Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Urban Trials™

  • PS Vita
  • Også på PS3

Hurtighed, adræthed og fleksibilitet er essentielle, mens du ræser gennem forræderiske og forladte byområder.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Racing
  • Udgiver: Tate Multimedia
  • Udvikler: Tate Interactive
  • Også på PS3
Urban Trial Freestyle Featured Image
  • Drøn gennem 5 byområder.som gengives krystalklart på PlayStation Vita-systemets forbløffende skærm.
  • Gør din løbsoplevelse unik ved at bygge din egen superhurtige motorcykel.
  • Kør mod din vens spøgelsescykel på mere end 20 baner.
Urban Trial Freestyle PS Vita screenshot

Forfalden storby

Motorcykel-trials er en fascinerende sport. At køre en motorcykel gennem en bane med skøre forhindringer, mens man laver tricks, der blæser på tyngdekraften, passer perfekt til et computerspil. Urban Trial Freestyle lader dig prøve kræfter med sporten på den mest dramatiske måde med uforudsigelige slutninger.

Som navnet antyder, udspiller Urban Trial Freestyle sig i en række byområder. Det handler ikke kun om at køre på hovedgader gennem indre by. Undergrundsbaner, forladte forlystelsesparker og motorveje er også en del af udfordringen.

Hver bane rummer særligt farlige forhindringer, du skal undvige eller hoppe over. At prøve at køre fra en kæmpe rullesten på en rutsjebane eller hoppe af et tog i fart for at nå en perron er alt sammen almindeligt i spillet.

Motorcykelkørerne passer godt ind i det urbane miljø. Der er en lang række forskellige dragter og motorcykelopgraderinger tilgængelige, og du kan tilpasse din motorcykel, så den kører med maksimal hastighed.

Urban Trial Freestyle PS Vita screenshot

Fuld kropskontrol

Selvom man sagtens kan ræse gennem hver bane i Urban Trial Freestyle i høj fart, er der brug for raffinement for at få highscores. Nøglen til succes ligger i at manøvrere den kraftfulde motorcykel præcist gennem luften og lande perfekt efter hvert hop.

I teorien lyder det let nok, og spillets intuitive styring lader dig bremse og accelerere med nøjagtighed gennem spillets todimensionelle verden. Men det er ikke helt nok. Kørerens vægt skal flyttes frem eller tilbage for at opnå den perfekte landing.

Det er vigtigt at have den helt rigtige acceleration, når du kører over et hop for at ramme det ønskede landingsområde. Når dette kombineres med at vride motorcyklens styring i den rigtige retning, sikres en blød landing og de bedste omgangstider.

Urban Trial Freestyle er et af den slags spil, der bogstavelig talt får dig til at bevæge dig. Når du drøner gennem spillets verden, vil din krop bevæge sig i samspil med det action-fyldte indhold. Og mens du rykker kørerens vægt rundt for at hoppe over den næste forhindring, vil din egen krop også rykke sig frem og tilbage, mens du ræser af sted.

Urban Trial Freestyle PS Vita screenshot

Kør Freestyle med vennerne

Urban Trial Freestyle har en række forskellige online-ranglister. Med de tre forskellige event-typer er der hele tiden nye tal og tider, der gør, at du kan sammenligne dine tider med dine venners og med alle andre spilleres.

Når løbet er i gang, er dine menneskelige konkurrenter markeret som spøgelsesmotorcykler. De kører gennem banen og viser, hvilken rute din rival kørte. På den måde kan du aflure din rivals tricks. Stunt-løb giver hele tiden friske opdateringer om dine fremskridt med markører, der viser de bedste resultater for hvert mål. Der kan udføres flere tricks på hver bane. Du kan lave alt fra store flyvehop til helt perfekte landinger.

Challenge-mode er den sidste konkurrencespiltype. Spiltypen udvikler sig, efterhånden som du tjener point i hovedspillet, og giver dig fem udfordrende minispil, der åbner op for endnu mere action. Disse tilslutter sig multiplayer-ranglisterne og giver mange timers sjov online-konkurrence.

  • Spillere

    1 Spillere

  • Netværksfunktioner

    Netværksfunktioner

  • Berøringsskærm på forsiden

    Berøringsskærm på forsiden

  • Bevægelsessensor

    Bevægelsessensor

  • Frontkamera

    Frontkamera

  • Netværksspil

    Netværksspil

  •  
  •  
  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder