Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Super Street Fighter IV: Arcade Edition

  • PS3

Street Fighter vender tilbage til endnu flere knusende kampoplevelser.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Kampspil
  • Udgiver: Capcom
  • Udvikler: TBC
    Super Street Fighter IV: Arcade Edition Featured Image
    • Fordyb dig i klassisk 2D Street Fighter action med brutale slagsmål, spændende online modes og meget mere.
    • Vælg mellem 39 familiære kæmpere som Ryu, Juri og Rufus, sammen med fire helt nye figurer.
    • Oplev ethvert spark og slag med den forbedrede Replay Channel.

     

    Super Street Fighter IV: Arcade Edition screenshot

    Dødelig skønhed fra hele verden

    Lige fra åbningssalutten bestående af en imponerende introduktion og dramatisk musik, imponerer Super Street Fighter IV: Arcade Edition på PlayStation 3. Capcoms beat'em up byder på forbløffende animeret grafik, flotte bevægelser og en række forskellige stilarter i både fighterens udseende og det sceneri, de slås foran, og spillet fastholder derefter SFIV's distinkte, håndmalede stil.

    Mens hver figur har sin egen, bestemte visuelle personlighed, der kommer til live under kampen, er sceneriet omkring kombattanterne også levende med masser af detaljer. Fra Metro Citys (hjemstavnen for Final Fight-figurerne Guy og Cody, der også kan spilles) svimlende højder til den åbne safari med både giraffer og flodheste, der deltager i kampen: Der er altid underholdning, uanset om du slås eller ej.

    Der findes også en del gennemtænkt ekstramateriale såsom den mere dramatiske præsentation af rivalkampe, hvor to figurer i bitter konkurrence mødes i spillets primære historie. Under disse dyster taler og tirrer rivalerne konstant hinanden, hvilket føjer et ekstra lag af spænding og konkurrence til kampen.

    Alt i Super Street Fighter IV: Arcade Editions præsentation er designet til at opbygge spillets drama og underholdning. Dets polerede indpakning gør det nemt for nytilkomne at få foden inden for (takket være tutorials, knap-mapping og en strømlinet menu), mens de, der kender godt til serien, vil føle sig hjemme med de animerede cutscener og ekstramateriale, der kan låses op.

    Super Street Fighter IV: Arcade Edition screenshot

    Friske nye fightere

    Super Street Fighter IV: Arcade Edition til PlayStation 3 introducerer fire nye figurer på den livlige arena. Først har vi den livlige og selvsikre Yun, en skater med baseballkasket og et fantastisk udvalg af angrebsmuligheder.

    Yang er den anden nytilkomne og er en smule mere tilbageholdende og afbalanceret end sin tvillingebror Yun. De to tvillinger introducerer nye kampstilarter og tilbyder dermed en ekstra lækkerbisken for fans af Street Fighter III: New Generation.

    Evil Ryu er en mere dyster version af den elskede verdenskriger: Hans noble krigerhjerte er skiftet ud med et glubende begær efter blodige kampe. Endelig har vi Oni, en dæmonisk version af kombattanten Akuma, som er sidste mand i kvartetten af nye fightere.

    Med disse nye fightere, der er klar til, hvad end du måtte byde dem, tæller Super Street Fighter IV: Arcade Editions fulde arsenal svimlende 39 figurer, der hver især har deres egen stil og teknik. Og med et par nye kostumer til figurerne kan du nu tæve dine fjender med figurer som Ken, Chun-Li og Guile i det lækreste udstyr.

    Super Street Fighter IV: Arcade Edition screenshot

    Tilbage til rødderne

    Street Fighter IV's primære styrke lå i dets fængslende og afmålte gameplay, der muliggjorde flydende kampe og en indlæringskurve, der passede til alle - og Super Street Fighter IV: Arcade Edition på PlayStation 3 er ligeså dybt og poleret. Det flydende aspekt af hver enkelt kamp er perfekt afbalanceret med registrering af angreb, der er fuldendt ned til den enkelte pixel (således, at du aldrig føler dig snydt af et slag, spark eller projektil, når det rammer din figur), et omfattende arsenal af bevægelser for hver figur samt en sammenhængende fornemmelse af tempo, der aldrig er overvældende.

    At spille Capcoms beat'em up handler ikke blot om at være hurtig på fingrene. Du skal også kunne træffe hastige beslutninger. Mens alle fighterne råder over en række effektive og kraftfulde special-moves, er det at vide, hvornår de skal bruges, nøglen til succes. Mange moves har modtræk eller kan pareres, således at du kommer til at stå overfor knusende konsekvenser. Når du eksperimenterer for at skabe dine egne kombinationer, åbner du imidlertid for din valgte fighters hemmeligheder, hvilket er en meget givtig oplevelse.

    Spillet tager også dine spilleevner i klar betragtning takket være den underholdende Challenge-mode, hvor du kan øve dig med en hvilken som helst af figurerne, mens de lærer dig deres moves, samt de populære bonusbaner med bil- og tøndesmadring, der markerer en tilbagevenden til Street Fighter II, og som giver god adspredelse.

    Super Street Fighter IV: Arcade Edition screenshot

    Ras mod maskinen… og dine venner

    Nye figurer er ikke den eneste tilføjelse til Super Street Fighter IV: Arcade Edition på PlayStation 3. Mens gameplayet har draget fordel af nogle tilpasninger for at balancere hver enkelt fighters evner, har dette fantastiske slagsmål også en række ekstrafunktioner, som sikrer, at din multiplayer-oplevelse holder hele vejen.

    Du vil stadig kunne kæmpe med venner offline og online, og nu kan du vælge at spille med Super Street Fighter IV: Arcade Edition's ekstramateriale. Til dem, der vil se videoer, hvor de bedste spillere lader næverne tale online, har Replay-kanalen fået en overhaling, så du nu kan følge dine favoriteksperter og topspillere. Disse replays kan gemmes, så du kan se og studere de bedste fightere i verden for at forbedre dine teknikker.

    Sørg for, at du ikke misser alle de nye titler og ikoner der kommer med Yang, Yun, Evil Ryu og Oni. De giver dig endnu større udvalg, når du gør din Super Street Fighter IV: Arcade Edition-spillerprofil personlig - den perfekte måde at fejre en velfortjent sejr over dine venner på.

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder