Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Star Ocean the Last Hope: International

  • PS3

Året er S.D. 10. I tiden efter 3. Verdenskrig rejser menneskeheden til stjernerne i jagten på et nyt hjem… og en chance til.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Role-Playing Game
  • Udgiver: Square Enix
  • Udvikler: tri-Ace Inc.
    Star Ocean: The Last Hope screenshot
    • Kast dig ud i et episk science-fiction-eventyr over adskillige planeter, når du søger efter Star Ocean-universets sande oprindelse.
    • Spændende kamp baseret på seriens dynamiske real-time-kampsystem
    • Styr Calnus-rumskibet frit for første gang i serien, og rejs til forskellige planeter
    • Fascinerende filmsekvenser fra Visual Works, det banebrydende studio, der tidligere har arbejdet på bl.a. Final Fantasy-serien
    Star Ocean: The Last Hope screenshot

    Et nyt hjem

    I år 2087 er jorden blevet stærkt svækket af 3. verdenskrig, og dens evne til at opretholde liv forringes med hastige skridt. Menneskeheden er i reel fare for at uddø, så de overlevende lande danner Greater Unified Nations og vender blikket mod rummet i deres søgen efter et nyt hjem.

    Edge Maverick og hans barndomsven Reimi Saionji udvælges som ledere af jomfrurejsen for Space Reconnaissance Force-rumskibet Calnus, som skal deltage i opdagelsesrejsen. De drøner ind i et sort hul, uden at vide om de kommer til at finde menneskehedens redning eller deres egen undergang.

    Star Ocean: The Last Hope screenshot

    Mød holdet

    Edge Maverick er en godhjertet ung jordbo, der, som navnet antyder, nogle gange kan være forhastet og uansvarlig. Hans veludviklede retfærdighedssans underbygges af hans mod, og han melder sig til jomfrurejsen for Space Reconnaissance Force (SRF), som drager ud for at udforske fjerne galakser, fordi menneskeheden er ved at uddø som følge af 3. verdenskrig.

    Reimi Saionji er Edges ven og moralske støtte, og hun prøver at holde hans fødder på jorden, mens holdet svæver gennem rummet. Hun er født ind i en hæderkronet familie, og hun blev også udvalgt til SRF i en ung alder og har udviklet sig til at blive ekspert i bueskydning.

    Faize Sheifa Beleth er en opdagelsesrejsende fra planeten Eldar. Han er en talentfuld ung videnskabsmand og en ekstremt logisk tænkende person, hvilket nogle gange kolliderer med Edges irrationelle entusiasme. Han er dog altid venlig og har ulastelige manerer.

    Star Ocean: The Last Hope screenshot

    En farlig ekspedition

    Når du lander på planeten Aeos i begyndelsen af spillet, kan du udforske et lille område af junglemiljøet og få styr på styrefunktionerne. Du vil bruge en stor del af spillet på at udforske meget detaljerede planeter og lede efter genstande, der kan hjælpe dig på din rejse. For at understøtte dette kan nogle figurer høste helende bær, mens andre kan udvinde malm fra klippestykker, som kan bruges til at konstruere og forbedre udstyr.

    Efterhånden som kortet åbner op, støder du på en masse mærkelige og vidunderlige væsner, som skal bekæmpes, og hvis det lykkes dig at snige dig ind på dem, kan du udføre overraskelsesangreb, som giver dig en fordel. Når du først er i kamp, har du fuldstændig kontrol over én figur, så du kan undvige, løbe i siksak, jage og angribe. Du kan til enhver tid skifte til styring af en anden figur. Dine venner hjælper dig selvfølgelig i kampen, og du kan vælge din egen tilgang, hvad enten du vil angribe eller forsvare.

    Ud over dine grundlæggende angreb og din evne til at bruge genstande lærer du også specialbevægelser, kombinationer og angreb med magi - kendt som symboler - mens dine figurer avancerer, og du føjer nye medlemmer til din gruppe. En særligt god taktik er bruge Cirkel-tasten til at undvige fjendtlige angreb og bryde igennem deres forsvar.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder