Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

South Park: The Stick of Truth

  • PS3

En episk rejse for at blive cool.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Role-Playing Game
  • Udgiver: Ubisoft
  • Udvikler: Obsidian Entertainment
    South Park Stick Of Truth Featured Image
    • Rejs dig fra fjerde klasses legeplads som et nyt barn, der er udset til at blive South Parks befrier og, vigtigst af alt, cool. Hvis du fejler, vil du for altid blive husket som en taber.
    • Bliv bedste ven med Stan, Kyle, Cartman og Kenny i en morsom historie skrevet af South Park-skaberne Trey Parker og Matt Stone.
    • Forsyn dig med legendariske våben i kampe mod krabbefolk, underbuksenisser, hippier og andre onde kræfter.
    South Park Stick Of Truth screenshot

    Kom med til South Park

    Velkommen til South Park, Colorado; en stille, lille bjergby, hvor der bag rækkerne af pæne huse, udfolder sig en evig krig imellem mennesker og elvere om den vigtigste præmie i universet: The Stick of Truth.

    Under vejledning fra Wizard King – også kendt som Cartman – skal de modige krigere Butters, Princess Kenny, Token og mange flere kæmpe i baggårdene og de snedækkede gader i South Park – thi den, der kontrollerer Stick of Truth, besidder den ultimative magt...

    Du er nyeste indbygger i South Park, og dine forældre har sendt dig ud for at få nogle venner – pudsigt nok samtidig med at Cartman og hans slæng rekrutterer nye medlemmer.

    Mens du kæmper for at bevise dit værd i kampen om at erobre Stick of Truth, begynder der at ske langt mere dystre ting rundt om i South Park. Er det virkelig en Taco Bell, der åbner i centeret? Eller er det led i et regeringskomplot, der truer hele byen? Hvem – eller hvad – er ManBearPig? Og hvordan pokker bliver man regnet som cool heromkring?

    South Park Stick Of Truth screenshot

    Tegnefilmen bliver levende

    Hvis du er fan af South Park-tegnefilmen, er dette spillet, du har ventet på: Fra første skridt ind i dit nye hus vil det føles, som om du er trådt direkte ind i et afsnit af tegnefilmen. Den letgenkendelige 2D-stil er genskabt på din PlayStation 3, og når du går rundt i gaderne, vil du genkende de velkendte steder som Tom’s Rhinoplasty, South Park Elementary School og alle de andre huse og legepladser, som du har lært at kende igennem årene.

    Matt Stone og Trey Parker, der står bag South Park, har ligesom i tegnefilmene lagt stemme til mange af figurerne – Cartmans klynken, Kennys mumlen og samtlige “Dude, gross!” er 100 % autentiske. Stone og Parker har også skrevet spillets historie, så når du spiller The Stick of Truth, føles det vitterligt som at være med i et afsnit af South Park med præcis den vanvittige humor, du ville forvente.

    Bag de komplet rablende påfund er der – igen ligesom i tegnefilmen – en intelligent og indviklet historie med masser af referencer til film, tv og populærkultur; fra det Skyrim-agtige (men mere ildelugtende) Dragon Shout til det sociale netværk, der samler dine venner. Bare vær på vagt over for Al Gores venneanmodning...

    South Park Stick Of Truth screenshot

    Venligtsindede ansigter alle vegne

    Som nyeste tilflytter i byen kan du selv vælge, hvad du vil hedde, og hvad for noget tøj du vil have på... det nytter dog ikke noget, for Cartman har allerede døbt dig Sir Douchebag. Din første opgave bliver at få venner i South Park – for som du ved, er de populære unger også altid de cool unger.

    Du vil møde alle figurerne fra tegnefilmen, og mange af dem er i fuld gang med at spille rollespil, hvor de kæmper om Stick of Truth. Cartman er Wizard King over menneskene sammen med sine kumpaner Butters og Princess Kenny, mens Kyle og Stan leder de svorne fjender, elverne. Hvis du har brug for at rejse hurtigt rundt i byen, er Timmy altid parat til at give dig et lift, mens Jimmy optræder rundt omkring som barde og synger fortryllende sange.

    Udover børnene vil du også støde på resten af South Park-mandskabet rundt om i byen, når du er ude på missioner. Kyles mor, Mr Garrison og Mr Mackey danner skolens forældre/lærergruppe, Al Gore lister rundt og leder efter ManBearPig, mens Priest Maxi sender dig ud for at finde Jesus... som ikke er særlig god til at lege skjul. Du kan hidkalde visse figurer i kamp, blandt andre Mr Kim eller Mr Slave, hvis særlige manøvre er noget, du aldrig før har set i et computerspil. Aldrig.

    South Park Stick Of Truth screenshot

    Den, der kontrollerer Stick of Truth... kontrollerer universet

    Bag den tegnede grafik og forrykte humor finder du et gribende rollespil med masser af ting at beskæftige sig med. For at få venner i South Park skal du muligvis gennemføre opgaver – som f.eks. at levere en særlig pakke for Tweek eller finde en magisk fløjte til Jimmy – som derefter låser op for fordele, der gør dig stærkere i kamp.

    De erfaringspoints, du optjener, giver dig særlige evner – som f.eks. at kunne kaste rådne æg mod fjender, så de får kvalme og kaster op. Og hvad er et fantasyrollespil uden magi? Wizard King Cartman lærer dig det mægtige Dragon Shout – et hørmende angreb, du kan affyre mod dine fjender eller mod en flamme for at skabe en dræbende ildkugle.

    Kamp er turbaseret, og du får en lang række våben at vælge imellem og tilpasse. Du finder flere kostumer, som giver dig ekstra beskyttelse samt en række eliksirer, der maksimerer dine evner og angreb. Du kan også vælge en håndlanger, der følger dig i kamp, og som har hver deres særlige evner: Butters forvandler sig til Professor Chaos, mens Princess Kenny distraherer fjenden med sine fortryllelser.

    Tilføj en lang række sidemissioner og samlegenstande – f.eks. Chinpokomon-legetøjet eller undertøj til de nisser, der bor bag væggen i dit soveværelse – så er du klar til timers spil, latter og maksimal humor, der vil noget.

    • Spillere

      1 Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    South Park: The Stick of Truth

    South Park: The Stick of Truth