Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

The Eye of Judgment™ Legends

Kun på PlayStation
  • PSP

Saml alle kort, behersk dine kræfter og forbered dig på det ultimative opgør med Scion, Biolith Lord.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action / Strategi
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: SCEJ
    Eye Of Judgement Portable

    • Alle kort fra PlayStation 3-versionen er implementeret digitalt sammen med 30 nye kort via PlayStation Store

    • Ingen behov for ekstra tilbehør såsom kamera og fysiske kort

    • Korthandelsmode via Ad Hoc-tilstand og dueller i Infrastruktur-tilstand

    Eye Of Judgement Portable

    Kæmp mod dine fjender

    I denne historie, der er særligt udviklet til spilversionen til PSP-systemet, spiller du som den udvalgte troldmand, der er opsat på at genoprette freden i hele verden.

    Du kommer til at møde Romili, der vil lære dig, hvordan du kæmper mod dine fjender, inden du til slut når frem til den ultimative udfordring, Lord Scion. Lyt til hendes råd og lærdom for at blive rigets frelser.

    Biolith-herskeren, Lord Scion, har forårsaget rædsel over alt i ildens, jordens, træets og vandets riger. Der er alvorlig uro over hele verden, og det er op til dig at redde situationen.

    På din vej udfordrer du forskellige figurer og forbedrer dine kampfærdigheder. Du samler også nye og stærkere kort som forberedelse til det endelige opgør med den onde Biolith-hersker.

    Eye Of Judgement Portable

    Action på slagmarken

    I The Eye of Judgment Legends sker den vigtigste action på slagmarken, et 3x3-gitter hvor væsener kaldes frem for at angribe deres rivaler. Det varierede udvalg af avanceret designede figurer betyder, at hvert væsen angriber på en ny måde, så hvert slag bliver unikt og spændende.

    Når du vælger et kort og placerer det på slagmarken, forvandler det sig til et imponerende, bevægeligt væsen i 3D, der er parat til at knuse dine fjender. Hvert kort er meget detaljeret med forskellige symboler og oplysninger, der har indflydelse på figurens præstation på slagmarken.

    Imellem slagene arbejder du dig gennem en spændende, actionmættet historie fyldt med forskellige rivaler, som du må konfrontere undervejs på din rejse. Gør dig klar til at kaste besværgelser, slippe de mest dødsensfarlige væsener løs og knuse dine fjender.

    Eye Of Judgement Portable

    Livet er dyrebart

    Formålet med spillet er at besætte fem felter på brættet. Nøglen til succes i The Eye of Judgment Legends er en grundig viden om, hvordan kortene fungerer, mens du tager de kræfter, som dine væsner og besværgelser besidder, til dig og bruger dem til at besejre dine rivaler.

    Hver spiller bruger 30 digitale spillekort, der består af en kombination af besværgelser og væsenkort. Du fremmaner et væsen eller en besværgelse ved hjælp af Mana - energien, der bruges til at anbringe digitale spillekort på slagmarken. Når de er blevet fremmanet, indleder væsnerne en kamp på liv og død, hvor nederlag sender dem en tur på kirkegården. Brug dine besværgelseskort til at rotere fjender, vende om på elementerne og hele dine egne væsner.

    De fem elementer - ild, jord, vand, træ og Biolith - repræsenteres af både farve og struktur og spiller en vigtig rolle i at holde dine væsner i live. Væsner, der bliver fremmanet på et felt med samme element som deres eget, optjener flere hitpoints og bliver i spillet længere. Hvis du f.eks. fremmaner en Bewitching Elf Archeress (fortryllende elverbueskytte) til et træfelt, optjener den hitpoints, da den tilhører dette element.

    Kortene til The Eye of Judgment Legends kan downloades nu fra PlayStation Store, så lad din rejse begynde.

     

    Eye Of Judgement Portable

    Finpuds dine duelleringsevner

    The Eye of Judgment Legends omfatter en multiplayer-mode, hvor du kan kæmpe mod andre spillere både online og offline. Den ene spiller opretter et Duel Room, som modstanderen går ind i, og så snart udfordringen er accepteret, begynder kampen.

    For at få adgang til multiplayer-mode skal du spille dig gennem en vigtig del af historien og kæmpe mod den onde Preacher Noova. Når han er besejret, kan du få adgang til multiplayer-mode.

    Ud over muligheden for at kæmpe mod andre spillere og finpudse dine duelleringsevner omfatter multiplayer-mode også et Bytterum. I Bytterummet kan du vælge kort, som du ikke har brug for, og bytte dem med kort fra andre spillere for at få stærkere kort på hånden.

    • Spillere

      1-2 Spillere

    • Player Types

      1-2 Player Types

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder