Uncharted 4 Multiplayer Uncharted 4 Multiplayer

Få et forspring med disse tips fra Naughty Dog.

 
 
Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes
 
 

“Jeg er sej. Jeg kan klare det. Jeg voksede op sammen med nonner.”

Multiplayer-oversigt

Uanset om du spiller alene i Deathmatch eller spiller med et hold for at skrabe bytte sammen, får du brug for din Drake-snilde for at overleve. Selvom du ikke er lige så erfaren i multiplayer som Nathan, skal du ikke være urolig. Uncharted 4 Multiplayer sigter efter at hjælpe både nyankomne skattejægere og gamle kendinge i spillet:

  • Først og fremmest fair: Det er afgørende, at der er lige vilkår for alle, så Naughty Dog har introduceret relikvier – en valuta, som du kun kan optjene ved at spille, og som kan låse op for alle tilføjelser nu og fremover.
  • En oplevelse, der udvikler sig: Over tid vil Naughty Dog udgive en række nye baner, spiltyper og spilgenstande uden ekstra omkostninger (inklusive co-op), som indfører nye regler og spillestile.
  • Downloadindhold for alle: Alle butiksgenstande i spillet kan låses op via spillet uden ekstra omkostninger.
  • Et forenet fællesskab: Ideen om at levere DLC på denne måde hænger sammen med vores mål om at skabe et stærkt fællesskab. Baner og spiltyper bliver tilgængelige for alle på samme dag og uden ekstra omkostninger. Det sikrer, at alle spillere holdes sammen og oplever nyt indhold samtidig.

PlayStation Plus

Fyr op under spiloplevelsen med vennerne online

Spræng vennerne i luften, og kombiner taktik med teamwork i det actionfyldte Uncharted 4 Multiplayer – tilmeld dig PlayStation Plus for at sikre, at du ikke går glip af noget.

 
 

Multiplayer-spiltyper

Rangliste

I Team Deathmatch på rangliste kan du stige i rang fra Bronze III til Diamant I. Du får point for at vinde en kamp, og du mister point for at tabe. Når du opnår det påkrævede antal point, får du adgang til kvalifikationerne.

Her får du mulighed for at stige i rang ved at vinde et vist antal af de næste kampe. Hvis det mislykkes, bliver du slået ud af kvalifikationen, og så må du starte forfra på at opnå det nødvendige antal point.

Team Deathmatch

En kamp til det sidste, side om side med dine holdkammerater. Målet er at opnå et bestemt antal point for at vinde, og hver fjende, der bliver knockoutet, er ét point værd.

Plyndring

Snup idolet, og bring det tilbage til din skattekiste for at få et point. Du kan kaste med idolet og klatre med det, så sørg for aldrig at stå stille – ellers bliver du et let mål for dine fjender!

Prøver

Sæt en prøvekamp op, hvor du kæmper mod computerstyrede fjender for at få en highscore ved hjælp af bestemte multiplayermekanikker. Hver af de ti prøver indeholder forskellige sværhedsgrader, og du får relikvier for at gennemføre dem.

Opvarmningsspillelisten

Naughty Dog har gjort en masse nye spilmekanikker tilgængelige, og opvarmningsspillelisten giver spillerne mulighed for at udforske dem. Du kan spille et vist antal kampe på denne spilleliste for at lære spilmekanikkerne at kende, før du kaster dig ind i kampen.

Kommando

I denne spiltype skal du erobre kommandocentraler for vedvarende at score point. Du kan også knockoute fjendens kaptajner for at få en større pointbonus. Kommando kræver samarbejde – i særdeleshed for at beskytte jeres kaptajn.

Der er en række kommandocentraler på hver bane. Når dit hold erobrer en, stiger dit holds score. Kommandocentraler, som fjenden erobrer, skal neutraliseres, før dit hold kan erobre dem. Det er hurtigere at erobre kommandocentraler, hvis flere medlemmer af dit hold hjælper til.

Den spiller, der skaffer flest point til holdets missionsmål, er holdkaptajn. Kaptajnen modtager bonusser – rabat på genstande i spilbutikken, hurtigere genoplivning af allierede og mere helbred, når du er nedlagt. Når en kaptajn bliver udpeget, starter han eller hun på niveau 1, og når kaptajnen opnår flere missionspoint uden at blive knockoutet, stiger det niveau op til maks. tre, så kaptajnens bonusser bliver forbedret. En kaptajn på et højere niveau er mere synlig for fjenden:

Niveau 1: Fjender ser kaptajnsikonet ved kaptajnens navn.

Niveau 2: Fjender kan altid se kaptajnen på deres radar.

Niveau 3: Kaptajner bliver automatisk markeret, indtil de mister deres kaptajnstatus.

Du mister kaptajnstatus, når du bliver knockoutet, hvilket giver fjenden point alt efter, hvilket niveau kaptajnen er på. Denne spiltype giver mulighed for intense comebacks på grund af den store pointværdi, som kaptajner kan opnå.

 
 

“Hvis mulighederne ikke banker på døren, så spark den ind.”

Relikvier

Du får relikvier for at gennemføre daglige udfordringer eller vinde kampe, og du kan bruge dem på DLC-kister. Du kan vælge mellem DLC-pyntekister eller DLC-spilkister: Du får nye genstande, når du åbner kisten. Ingen af kisterne kan give dig to ens genstande.

 
 

“Det var mit tegn til at skulle løbe.”

Mystiske genstande

I Uncharted 4 Multiplayer kan du anvende mystiske genstande, der lader dig udnytte nogle af de velkendte overnaturlige elementer fra Uncharted-spillene til at sikre dig sejren med. Der er masser på vej som downloadindhold, og du får fem mystiske genstande i grundspillet:

El Dorados vrede – Når du kaster El Dorados vrede dukker sarkofagen fra Uncharted 1 op og slipper ånder fri, som jagter fjender det sted, den er placeret, og gør skade på dem.

Djinns ånd – Djinn-magien fra Uncharted 3 gør spilleren i stand til at teleportere over korte afstande, men kan ikke gå i dækning imens.

Cintamani-stenen – Når du aktiverer denne mystiske genstand fra Uncharted 2, bliver nedlagte allierede inden for dens rækkevidde genoplivet med det samme.

Ayar Mancos stav – Denne stav fra romanen Uncharted: The Fourth Labyrinth kaster en magisk kraft ud over hele banen, så du kan se, hvor fjenden er. Staven bliver også vist på minikortet, og den kan ødelægges.

Indras evighed – Denne mystiske genstand fra tegneserien Uncharted: Eye of Indra sænker tempoet på alle fjender, der træder ind i dens synlige effektområde.

 
 

“Mit ry er tydeligvis kommet mig i forvejen!”

Hjælpere

Hjælpere er endnu en mulighed i udrustningen. Her får du en computerstyret allieret med en unik evne, som kan hjælpe dig og dine holdkammerater. Hjælpere tjener også penge til dig, når de udfylder deres rolle. Der er fire hjælpere med hver sin specifikke funktion:

Snigskytte – Bevæbnet med en snigskytteriffel forsvarer denne hjælper en placering ved at nedlægge fjender på afstand.

Frelser – Feltlæge, som genopliver nedlagte spillere, uddeler ammunition og hjælper dit hold med hurtigere at genlade deres udstyr.

Jæger – Når jægeren bliver tilkaldt, fanger han den nærmeste fjende og holder den fast, indtil spilleren kan knockoute vedkommende.

Slagsbror – En svært pansret enhed med masser af skudkraft, men ret langsom til at bevæge sig.

 
 

"Sammen kan vi udrette alt."

Gode råd - multiplayer

Den grundlæggende træning gennemgår det mest basale. Vær særligt opmærksom på opladte nærkampsangreb og butikken i spillet. Når du har gennemført denne introduktion, får du tildelt et trophy med navnet "Fortsæt eventyret".

Samarbejde, samarbejde, samarbejde! Uncharted 4 drejer sig grundlæggende om vellykket samarbejde og koordinering. Et velafbalanceret hold, der spiller godt sammen, vil have langt større succes end et hold af ensomme ulve.

Hvis du ønsker yderligere træning, kan du prøve spiltypen Prøver. Her kan du optræne dine færdigheder med kastegenstande, hjælpere og mystiske genstande. Hvis du gennemfører alle prøverne på sværhedsgraden Moderat, modtager du et trophy ved navn "Ildprøve".

Vær ikke bange for at skyde i blinde, mens du er i dækning, eller når du stormløber en fjende. Mange våben, heriblandt oversavede haglgeværer, er velegnede til at lave en knockout uden at sigte.

Lad altid dit våben, når du har et stille øjeblik. Man ved aldrig, hvornår en ekstra patron eller to kan blive afgørende i en tæt duel.

Vær ikke nærig med kastegenstande. Hold øje med deres genopladningsmåler, og opgradér til næste niveau for at forbedre dem. I stedet for at benytte den normale kastebue til at sigte kan du også kaste genstande ved at sigte med dit våben og dernæst trykke på R1 for at kaste længere.

Opladte nærkampsangreb er perfekte til at overraske en intetanende fjende. Brug kortenes mange forskellige gyder og alternative stier til at snige dig ind på en modstander, du vil uskadeliggøre.

Tilpas dine udrustninger. Når du har låst op for flere genstande og mere udstyr, vil en veludført tilpasset udrustning fungere bedre end forudindstillingerne. Og husk, at du kan gemme flere tilpassede udrustninger, så du kan eksperimentere med forskelligt udstyr og forskellige spillestile.

Brug omgivelserne, som du kan forcere, til din fordel. Der er mange steder, hvor du kan svinge dig i reb for hurtigt at angribe fjendens position eller nedlægge en uheldig fjende fra luften. Lav et overraskelsesangreb for at nedlægge fjenden med et enkelt, ydmygende slag!

Lær alle hjælperne at kende. De opfører sig alle forskelligt, og det er afgørende at vide, hvordan de reagerer i bestemte situationer, hvis du vil udnytte deres potentiale (eller nedlægge dem)!

 
 

"Jeg er efterlyst på adskillige kontinenter – snart vil du vide hvorfor."

Råd til kort

Når du kæmper dig igennem de sneklædte ruiner af en gammel katedral, skal du huske at bruge rutsjebanerne og minetunnellerne til at bevæge dig rundt mellem de tre store ruter på dette runde kort. Tag til området med klippesiden for at udkæmpe rebbaserede kampe og snigskyttekampe over lang distance mellem modsatrettede afsatser. Ruinerne og kirkegården i skovbrynet giver mere jordnære og dækningsbaserede kampe.

  • Udgravningen i midten af kortet giver dig adgang til alle Skotlands større områder.
  • Bevæg dig rundt i dække af katedralen for at flankere fjender i ruinerne eller krypten.
  • Brug reb for hurtigt at slippe ind i den store krypt på to etager fra enten klipperne eller katedralen.

Tag kontrollen over det farverige centrale område af King's Bay, og udforsk tre forskellige områder: gaden, markedet og byggepladsen.

Markedet har to afsatser i hver ende, der giver et godt udsyn over banen, men er meget udsatte. Bliv der ikke for længe, men brug dem som udsigtspunkter. Når du skal udkæmpe ildkampe på nært hold, kan du smutte ind i kioskerne, hvor der er gode muligheder for at søge dækning. Gaden er et langt, åbent område, der er perfekt til snigskytteangreb. Byggepladsen giver unikke muligheder for at bevæge sig via reb fra bygning til bygning for hurtigt at komme fra den ene ende af kortet til den anden.

  • I stedet for at tage den direkte kamp mod et hold af fjender i markedet, kan du bruge sideindgangene til at flankere fjenden via gaden og byggepladsen.
  • Det er lettere at bevæge sig omkring i gaden, når du har holdkammerater, der kan lægge dækningsild og købe dig tid til at bevæge dig fra dækning til dækning.

Rester er en dødsfælde af gamle hemmeligheder, der er skåret ind i klippesiden højt over de brusende bølger. Sving dig gennem ruinerne og de regnfyldte bjerges klipper, og brug lange sigtelinjer til at lave snigskytteangreb. Men bliv der ikke for længe, for der er mange muligheder for at flankere dette ældgamle område med reb, huler og skjulte stier. På dette kort bør man holde sig i konstant bevægelse og ikke være bange for at smyge sig langs de glatte skrænter.

  • Den centrale løbebro en stærk forsvarsposition, hvis du har en ven til at beskytte dig.
  • Rutsjebanen i midten af grotten kan i en snæver vending bruges til at bevæge sig rundt om fjenderne.

Øen ligger i hjørnet af et for længst glemt kort og er en hektisk slagmark, hvor du kæmper dig igennem en frodig jungle og ældgamle ruiner. Det vrimer med lumske fælder og steder med kneben plads. Det er derfor ideelt at komme op i højderne for at kunne overraske fjenden. Junglen og vandfaldene har lange sigtelinjer og god dækning, så husk at benytte dig af det. Hvis du har brug for at bevæge dig hurtigt rundt eller får brug for en flugtrute, kan du bruge rutsjebanerne i grotterne i midten af kortet.

  • De tre rebpunkter i hullet giver fantastiske muligheder for hurtigt at komme rundt, men du vil være sårbar over for skydevåben, så brug dem med omtanke.
  • Snigskyttens afsats øverst i hullet giver et imponerende udsyn gennem de centrale grotter, hvor du kan kontrollere kampens gang.
  • Vandfaldene har meget lav dækning og et rebpunkt nær spiret, som du kan bruge til at flankere fjenden.

Oplev de italienske landområders rigdom midt om natten, mens du kæmper i fine gallerier og nøje tilrettelagte haver. Denne bane har skarpt optrukne fronter, der opfordrer til samlet gruppekamp i utallige områder, der varierer i størrelse og har forskellige niveauer. Skynd dig over de upålidelige broer for at undgå fjendens skud, eller sving dig via reb for hurtigt at nå hen til dine allierede. To udsigtstårne knejser over broerne, haverne og terrassen og er oplagte til snigskytter, der ønsker at støtte deres gruppe fra lang afstand.

  • Undgå at slås i nærheden af soluret. På grund af manglen på dækning og de lange sigtelinjer bør dette område udelukkende bruges til hurtigt at bevæge sig rundt.
  • På grund af kortets cirkelform og den øgede bevægelighed er det afgørende at flankere på tagryggene. Se dig altid over skulderen …
  • Små og og aflukkede områder som galleriet og de mange gange og tunneller er perfekte til at bruge taktiske mystiske genstande som El Dorados vrede eller Indras evighed.

Tag kampen op ved floden i nærheden af Libertalia, hvor junglen og gamle bygninger omkranser en gammel sø. Søen gemmer på adskillige hemmeligheder som rutsjebaner, der fører til et spir, og en afsats til snigskytter for enden af kortet. En række af rebsving forskellige steder på kortet gør sjove og hurtige manøvrer mulige, men husk at lande sikkert på jorden. Hvis du ikke holder nøje øje, kan du hurtigt styrte i døden.

  • Brug rebsving i kanten af kortet for at snige dig ind på fjendtlige grupper og flankere dem.
  • Er du oppe mod overmagten? Spring i vandet i midten af kortet, og tag rutsjebanen for at flygte fra dine fjender.
  • Brug den mystiske genstand El Dorados vrede på første sal af bygningerne for at lave et overraskelsesangreb mod fjenderne, der skjuler sig på etagen over dig.

Ildkampe i Libertalias forsvundne piratkoloni er som regel korte, brutale og hektiske. De lange, faldefærdige gange har meget lav dækning og er oplagte områder til nærkamp, hvor muligheden for hurtigt at flygte ned i vandet holder dig konstant på stikkerne. Både piratskibets udkigstønde og fyrtårnet har lange sigtelinjer til hjertet af slagmarken, og de græsområderne nær det sammenstyrtede hus kan bruges til at søge midlertidig tilflugt fra kampene.

  • Vælg udstyr, der er velegnet til at nedlægge fjender på nært hold - granater er ideelle.
  • De øvre etager af de omgivende bygninger giver et godt udsyn over kampen, og støtte fra oven kan være forskellen mellem liv og død.
  • Husk, at det er et lille og hektisk kort, så du bør aldrig opholde dig for længe på ét sted.
 
 

"Lad os være professionelle."

Gode råd - singleplayer

Det er en god idé at bruge et par minutter på at gennemgå og tilpasse spillets indstillinger. Der er et stort udvalg af forskellige indstillinger for styring, så find en måde at styre på, som fungerer for dig. Foretrækker du at spille som i gamle dage med L1 og R1 som henholdsvis sigte og skud? Vil du spille spejlvendt? Vil du bytte om på dine pinde? Det hele er muligt! En eventyrer er ikke bedre end sine værktøjer. Det er heldigt, at du har de bedste …

Vælg en sværhedsgrad, der passer dig. Hvis det er dit første Uncharted-eventyr, anbefaler vi, at du begynder på Moderat eller Let. Hvis du er en erfaren eventyrer, kan du prøve Svær. Det er bedst at vente med Knusende, til du allerede har gennemført spillet én gang, da denne sværhedsgrad er brutal. Men hvis du har mod på det, er den låst op fra begyndelsen. Men kom ikke og sig, at du ikke blev advaret.

Spillets første del introducerer dig til mange af de grundlæggende spilmekanikker: bevægelse, kamp og undersøgelse af genstande. Vær særligt opmærksom på, hvordan den nye rebfunktion fungerer, da rebet er et afgørende værktøj, som du ofte vil få brug for på dit eventyr.

Hold hovedet koldt – mange dækningsgenstande kan ødelægges, og du kan ikke gemme dig bag dem for evigt, så vær klar til hurtigt at komme videre.

Kampe er hurtige og hektiske. Her er nogle gode råd til at komme godt i gang. Når du nedlægger en fjende, vises en orange indikator på dit sigtekorn. Og når du nedlægger en fjende med det meget værdifulde hovedskud, vises et orange skudsalve-ikon.

Det er en helt afgørende del af kamp i Uncharted 4 at holde sig skjult. Du kan bruge højt græs til at skjule, at du bevæger dig rundt. På den måde kan du lydløst nedlægge fjenderne. Vær opmærksom på de gule og hvide trusselsindikatorer, som hver fjende har, og brug markeringssystemet til at holde styr på, hvor fjenderne patruljerer. En succesrig kamp starter ofte med en god start, hvor du skjuler dig. Det gælder særligt på sværhedsgraden Knusende (men vær forsigtig, for kampmarkering fungerer ikke på Knusende).

Uncharted 4 har flere samlegenstande end nogensinde før: over 190 skatte, journalnotater og valgfrie samtaler. Udforsk alle krinkelkroge af de eksotiske omgivelser, og hold øje med ekstra afsatser, klatreliner på mure og godt skjulte platforme. Man ved aldrig, hvilke skatte man kan finde, når man drager væk fra den slagne vej …

uncharted-4-two-column-06-ps4-eu-06jan17
 
 

Hvor gamerne er

Få mere med PlayStation Plus

Vær med på vinderholdet: Med et medlemskab til PlayStation Plus kan du oprette en uovervindelig gruppe af eventyrere og få nye venner – og værdige modstandere – fra hele verden.