Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Watchmen: The End is Nigh

  • PS3

Byen har brug for en redningsmand, og kun maskerede hævnere kan tage imod udfordringen i dette downloadbare actionspil.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Kampspil
  • Udgiver: Warner Bros Interactive Entertainment
  • Udvikler: Deadline Games
    Watchmen Part II screenshot

    Watchmen: The End is Nigh er et actionslagsmålsspil, hvor du spiller rollen som storbyhævnerne Rorschach og Nite Owl, hvor de er på højden af deres kunnen. De er helte, men de er også et produkt af den skumle, hårde og kompromisløse by/verden, som de kommer fra.

    Fordyb dig selv i det ikoniske Watchmen-univers med en eksklusiv ny historie skrevet af filminstruktøren Zack Snyder og Len Wein, de oprindelige udgivere af Watchmen Graphic Novel. Kast dig ud i gaderne i hidtil ukendte handlinger fra historierne om Watchmen og grav dybere ned i mytologien bag maskerne.

    • Nyd et autentisk Watchmen-univers gennem Rorschachs eller Nite Owls øjne, skrevet af Len Wein, redaktøren på den oprindelige serie
    • Intuitiv hårdtslående kamp - se blodet flyde, mens du kæmper mod op til 20 fjender ad gangen
    • Download Part 1 og Part 2 separat eller samlet på en Blu-ray Disc for det ultimative Watchmen hit

     

    Watchmen: The End is Nigh screenshot 15

    Red New York fra forbryderkongerne

    Download Watchmen: The End Is Nigh fra PlayStation®Store nu.

    Watchmen-feberen har ramt hele verden med premieren på filmatiseringen af den banebrydende tegneserie af Alan Moore og Dave Gibbons. Den bedste måde at komme i stemning til superhelte, der redder verden fra udryddelse, er at downloade denne første del af forløberen til Watchmen-filmen fra PlayStation Store.

    Watchmen: The End Is Nigh er det første kapitel i en serie, der foregår hele ti år før de begivenheder, der udspiller sig i den mørke og dystre film, og før underskrivelsen af Keene Act, der er en vigtig milepæl i Watchmens historie som kriminalitetsbekæmpere, da den gjorde superhelte over hele verden fredløse.

    Udrensning i gaderne

    Du får kontrollen over en af to figurer og spiller som enten den blækplettede, maskerede hævner, Rorschach, eller den højteknologisk udstyrede Nite Owl i deres tidligste år som partnere i udrensningen af New Yorks gader. Selve historien udfolder sig gennem brugen af levende tegneseriebilledrammer, der følger udseendet og stemningen i den oprindelige tegneserie. Tegneren bag serien, Dave Gibbons, har fungeret som kreativ leder under udformningen af disse for at sikre, at alt stadig er tro mod Watchmen-universet.

    Begge figurer kan styres i samarbejdsspil offline, mens de buldrer gennem de regnvåde gader, et fængselsoprør, kloakker og en gigantisk byggeplads, hvor du møder spillets superskurk, Underboss. Rorschach og Nite Owl har hver sin meget særegne kampstil, som du skal lære at kontrollere, og ingen af dem er alt for svære at lære.

    Rorschach er lidt af en gadebølle, som foretrækker at smadre frontalt ind i fjenderne med kraftfulde skuldertacklinger og knogleknusende kombinationsangreb. Jo længere, du kommer ind i spillet, jo flere manøvrer låser du op, herunder evnen til at lamme, forårsage massive skader via en byge af rasende slag, kast og altødelæggende modangreb, der kan sende en fjende i gulvet på et øjeblik.

    Få styr på din helt

    Når du udfører kombinationsangreb, viser en serie af beskeder på skærmen, hvilke angreb du udfører. Derefter kan du få adgang til hver af disse kombinationer i spillets menu ved at trykke på SELECT, hvis du nu skulle få brug for at opfriske din hukommelse midt i en slåskamp. Selvom kæder af kombinationsangreb er særdeles effektive, så er det allervigtigste at mestre modangrebene.

    Når du udfører vellykkede angreb og modangreb, giver det styrke til din figurs styrkemåler, som kan anvendes ved at trykke på L2-tasten og derved forvandle Rorschach til en utæmmelig naturkraft, mens han smadrer sig vej igennem fjender i langt større antal.

    Nite Owl er derimod en mere sofistikeret kæmper. Han er en øvet kampsportsmester, som foretrækker at besejre fjenderne en for en. Han gemmer på en bunke hurtige spark, slag og flyvespark, der kan nedkæmpe fjenderne. Og som med Rorschach oplades hans styrkemåler i takt med antallet af skurke, du får ram på. Dette forvandler hans dragt til et kinetisk våben, der giver ham evnen til at udsende en elektrisk energiudladning, affyre lammelsesbomber og få dragten til at give elektrisk stød, som forbrænder enhver, som vover at komme tæt nok på til at slå ud efter ham.

    Kriminalitetsbekæmpende duo

    Hvis du spiller spillet med en ven, blandes tingene ganske godt rundt, da I sendes ud på hver jeres egen udforskningsrute på forskellige steder i spillet. For eksempel har Nite Owl evnen til at løfte tunge låger vha. sin dragt, så nogle gange er du nødt til at tvinge en låge op ved at trykke på X-tasten, så Rorschach kan smutte under den og begive sig i en anden retning for at åbne en låge for dig. Andre gange begiver du dig ud på en anden vej, idet du bruger din gribekrog til at hejse dig op på afsatser, altaner eller løbegange, hvorefter I mødes igen få minutter senere efter at have klaret hver jeres bølger af angribende fjender på vej mod jeres fælles mål.

    Våben spiller også en stor rolle, især for Rorschach, hvis kampstil passer perfekt til at bruge jernrør, koben og knive. Selvfølgelig er du nødt til at afvæbne dine fjender først, før du kan få fat i et, hvilket endnu en gang viser, hvorfor modangreb er det det allervigtigste for at opnå de mest effektive nedkæmpninger i spillet.

    For fans af tegneserien og filmen er dette en fremragende måde at få kædet begivenhederne i disse to sammen på og få belyst makkerskabet mellem de to figurer, før de ender med at gå hver til sit senere i historien. Og til alle, der ønsker et gennemført actionspil, er der også masser at tage fat på her, særligt i kraft af tilføjelsen af samarbejdsspil, der tilbyder masser af genspilsværdi for dem, der gerne vil mestre begge figurers bevægelser og særlige evner. Og når rulleteksterne kører efter sidste bane i The End Is Nigh, vil du længes desperat efter den næste udgivelse i dette unikke kapitel af Watchmen-historien.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder