Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

The Amazing Spider-Man™

  • PS Vita
  • Også på PS3

Brug Spider-Mans kræfter med Manhattan som din legeplads.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Activision
  • Udvikler: Beenox
  • Også på PS3
  • Bekæmpe kriminalitet, og udfør Spideys akrobatiske bevægelser.
  • Afdæk resten af Peter Parkers ufortalte historie i den helt nye epilog til blockbusterfilmen fra 2012.
  • Du får travlt med at redde Manhattan, når du kæmper mod helt nye udgaver af klassiske superskurke og nye overmenneskelige fjender.
The Amazing Spiderman screenshot

Et råddent æble

Spider-Man troede, at mareridtet var slut. Dr. Curt Connors – også kendt som Lizard – var langt om længe blevet sat bag lås og slå på Beloit Psychiatric Hospital. Doktorens farlige eksperimenter hørte fortiden til, og Manhattans borgere kunne endelig sove trygt og roligt. 

Men i de hemmelige laboratorier på Oscorp HQ har et hold forskere arbejdet videre med Connors' kontroversielle forskning i det menneskelige DNA, og nu… ja, lad os bare sige, at det er gået lidt galt.

Mutanterne er stukket af og kravler nu rundt i Manhattans gader og nede i de mørke kloakker.

Og for at gøre det hele lidt værre for Spidey, så bærer bæsterne rundt på en farlig virus, der kan inficere mennesker og omdanne dem til dødbringende mutanter.

Den chokerede befolkning skyder skylden på Spidey, så vores gode, netkastende ven har kun én mulighed tilbage: Han må samarbejde med sin gamle nemesis Dr. Connors for at få hjælp til at finde en kur mod virussen.

Spillet foregår et par måneder efter handlingen i filmen The Amazing Spider-Man. Har du mod og styrke nok til at svinge dig ind i spillet for at redde en skræmt by, inden det er for sent?

The Amazing Spiderman screenshot

Helten, der modstår tyngdekraften

Når uskyldige borgere er i fare, står Spider-Man altid klar til at besvare deres råb om hjælp. Manden bag masken, Peter Parker, udviklede superkræfter, da han blev bidt af en genmodificeret edderkop, og han bruger sine lynhurtige reflekser, styrke, smidighed og – naturligvis – sin edderkoppesans på at bekæmpe byens kriminelle, så folk kan vandre trygt gennem gaderne.

Dr. Curt Connors er en biolog med speciale i genetik, og hans eksperimenter har forvandlet ham til en voldelig hybrid mellem menneske og øgle, hvilket har ført til flere kampe mod Spidey. I spillet The Amazing Spider-Man bliver Parker nødt til at indgå en alliance med Connors, men kan han stole på ham?

Spidey skal både kæmpe mod gadens kriminelle, mekaniske monstre og en flok vanvittigt frygtindgydende mutanter. Scorpion, der har superstyrke og en brod, som indeholder verdens farligste gift, er så ond, at han kan give selv de modigste helte kuldegysninger.

Andre velkendte figurer inkluderer Spider-Mans store kærlighed, Gwen Stacey, og den nysgerrige journalist Whitney Chang... og hvem ved, når du drager ud på eventyret kan det jo være, at du kommer til at se og høre mere om manden bag vores ven Spidey – Mr Stan Lee.

The Amazing Spiderman screenshot

Nu skal nettet kastes!

Spil den maskerede helt, når du som Spider-Man drager ud på en farlig mission for at redde Manhattan, der er blevet angrebet af en flok mutanter.

Rejs rundt omkring i byen, når som helst du får lyst til det, da spillet tryller Manhattan om til en legeplads i din lomme. Du kan vandre gennem gaderne og nyde synet af de overvældede borgere (mens du selvfølgelig siger ja til at få taget et par fanportrætter), men du kan også gøre det, som Spidey gør bedst, og bruge dit net til at svinge dig rundt mellem skyskraberne.

Sørg for at udnytte Spider-Mans evner (som kan opgraderes undervejs) i kampene, hvor du både møder gadekriminelle, muskuløse lejesvende og dødbringende mutanter.

Brug din Web Rush-evne for at få tiden til at gå langsommere, så du kan undersøge truslerne omkring dig, inden du overmander en intetanende fjende eller skynder dig væk fra en farlig situation. Du kan også kæmpe direkte mod dine fjender ved at opbygge kraftige kombinationsangreb og slippe dine ustoppelige signaturangreb løs... Bare rolig, din edderkoppesans skal nok advare dig om fjendernes angreb, så du får mulighed for at undvige dem.

I løbet af dit eventyr kan du også låse op for nye kostumer til Spidey, finde en klassisk tegneseriefortælling, som du kan læse, og følge med i mutanternes angreb, når de skræmte borgere i New York opdaterer de sociale medier.

  • Spillere

     Spillere

  •  
  •  
  •  
  •  
 
 

Se det i aktion

Videoer og billeder