Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Vancouver 2010 - The Official Video Game of the Olympic Winter Games

  • PS3

Sæt det hele på spil for at vinde guldet.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Sport
  • Udgiver: Sega
  • Udvikler: Eurocom Entertainment
    Vancouver 2010 screenshot

    • Oplev spændingen og adrenalinen fra de olympiske vinterlege
    • Gå efter guld i 14 events, bl.a. storslalom, snowboard, styrtløb og bobslæde
    • Fin-tun dine evner i en serie af Challenge modes

    Vancouver 2010 screenshot

    Spænd skistøvlerne på

    Som det officielle spil til de Olympiske Vinterlege 2010 er Vancouver 2010 en nøjagtig gengivelse af den største begivenhed inden for alpin skisport.

    Grafikken giver en fantastisk følelse af fart, uanset om du drøner nedad en bakke eller suser gennem bobslædebanen. Denne effekt forstærkes af svage vibrationer i den trådløse DUALSHOCK 3-controller. Detaljer som f.eks. de spor, skiløberne efterlader i sneen, tilføjer ekstra realisme, og lydeffekterne, f.eks. den ildevarslende brise, når du skal til at hoppe, giver endnu mere stemning.

    Mellem disciplinerne kan du nyde spillets tempofyldte soundtrack, der indeholder aktuelle indie- og rockgrupper som f.eks. The Dollyrots og Sum 41.

    Vancouver 2010 screenshot

    Ud på pisterne

    Vancouver 2010 bringer 14 discipliner fra de Olympiske Vinterlege til din PlayStation 3, hver med deres egne kontrolsystemer og strategier, du skal mestre og perfektionere. De alpine skiløbsdiscipliner omfatter mændenes super-g og kvindernes storslalom. Ved starterens signal skal du trykke gentagne gange på X-tasten for at få fart på og derefter manøvrere igennem en række porte vha. den venstre pind. Du kan læne dig fremad for at accelerere nedad bakke eller læne dig tilbage for at lave et carving-sving ved et skarpt sving.

    Der er snowboard-variationer til disse løb samt to hop-discipliner - mændenes individuelle skihop på stor bakke og kvindernes freestyle-spring. Den første handler først og fremmest om distance, og du skal time dine knaptryk perfekt og tage vindretningen i betragtning for at vinde guldmedaljen. Den anden handler om stil. Når du har valgt dit program, skal du time dit tilløb og rotere den venstre og højre pind efter anvisningerne på skærmen for at udføre vridninger og drejninger med størst mulig finesse.

    I bobslæde, skeleton og enmandskælk skal du holde din slæde under kontrol, mens du suser nedad en isbelagt bane med hastigheder på op til 100 km/t. På skøjtebanen er der to speed skating-discipliner, kvindernes 500 m og 1500 m, hvor du skal skære gennem skarpe hjørner for at komme forrest i feltet.

    Du kan prøve disciplinerne alene i trænings-mode eller kaste dig ud i en komplet olympisk konkurrence. Der er også 30 udfordringer at gennemføre, f.eks. skiløb ned ad en alpin bakke, hvor du skal undgå snemænd og lande mellem to markører på mændenes individuelle pist på stor bakke.

    Vancouver 2010 screenshot

    Stå på podiet

    Du kan spille dig gennem de Olympiske Vinterlege og konkurrere mod op til tre andre deltagere online. Du kan enten springe ind i et hurtigt spil, hvis du gerne vil ud på pisten med det samme, eller sammensætte dit eget spil, som er skræddersyet til dine personlige præferencer.

    Uanset om du er en fartglad snowboarder eller en suveræn skøjteløber, så kan du vælge en hvilken som helst kombination af sportsgrene i den rækkefølge, du ønsker. Derefter handler det bare om at vente på, at andre spillere slutter sig til og kæmper om de eftertragtede verdensrekorder.

    Og med konkurrenceranglister for alle de enkelte sportsgrene kan du se, hvordan dine point og tider ligger i forhold til verdens bedste virtuelle olympiske atleter.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder