følgende spil er understøttet:

  • MotorStorm: 3D Rift
  • MotorStorm Apocalypse
  • Gran Turismo 5
  • Killzone 3
  • Super Stardust HD
  • MLB 12: The Show
  • MLB 13: The Show

Der er i øjeblikket ingen planer om at understøtte SimulView i fremtidige spil.

Skal begge spillere bruge de nye 3D-briller, for at SimulView virker?

Ja. Hver spiller skal have sit eget par 3D-briller til 3D-displayet, for det er i øjeblikket de eneste 3D-briller, der understøtter SimulView.

Regner I med, at eksisterende spil bliver opdateret til at understøtte SimulView? 

Ja. Vi vurderer hele tiden alle spil, som kunne være kandidater til SimulView, og arbejder individuelt med hvert af de respektive udviklerhold for at afgøre, om det giver mening at understøtte SimulView. 

Virker 3D-displayet med andet end mit PlayStation 3-system?

Ja. 3D-displayet er godt nok optimeret til HD-spilsystemer, men den har tre HD-indgange (to HDMI, et komponent), som lader dig forbinde dit PlayStation 3-system, kabel-tv-boks og pc. Du kan også forbinde dine PlayStation- 2 og PlayStation Portable-systemer via deres komponent-videoudgange.