Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Tom Clancy's Rainbow Six Vegas 2

  • PS3

Vend tilbage til syndens by og hæv indsatsen i Tom Clancys Rainbow Six Vegas 2 på PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Shooter
  • Udgiver: Ubisoft
  • Udvikler: Ubisoft
    Tom Clancy's Rainbow Six Vegas 2 screenshot 3

    Tom Clancys Rainbow Six Vegas 2 er den meget ventede efterfølger til modtageren af adskillige priser, inklusive Bedste First Person Shooter og Bedste Onlinespil i 2006, og den vil sende det topsælgende spil til nye højder med nyt gameplay og banebrydende samarbejds- og multiplayer modes. Tom Clancys Rainbow Six Vegas 2 er sidste chance for spillere, for at redde Amerikas mest pulserende by fra den eskalerende terrortrussel og er non-stop hjertepumpende action fra start til slut. De bedste er tilbage og denne gang tager vinderne det hele.

    Den kunstige intelligens er mere udfordrende end nogensinde. Nu er terroristerne udstyret med termiske kikkerter, natkikkerter og skjold - for ikke at nævne et udvalg af varierede taktikker - alt sammen garanti for at du får en ny spilleoplevelse hver gang du går i kamp. Når du kommer længere hen i spillet vil du få mulighed for at snyde dine fjender ved at drage fordel af efterretningsmuligheder så som termisk skanning.

    Det meget roste multiplayer mode i Tom Clancys Rainbow Six Vegas er blevet opgraderet til at indeholde 13 nye kort med mere intense face-offs, to nye adversarial modes, flere belønninger og en lettere tilgang til kampene ved at bruge det forbedrede og intuitive matchmaking system.

    • Skab din egen identitet gennem både singleplayer og multiplayer modes, der udvikler sig sammen med dig
    • Vend singleplayer mode til samarbejdende mode, når du vil, blot ved at hoppe ind i spillet
    • Nedkæmp terrorister mere effektivt ved hjælp af 11 nye våben
    Tom Clancy's Rainbow Six Vegas 2 Feature Image

    Forhøj indsatsen

    Vend tilbage til syndens by, og få mere taktisk kampaction i Tom Clancys Rainbow Six Vegas 2 på PlayStation 3

    Tom Clancys Rainbow Six Vegas blev hyldet som et af de bedste taktiske skydespil på PlayStation 3 ved udgivelsen, takket være en kombination af en fængslende stemning, en medrivende historie og spændende action-omgivelser. Nu får spillet en efterfølger i form af Tom Clancys Rainbow Six Vegas 2, et spil, der tager action og spænding længere end nogensinde før.

    Alt på ét bræt

    "Rainbow Six" i titlen henviser til dit hold af elitesoldater, der har til opgave at udslette terrorister med alle nødvendige midler. Det er kort og godt en medrivende historie om terrorbekæmpelse i det glamourøse Las Vegas, syndens by, og en lang række forskellige missionstyper, der går fra stealth- og snigskyttemissioner til massive angreb og gidselbefrielser. Uanset missionstypen skal du altid gå taktisk og intelligent til opgaven. Hvis du kaster dig hovedkulds ud i en kamp og bare skyder løs, er du næsten sikker på at blive skudt, inden du overhovedet har haft en chance for at prøve spillemaskinerne.

    Hovednøglen til overlevelse er brug af dækning. Hvis du trykker på L1-tasten ved siden af en væg eller en lignende genstand, kan du søge dækning bag den. Hvis du holder en retning med den højre analoge pind, mens du er i dækning, kan du springe frem og affyre en skudsalve. Du kan også skyde i blinde - meget upræcist, men det er nyttigt til at skabe dækning og dræbe fjender i det åbne landskab.

    List og samarbejde er kodeordene, og igennem hele spillet ledsages du af to mænd, som du kan bruge til at rydde rum, desarmere bomber og dække dig i farlige situationer. Du afgiver kommandoer til dit hold vha. retningstasterne, og dine mænd kan også beordres til en position ved at kigge på den og trykke på X-tasten. Kontrolniveauet udvides, så de også kan kaste granater, og du kan opstille kampregler - med SELECT-tasten kan du skifte mellem infiltrering, hvor dit hold anvender list og lydløse våben, og angreb, hvor lyddæmperne tages af, og helvede bryder løs.

    Spil trumferne

    Du er nødt til at bruge alle de midler, du har til rådighed, for at holde dig i live - de fjender, du står over for, er organiserede, tungt bevæbnede og ekstremt farlige. Det kræver kun nogle få træffere at dræbe dig, og snigskytter og sprængstoffer kan gøre det af med dig med det samme. Det samme gælder for dine holdkammerater - hvis de bliver ramt, sættes de ud af spillet, og det er op til dig at genoplive dem, inden de dør. Hvis du lader dem dø, er missionen slut. Det giver et personligt aspekt i kampen, da du skal kæmpe for at forsvare dig mod fjender og samtidig beskytte dine venner.

    En ny tilføjelse til serien denne gang er A.C.E.S.- systemet - et præstationsskema, der registrerer dine fremskridt på områder som nærkampe, angreb og skydefærdigheder og belønner dig derefter. For eksempel vil en høj score i nærkamp låse op for et nyt kortdistancevåben, som f.eks. et haglgevær, og en høj score i skydefærdighed vil give dig en ny snigskytteriffel. På den måde tilpasser spillet sig din spillemåde ved at fremhæve dine styrker, og det giver spillerne motivation til at blande deres spillestil, så de kan låse op for alt, hvad der findes.

    A.C.E.S.- systemet overføres også til multiplayerspillet sammen med nogle helt nye modes, der holder online-action spændende. I Teamleder har hvert hold en leder, de skal følge til et afleveringssted på den anden side af niveauet, mens de prøver at dræbe lederen på modstanderens hold. I Demolition-mode får et hold til opgave at sprænge udvalgte mål i luften, mens modstanderens hold skal hindre dem i at placere sprængstofferne eller desarmere bomben, når den er placeret. Begge modes er fantastiske tilføjelser til de allerede fremragende multiplayer-modes i Rainbow Six, og et nyt matchmaking-system betyder, at du nemt kan finde de spil, du vil.

    Tom Clancys Rainbow Six Vegas 2 er den perfekte efterfølger, da spillet bibeholder alle de fantastiske elementer fra forgængeren og tilføjer nyt, der forbedrer oplevelsen, i stedet for at ændre på dét, der gjorde det første spil så sjovt. Den fantastiske grafik, det intense gameplay og den spændende historie udgør noget af det bedste i genren, og noget du ikke vil sætte på spil.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder