Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

The Chronicles of Narnia: Prince Caspian

  • PS3

Rejs tilbage til Narnia, hvor en ny æra er begyndt!

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Disney Interactive
  • Udvikler: TT Games
    The Chronicles of Narnia: Prince Caspian screenshot 7

    Dem, der længes efter at bruge deres dage i Narnia, får nu mulighed for at gense landet, når de gamle helte 1300 år senere vender tilbage og en ny helt dukker op. Spillet Chronicles of Narnia: Prince Caspian er planlagt til at udkomme samtidig med efterfølgeren til hitfilmen fra julen 2005, og er udviklet af Traveller’s Tales, folkene bag den roste LEGO Star Wars-videospilsserie.

    The Chronicles of Narnia: Prins Caspian tager spillerne gennem Narnia og byder på et level, der er unikt i forhold til både romanen og filmen. Tidsmæssigt foregår det mellem handlingen i Løven, Heksen og Kosteskabet og Prins Caspian, og finder sted på et slot i Cair Paravel, hvor vi hører historien om hvordan Narnia faldt i hænderne på Telmarine horderne.

    Action/eventyrspillet tilbyder gameplay for en eller to spillere på det samme system og drop-ind/drop-ud muligheder, der giver dig mulighed for enten at slutte dig til et spil eller forlade det. Med kamp, udforskning og puzzles udover filmen komplementerer The Chronicles of Narnia: Prins Caspian filmens oplevelser perfekt.v

    • Kæmp som 20 forskellige figurer i episke kampe
    • Kæmp sammen med kraftfulde skabninger i samarbejdende spil
    • Drop ind og spil med vennerne ved hjælp af co-op mode

    Klædeskab (eller heks) behøves ikke

    The Chronicles of Narnia fortsætter med anden del, hvor en prins og en konge introduceres sammen med en række episke slag, som sætter dine evner ved sværdet på prøve.

    De Pevensie-børn. Det var ikke nok for dem at vinde kongeriget i Narnias magiske verden efter at have gået igennem et fortryllet klædeskab. De tog tilbage til deres forholdsvis normale liv i den virkelige verden med agtværdige ønsker om at gøre deres uddannelser færdige og fortsætte deres liv som børn. Blot for at blive slæbt tilbage ved hjælp af magi på en togstation et år senere. Men de er ikke særligt fint på strå, da de kommer tilbage. Der er gået over 1300 år i Narnia-tid, og deres kongelige magt er forlængst blevet til et sagn. Ups. Her er det smerteligt passende at tale om femten minutters berømmelse...

    Passende for en prins

    Pevensie-børnene Peter, Susan, Edmund og Lucy har taget et trin ned ad rangstigen i forhold til den kongelige slutning på The Lion, the Witch and the Wardrobe. The Chronicles of Narnia: Prince Caspian er et festfyrværkeri af et 3-D-actioneventyr med flere figurer, der giver dig mulighed for at tage del i begivenhederne i filmen og bogen, som den bygger på. Der bruges en isometrisk synsvinkel, og du får kontrol med en af hovedpersonerne, som i reglen vælges blandt fire forskellige, som du aktivt kan vælge i mellem.

    Hver figur har sine egne våben og evner, så det gælder om at udnytte dem, når forskellige gåder skal løses og fjender skal besejres. Det er nødvendigt, hvis du vil komme igennem de seks omfattende baner, som indeholder masser af individuelle opgaver.

    For at give hver enkelt af de valgte helte (der er i alt 20 i hele spillet, bl.a. er der mulighed for at spille Prins Caspian selv) mulighed for at brillere, deles spillet tit op i adskillige ruter, hvor gruppemedlemmernes forskellige evner kommer til anvendelse. For eksempel kan Lucy og Susans projektilvåben bruges til at nedkæmpe vigtige mål på afstand på vejen, mens den lille Trumpkin kan rulle gennem små steder, som andre er for store til at komme igennem.

    Så skal der slås til

    Blandingen og sammensætningen af figurernes evner er et element, der giver god variation mellem banerne, da du udfører en række forskellige opgaver helt fra begyndelsen af spillet. Du kastes direkte ind i forsvaret mod en belejring, og inden for få minutter er du i gang med at få fat i genstande, deltager i hidsige kampe, skyder pile mod skibe og kæmper mod panserklædte bosser.

    Et andet godt aspekt ved The Chronicles of Narnia: Prince Caspian er, at du kan slå dig sammen med ikke spilbare figurer og bruge dem midlertidigt. Man kan ride ind i kampen på heste og griffer, samt på beslaglagte kæmper, som du kan bruge til at kaste, slå og trampe på modstandere - og det er alt sammen så sjovt, som det lyder.

    Den kunstige intelligens er heller ikke dårlig, når man tager de mange figurer, der vil hjælpe dig på din færd for at besejre Kong Miraz, i betragtning. Medspillere følger dig og efterligner dig, hvor det er nødvendigt for at hjælpe med bestemte gåder, som kræver samtidige handlinger. Hvis du har dine venner i nærheden, kan de til enhver tid springe ind i spillet og styre en anden figur. Det er især underholdende i kampene, som er robuste nok til mange bevægelser og blokeringer: Det er nødvendigt at kunne, efterhånden som Miraz' styrker bliver vanskeligere at have med at gøre i løbet af spillet. Nogle gange kræves der endda kløgt frem for råstyrke for at besejre dem.

    Et royalt festfyrværkeri

    Tager man spillets udvikling i tæt parløb med filmens skabere i betragtning, er det ikke overraskende, at prins Caspian ligner og lyder som i filmen. Klip fra filmen blandes med cutscener fra spillet for at fortælle historien (dog afsløres det hele ikke for dem, der ikke har set filmen i biografen), og dens storslåede musik tages også direkte fra kildematerialet, hvilket giver dig en fantastisk følelse på din færd.  

    Med sin nuancerede og polerede fremstilling vil The Chronicles of Narnia: Prince Caspian vække fantasien hos enhver, der bare er en smule interesseret i serien. Med dens mange forskellige gameplay-typer, imponerende store slag, hvor mange figurer kæmper samtidig - og meget mere, er det her et afledt spil, som leverer kongelig underholdning.

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    • 1080i

      1080i

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder