Updated 11. november 2019

Par din trådløse DUALSHOCK 4-controller med en PC eller Mac

Hvis du gerne vil bruge din trådløse DUALSHOCK 4-controller med kompatible spil og applikationer på en PC eller Mac, kan du tilslutte via Bluetooth eller et kompatibelt mikro-USB-kabel.

Kompatibilitet for trådløs DUALSHOCK 4-controller

Det er muligt at tilslutte en trådløs DUALSHOCK 4-controller til en Windows PC via Bluetooth eller et kompatibelt mikro-USB-kabel. Bluetooth-kompatibilitet afhænger af din computers hardware. Følg instruktionerne nedenfor for at forsøge at tilslutte via Bluetooth. Hvis du ikke kan parre din PC med den trådløse DUALSHOCK 4-controller, skal du tilslutte via mikro-USB for at styre kompatible spil og apps.

Apple-computere med macOS Catalina eller nyere understøtter Bluetooth-tilslutning for trådløse DUALSHOCK 4-controllere. 

TRIN 1: Tænd parringstilstand for den trådløse DUALSHOCK 4-controller

Før du kan tilslutte din trådløse controller via Bluetooth, skal du aktivere parringstilstand:

  1. Tryk og hold nede på knapperne PS og Share på den trådløse controller samtidig.
  2. Lysbjælken på bagsiden af den trådløse controller begynder at blinke, når parringstilstand er aktiveret.
 
 

TRIN 2: Tilslut den trådløse DUALSHOCK 4-controller via Bluetooth

  1. På din computer skal du gå til Bluetooth-indstillinger og tænde for Bluetooth.
  2. Vælg Scan efter nye enheder, og vælg derefter [Trådløs controller].

Du kan nu bruge din trådløse controller til at styre kompatible spil og applikationer.

Spil og applikationer, der er kompatible med den trådløse DUALSHOCK 4-controller

Du kan bruge din trådløse controller til at spille spil, der streames fra din PS4 via Remote Play-appen, på PC eller Mac. Du kan også streame et stort udvalg af PlayStation-spil på din PC med et PS Now-abonnement. 

Din trådløse controller kan også bruges med kompatible spil og applikationer på din PC eller Mac. Besøg udgiverens websted for at se, om et spil eller en applikation understøtter den trådløse DUALSHOCK 4-controller.

 
 

Bluetooth-begrænsninger for den trådløse DUALSHOCK 4-controller

Bemærk, at nogle funktioner på den trådløse controller ikke er tilgængelige ved tilslutning via Bluetooth:

  • Touchpad understøttes ikke 
  • Farven på lysbjælken kan ikke ændres 
  • Vibration, bevægelsessensor og tilslutning til hovedtelefonstik understøttes ikke
 
 

Tilslut den trådløse DUALSHOCK 4-controller til PlayStation 4 igen

Hvis du vil tilslutte din trådløse controller til din PS4 igen, skal du tilslutte den til PS4 med et USB-kabel og trykke på PS-knappen på den trådløse controller. Du kan derefter fjerne USB-kabler og bruge controlleren trådløst.

 
 

Har du brug for mere hjælp til DUALSHOCK 4?