Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Super Street Fighter IV

  • PS3

Gør dig klar til at kæmpe i den ultimative version af Street Fighter IV.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Kampspil
  • Udgiver: Capcom
  • Udvikler: Capcom
    Super Street Fighter IV screenshot

     

    • Nyd de helt nye kæmpere, såsom den mystiske kvinde Juri, og gensynet med gamle favoritter.
    • Kæmp i den forbedrede onlineoplevelse, som bl.a. byder på teamkampe, genudsendelseskanal, endeløs kamp og turneringsmode.
    • Udfordr dig selv med tilbagekomsten af classic car og barrel bonus-banerne.
    Super Street Fighter IV screenshot

    Dødelig skønhed fra hele verden

    Lige fra åbningssalutten bestående af en imponerende introduktion og dramatisk musik, imponerer Super Street Fighter IV. Capcoms beat'em up byder på forbløffende animeret grafik, flotte bevægelser og en række forskellige stilarter i både fighterens udseende og det sceneri, de slås foran, og spillet fastholder derefter SFIV's distinkte håndmalede stil.

    Mens hver figur har sin egen bestemte visuelle personlighed, der kommer til live under kampen, er sceneriet omkring kombattanterne også levende med masser af detaljer. Fra Metro Citys (hjemstavnen for Final Fight-figurerne Guy og Cody, der også kan spilles) svimlende højder til den åbne safari med både giraffer og flodheste, der deltager i kampen: Der er altid underholdning, uanset om du slås eller ej.

    Der findes også en del gennemtænkt ekstramateriale såsom den mere dramatiske præsentation af rivalkampe, hvor to figurer i bitter konkurrence mødes i spillets primære historie. Under disse dyster taler og tirrer rivalerne konstant hinanden, hvilket føjer et ekstra lag af spænding og konkurrence til kampen.

    Alt i Super Street Fighter IV's præsentation er designet til at opbygge spillets drama og underholdning. Dets polerede indpakning gør det nemt for nytilkomne at få foden indenfor (takket være tutorials, knap-mapping og en strømlinet menu), mens de, der kender godt til serien, vil føle sig hjemme med de animerede cutscener og ekstramateriale, der kan låses op.

     

    Super Street Fighter IV screenshot

    En ny udfordring på banen

    Super Street Fighter IV har pumpet jern siden udgivelsen af dets forgængere - og det skinner igennem fra det sekund, hvor det indbydende skærmbillede for figurvalg vises. Helt fra begyndelsen kan du vælge mellem hele 35 figurer med både velkendt og nyt i form af Street Fighter IV's fulde fighterpalet og en række nye ansigter.

    Gamle kendinge såsom Ken, Guile og Chun-Li er stadig tilgængelige sammen med nytilkomne fightere, der debuterede i det forrige spil, herunder den bastante men hurtige Rufus og den underfundige mexicanske luchadore El Fuerte. De får selskab af nogle af de figurer, du skulle låse op for i Street Fighter IV, f.eks. Akuma og Gen.

    SFIV byder også på debutanter fra tidligere Street Fighter-titler med figurer som Makoto, Ibuki, Dudley og Dee Jay, der hilses velkommen i næste generation af spillet. Capcom har også introduceret to helt nye kombattanter i form af den maniske taekwondokæmper Juri samt den tyrkiske oliebryder Hakan. Begge passer perfekt ind i spillets vidunderligt varierede og farvefulde palet af fightere.

    Det overvældende udvalg af smukt designede kombattanter giver Super Street Fighter IV en velafrundet følelse, hvilket betyder, at der er en stil og en figur, der passer til alle, uanset om du foretrækker den tunge, taktiske kraftfuldhed fra bryderen Zangief eller den hurtige, lette luftballet, der karakteriserer Vega.

    Super Street Fighter IV screenshot

    Tilbage til rødderne

    Street Fighter IV's primære styrke lå i dets fængslende og afmålte gameplay, der muliggjorde flydende kampe og en indlæringskurve, der passede til alle - og Super Street Fighter IV er ligeså dybt og poleret. Det flydende aspekt af hver enkelt kamp er perfekt afbalanceret med registrering af angreb, der er fuldendt ned til den enkelte pixel (således, at du aldrig føler dig snydt af et slag, spark eller projektil, når det rammer din figur), et omfattende arsenal af bevægelser for hver figur samt en sammenhængende fornemmelse af tempo, der aldrig er overvældende.

    At spille Capcoms beat'em up handler ikke blot om at være hurtig på fingrene. Du skal også kunne træffe hastige beslutninger. Mens alle fighterne råder over en række effektive og kraftfulde special-moves, er det at vide, hvornår de skal bruges, nøglen til succes. Mange moves har modtræk eller kan pareres, således at uforsigtet angreb kan få fatale konsekvenser. Når du eksperimenterer med at skabe dine egne kombinationer, åbner du imidlertid for din valgte fighters hemmeligheder, hvilket er en meget givtig oplevelse.

    Spillet tager også dine spilleevner i klar betragtning takket være den underholdende Challenge-mode, hvor du kan øve dig med en hvilken som helst af figurerne, mens de lærer dig deres moves, samt de populære bonusbaner med bil- og tøndesmadring, der markerer en tilbagevenden til Street Fighter II, og som giver god adspredelse.

    Super Street Fighter IV screenshot

    Slås løs

    Hvad ville Street Fighter være uden en lækker multiplayermode til at slås mod vennerne med? Tja, Super Street Fighter IV skuffer ikke, eftersom det indeholder en række behagelige modes, der hver især er enormt underholdende og vanedannende.

    Sammen med den ventede Versus-mode, hvor du kan slås mod andre offline og online, er der også mulighed for at deltage i Team Battle for op til otte spillere (i en hvilken som helst kombination, f.eks. fire eller to mod seks) og Endless Battle, hvor en vindende fighter kan stille op mod en løbende og roterende gruppe spillere og vise, hvem der virkelig bestemmer. Der er også Replay-kanalen, hvor du kan få vist og gemme replays fra kampe over hele verden for at lære klodens bedste spillere at kende.

    Hvis du vil have mere endnu, stiller Capcom en række indhold til download i sigte fra PlayStation Store, for at du skal blive ved med at komme tilbage, f.eks. moden Tournament, hvor du kan oprette dine egne turneringer, se kampe og nyde andre funktioner, der kan tilpasses.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder