Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Ys: Memories of Celceta

  • PS Vita

Kan du udnytte dine minder for at redde verden?

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Role-Playing Game
  • Udgiver: TBC
  • Udvikler: Nihon Falcom
    Ys: Memories of Celceta screenshot
    • Spil som Adol, en sværdbærende eventyrer, som vågner uden anelse om, hvor han er, sine evner som kriger eller endda sit eget navn.
    • Rejs hen over det smukke fantasi-land Celceta, og mød et udvalg af figurer fulde af personlighed, mens du afdækker en gribende fortælling om en verden i fare.
    • Kæmp mod frygtindgydende monstre i kampe i realtid sammen med en gruppe af helte som dig, der hver har deres egne evner og våben.
    Ys: Memories of Celceta screenshot

    Memories of a past life

    I Ys: Memories of Celceta træder du ind i det mægtige land Celceta, et fantastisk rige, hvor det vrimler med monstre, du skal nedkæmpe, og hemmeligheder, du skal afsløre – ikke mindst, hvem du egentlig er.

    Du har rollen som Adol Christin, en rødhåret ung eventyrer, som ankommer til byen Casnan uden at kunne huske sin fortid. Med hjælp fra din nye ven Duren, en professionel falbyder af oplysninger, begiver du dig af sted for at udforske Den Store Skov, som omgiver Casnan – og således kan du begynde at sammestykke svarene på de spørgsmål, der plager dig: Hvem er du? Hvad er dit formål i Celceta? Er dit hår naturligt rødt, eller har du farvet det?

    Ys: Memories of Celceta tilbyder lige dele gysende action og rollespilseventyr, med en historie, der hurtigt udvikler sig til en vidunderlig fortælling. Plottet minder om klassisk japansk animation med en rolleliste rig på figurer, der er mestre i krigskunst, magi og vildledning, og den behagelige blanding af sværdkunst og spænding gør, at du bliver grebet fra første øjeblik.

    Ys: Memories of Celceta screenshot

    World of wonder

    Ys: Memories of Celceta vender tilbage til klassisk manga med skarpe, farverige billedsider, som vi kender fra den japanske tegneseriekultur, når den er bedst. Hver figur er dejlig ekstrem i udseende og egenskaber, fra den distingverede, men farlige Duren (komplet med langt gråt hår samlet i en krigers hestehale) til vidunderdrengen Adol med sit enorme langsværd og brynje, der matcher hans ræverøde hår.

    I overensstemmelse med spillets fokus, hvor kampe i realtid kombineres med sanserig fortællekunst, er menuer og indstillinger fantastisk godt strømlinet. Det gør, at nytilkomne også kan spille Ys: Memories of Celceta, og at de dybere detaljer og kompleksiteten præsenteres i et fint afstemt tempo.

    Lyden er en anden styrke ved spillet, og det kan bryste sig af en formidabel score i fantasi med motiver og melodier, du vil fløjte i ugevis. Musikken er magisk – og skifter og stiger i takt med handlingen, foruden at tilføre ægte spænding og følelse til alle kampe. Men pas på: De dæmoniske monstre, der lurer i Den Store Skov, stopper ikke op for at nyde den smukke musik, der ombølger dem; hvis du lytter for opmærksomt, risikerer du at få hovedet bidt af.

    Ys: Memories of Celceta screenshot

    Simply the quest

    Ys: Memories of Celceta er perfekt sammensat af en blanding af gysende action og underfundige oplevelser i historie-form.

    Den Store Skov i Celceta er fuld af skurke og monstre, og de fleste af dem kræver et hårdt slag med dit langsværd, hvis de ikke skal sønderrive dig, lem for lem. Som spillet skrider frem, samler du heldigvis en gruppe medkrigere, som føjer deres evner og formåen til dine.

    At rejse sammen med – og kæmpe som – disse figurer giver et fantastisk varieret eventyr. De kan hver optjene point, der øger deres evner og forbedrer deres arsenal, indtil du til sidst styrer en næsten ustoppelig flok marodører, som har alle slags vilde våben og spektakulære kræfter til deres rådighed. Controlleren til PlayStation Vita-systemet bruges også på inspirerende vis til at gøre det hele sjovere: ved at svirpe bagside-touchpad'en kan du lynhurtigt ændre kampformationen, og ved at tappe den trykfølsomme skærm over en fjendes hoved kan du se hans svage punkter.

    • Spillere

       Spillere

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder