Uncharted 4: A Thief's End

Conquer the Uncharted

 
 
Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes
 
 

Hvad er Conquer the Uncharted?

Nervepirrende eventyr – som fans af Nathan Drakes krumspring er det tydeligvis noget, vi alle higer efter: Glæden ved at lykkes mod alle odds. Og det er det, Conquer the Uncharted handler om.

Her viser vi øjeblikke fra det virkelige liv, som ville gøre Nate stolt. Fra spændingsfyldte udfordringer til dødsforagtende stunts – vi følger en række frygtløse individer, der risikerer alt for at være de første, der udfører de vildeste numre. Og det hele er inspireret af Naughty Dogs storslåede actionspilserie.

Vi drømmer alle om at udvide grænserne for spil og leg – så tag med vores hårdføre pionerer ud i ukendt land, og følg med, når vi afslører mere i de kommende måneder.

 
 

Pedro Oliva i regnskoven i Amazonas

“Jeg har jagtet dette her i rigtig lang tid. For mig er det helt klart mit livs største vandfald.”

Pedro Oliva er professionel kajakroer med stor eventyrlyst. Efter at have slået den brasilianske rekord med et fald ned ad Mississauga-vandfaldet og sat ny verdensrekord på det 39 meter høje Salto Belo-vandfald i Rio Sacre var han på jagt efter noget andet – noget som én gang før havde vundet over Pedro.

I 2011 forsøgte han at sejle ned ad det kraftige 25-meter høje Juruena-vandfald i Mato Grosso, Brasilien – men han måtte vende om, fordi han var bange for at sejle ud over kanten. Nu er han tilbage ved Juruena for at fuldføre sit eget største eventyr, fast besluttet på at overvinde sin egen frygt.

Se hans adrenalinpumpende sejltur gennem det brusende vand hen mod et dødsensfarligt fald, der ville sætte selv Nathan Drakes mod på prøve.

 
 

Leo Houlding i Jordan

“Eventyr handler ikke om rekorder, det handler om at være først. En rekord kan blive slået, men du vil altid have været den første.”

Leo Houlding, manifestationen af moderne britiske eventyr, har besluttet sig for at blive den første, der udfører en fri soloklatring (uden reb) op ad Jabal Ram, den ikoniske og hele 350 meter høje klippe ved landsbyen Wadi Rum i Jordan.

Med sine beduinstammer, vilde kameler og sit marslignende landskab betragter Leo Jabal Ram som en af verdens sidste ikke-kortlagte perler – et sted, som virkelig ville sætte Nathan Drakes klatreevner på prøve.

Tag med den entusiastiske klatrer ud på denne dramatiske og vovede opstigning, hvor Leo forklarer sin motavation og fortæller om, hvorfor eventyrlysten driver ham til at tage udfordringer, som kan være livsfarlige.

 
 

Galleri