The Last of Us Part II Remastered: Ingen Vej Tilbage

Få mere at vide om den nye roguelike-overlevelsesspiltype, der fremhæver The Last of Us Part II's nuancerede og medrivende gameplay på en unik måde.

Hvad er Ingen Vej Tilbage?

Ingen Vej Tilbage er en roguelike-overlevelsesspiltype, hvor spillere kan vælge deres egen vej og teste deres færdigheder på togter med tilfældige sammenstød. Lad os dykke ned i, hvordan togter fungerer, og hvad spillerne kan vente sig af spiltypen.

Døden er permanent i Ingen Vej Tilbage

De tilfældige kampe i Ingen Vej Tilbage fører spillere til genkendelige steder fra kampagnen i The Last of Us Part II, såsom Jackson, Channel 13 News Station og mange andre. Disse scenarier vil fremstå i et nyt lys på grund af unikke spilforskelle, såsom udvalget af spilbare figurer med forskellige spiltræk, uventede spilmodifikatorer, unikke genstande og mere.

Men pas på! Døden er permanent i Ingen Vej Tilbage, så hvis du bliver besejret midtvejs i et togt, mister du alle de våben, genstande og opgraderinger, som du har samlet undervejs og starter forfra med et nyt sæt tilfældige scenarier.

Det er ikke forudbestemt, hvordan togtet kommer til at forløbe. I løbet af et togt skal spilleren vælge mellem forskellige sammenstød, hvilket ikke kun bestemmer spiltypen, men også hvilke belønninger der låses op for, hvilke modifikatorer der kan komme i spil og meget mere.

Imellem hvert kampscenarie vender du tilbage til et skjulested, hvor du kan forberede dig og vælge din næste kamp via den rute, der er markeret på opslagstavlen på disse genkendelige lokationer.

De forskellige udfordringer i Ingen Vej Tilbage

Der findes fire slags udfordringer i Ingen Vej Tilbage:
  • Angreb - hvor du skal bekæmpe bølger af fjender.
  • Erobring - hvor du skal bryde ind i et pengeskab med værdifulde forsyninger, som bliver bevogtet af fjender.
  • Hold stand - hvor du og en AI-makker skal forsvare jer mod en hær af inficerede.
  • Jagtet - hvor du skal overleve vedvarende bølger af fjendtlige forstærkninger, indtil tiden løber ud.

Hvis du når hele vejen igennem et togt, skal du bekæmpe en af seks efter hinanden oplåste bosser (og når du har besejret dem alle, vil de dukke op på tilfældig vis som afslutningen på fremtidige togter). Bosserne repræsenterer nogle af de mest mindeværdige modstandere i The Last of Us Part II, men mødet bliver ikke nødvendigvis, som du kender det fra historien.

Efter hvert togt, uanset om det slutter som en sejr, eller du bliver besejret af en klikker eller jæger, tildeles du en score og rang, baseret på din præstation. Og næste togt vil adskille sig fra det forrige med et nyt sæt sammenstød, hver gang du spiller.

Modifikatorer, satsninger og opgraderinger

Tilfældige modifikatorer

Sammenstød tildeles tilfældige modifikatorer, og når du vælger at gennemføre modificerede udfordringer, påvirker det de belønninger, du modtager. De vil udfordre dine evner på sjove og overraskende måder, inklusive modifikatorer såsom fjender, der kaster rørbomber, når de dør, eller en tyk tåge, der lægger sig over kortet og meget mere.

Dynamiske udfordringer

Satsninger er valgfrie, dynamiske udfordringer, der kan give ekstra krydderi til en runde. Det kan være, du skal skyde et bestemt antal modstandere i hovedet eller undvige så og så mange nærkampsangreb. Satsninger hjælper dig med at lægge en plan i udfordringen eller giver dig mulighed for at udvide din strategi, mens du arbejder på at sikre flere ressourcer til togtet.

Våben, der kan opgraderes

Spillere af The Last of Us Part II kender allerede til det udvalg af våben, som Abby og Ellie kan opgradere i kampagnen såvel som færdighedstræer.

Samme idé findes i Ingen Vej Tilbage, men opgraderingerne nulstilles efter hvert togt, så du skal træffe svære valg undervejs om, hvilke våbenopgraderinger du vil bruge dine ressourcer på, og hvilke evner du tror vil give den største fordel i kommende møder. Det er også forskelligt fra togt til togt, hvilke våben der bliver tilgængelige, hvilket yderligere kan påvirke de opgraderingsruter, du ender med at tage for at sikre overlevelsen.

Ingen Vej Tilbages metaspil

Ingen Vej Tilbage giver spillere mulighed for at vælge deres egen vej og teste deres færdigheder på togter med tilfældige sammenstød, hvor du i genkendelige omgivelser vil opleve uventede kampsituationer.

Vælg din helt

Til at starte med kan du kun spille som Ellie og Abby i Ingen Vej Tilbage er Ellie, men der findes en lang række andre spilbare figurer, som du kan låse op for, inklusive personer fra serien der kan spilles for første gang nogensinde. Ved at gennemføre forskellige udfordringer kan du låse op for Ellies venner i Jackson, såsom Dina, Joel, Tommy og Jesse, og det er også muligt at låse op for Abbys folk, såsom Lev, Yara, Mel og Manny.

Hver person indeholder nogle unikke træk, der byder på forskellige spillestile. Dina er for eksempel fra start udstyret med opskrifter på fælde- og chokbomber og har en opgradering i sit færdighedstræ, så hun kan fremstille dobbelt så mange bomber, mens Abby har en nærkampsopskrift og heler ved nærkamptræffere. Udvalget giver spillere mulighed for at investere i og mestre deres yndlingsspillestile, men de får også mulighed for at prøve kræfter med nye.

Start et togt

Udfordringsspor er knyttet til en spilbar figur og spiltypen. Når du gennemfører disse mål, kan du låse op for alt fra nye spilbare figurer til nye skins og overraskelser såsom satsninger, kammerater og andet.

Togter er tilfældige, men du kan tage på brugerdefinerede togter, der giver dig mulighed for at slå forskellige faktorer til/fra, der påvirker spillet i Ingen Vej Tilbage. Og en ny dagens togt er tilgængelig hver dag, så du kan bevise dine evner mod verden.* Hver spiller får en chance i samme tilfældigt genereret togt med den samme person.

Se, hvordan du klarer dig mod andre spillere af The Last of Us Part II Remastered på ranglisten, hvor du kan holde øje med din score og din tid.

Nyt og uventet

Ingen Vej Tilbage kan spilles, så snart du starter The Last of Us Part II Remastered, men vi anbefaler nye spillere at spille kampagnen først for at lære spillet bedre at kende.

Denne spiltype er udviklet til at udfordre både nye og gamle spillere, og selvom der er vejledende informationer undervejs, anbefaler vi, at man har et grundlæggende kendskab til de mest elementære funktioner i spillets kampsystem. Uanset dit kendskab til The Last of Us vil Ingen Vej Tilbage levere noget nyt og uventet.

*Dagens togt kræver internetforbindelse.

Nyt indhold til Ingen Vej Tilbage

To kendte ansigter fra The Last of Us Part I og fire nye baner slutter sig til fan-favoritten.

Nye figurer
Nye baner

Bill

Bill er en smugler, der kan få adgang til en specialfremstillet pumpgun fra nedlagte fjender og også får dobbelt belønning fra drops. Han er bedst i nærkamp, men kan ikke undvige.

Marlene

Marlene er en risikotager, som har adgang til et specialdesignet stormgevær og "alt eller intet"-gambits. Hun kan også omdirigere sin Ingen Vej Tilbage-sti én gang pr. spil.

Udsigtsposten

Det mindeværdige sted for mødet med serafitterne i kampagnen. Ligger højt over byen Seattle.

Skolen

Den forladte folkeskole, hvor Ellie og Dina kæmper mod W.L.F. i kampagnen.

Gaderne

I det tilgroede Seattle-kvarter, Hillcrest.

Reden

Denne inficerede bygning vil være velkendt for spillere, der har spillet som Abby i løbet af kampagnen.