Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Soulcalibur IV

  • PS3

Velkommen tilbage til en omgang historie; Soulcalibur IV på PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Kampspil
  • Udgiver: Namco
  • Udvikler: NAMCO BANDAI Games Inc.
    Soulcalibur iv Screenshot3

    I Soulcalibur IV fortsætter den episke kamp mellem det besjælede sværd Soul Calibur, og det fordømte sværd, Soul Edge, med afsløringer om dens fortsatte historie, mens kæmpere fra alle jordens egne søger sværdene for at nå deres egne mål og for at stå ansigt til ansigt med den ultimative dom. Soulcalibur IV kaster serien ind i den næste generation og flexer sin grafiske muskel for at vise dens visuelle storhed med et helt nyt look for både fjender og venner.

    Soulcalibur IV bliver vist med High Definition grafik og tilbyder et helt nyt kampsystem, der kan revolutionere kampgenren. Med en ekspanderende tilpasningsmode giver Soulcalibur IV spillerne mulighed for at personliggøre en figur så den ser ud og opfører sig som man gerne vil have. Og for første gang i seriens historie kan personaliserede eller originale figurer tages online og udfordre andre i kampen om topplaceringen i denne tidsløse serie. Soulcalibur IV er udviklet af Project Soul, det legendariske team, der også står bag Soul Blade og Soulcalibur I til III, og spillet ventes at genintroducere kampgenren til nye og eksisterende fans.

    • Det altid voksende udvalg af figurer vokser med nye kæmpere, så som Hilde, Scheherazade og Angol Fear, samt Darth Vader fra Star Wars, som du finder eksklusivt på PlayStation 3
    • For første gang nogensinde kæmper modstanderne verden over online i forskellige versus modes
    • Nyt kampsystem, der bl.a. indeholder aktive matchkampe og ødelæggelse af udstyr
    Soulcalibur iv Screenshot1

    Brug kraften fra to sværd.

    Soulcalibur IV udfordrer dig med klassisk kampspil og muligheden for at teste dine evner online.

    Første gang du spiller Soulcalibur IV, kan det være, at du undrer dig over, hvad Darth Vader laver der, men det er varemærket for denne serie af klassiske kampspil, at der dukker uventede figurer op. Heihachi Mishima fra Tekken dukkede f.eks. op i Soulcalibur II på PlayStation 2, og Soulcalibur III havde besøg af KOS-MOS fra Xenosaga.

    Når alt kommer til alt, er han der, fordi han har fornemmet den magtfulde kombination af Soul Edge – et sværd, der har fået sin egen sjæl efter mange års blodsudgydelser – og sværdet, der er smedet til at bekæmpe det, Soul Calibur, og han er overbevist om, at de kan hjælpe ham i hans stræben efter herredømmet over galaksen. På kort sigt er han der dog bare af samme grund som alle andre: for at slå på tæven.

    Men nok om Lord Vader, mange af kæmperne vil blive genkendt af seriens fans, heriblandt Yoshimitsu – som ligner figuren af samme navn fra Tekken til forveksling – og Darkness, ejeren af Soul Edge og alter ego til Siegfried Schtauffen. Alle har deres egne grunde til at efterstræbe de magiske sværd, men dette er ikke et spil, der drives frem af en historie, og præcis som det bør være, kommer plottet i baggrunden til fordel for kampe med gigantiske sværd, hamre og andre rekvisitter.

    Gameplayet er en videreudvikling af tidligere spil. Der er i højere grad tale om en finjustering end en større overhaling, og der er tilsat nye funktioner for at øge dybden. En ny funktion er evnen til at udføre Critical Finish-træk. Noget andet nyt i serien er Soul Gauge. Det er en måler, der øges, når du angriber, og mindskes, når du parerer. Hvis din modstanders måler er helt tom, vil han få slået et stykke af sit panser, når du rammer ham, og han vil blive sårbar. Hvis deres måler tømmes igen, vil du have en kort periode, hvor du kan udføre dit Critical Finish-træk. Dette system mindsker effektiviteten af konstant blokering og sørger for hurtigere kampe.

    Arkade er den mest traditionelle af de tre singleplayer-modes. Du vælger en figur og kæmper mod andre figurer i en bedst-ud-af-tre kamp mod en modstander ad gangen. Når du vinder, kommer du længere op ad rangstigen, hvor der er vanskeligere modstandere. I historie-mode er der taget mere hensyn til plottet, og her kan du også få dig en makker, der hjælper dig med at kæmpe dig gennem baner, der er fyldt med skeletter, øgler og pirater samt andre Soulcalibur-krigere.

    Tower of Lost Souls minder om historie-mode, men har integrerede RPG-elementer, f.eks. evnen til at finde genstande og våben samt øge din figurs egenskaber. Du kan enten kæmpe dig op i tårnet og nedkæmpe mere og mere magtfulde fjender eller kæmpe dig nedad og forsøge at overleve de konstante angreb fra fjender, og dine bedste scorer kan sættes ind i en online-rangliste.

    Der findes nu for første gang i serien online-konkurrencespil, der gør det muligt for spillerne at kæmpe enten i Standard VS-kampe med standardfigurer, eller specielle VS-kampe med tilpassede eller selvskabte figurer, hvor der også er flere ranglister til rådighed. Det er særlig sjovt selv at skabe figurerne, og det er noget af det mest fleksible, der endnu er set i et kampspil. Du kan finjustere dine figurers fysiske fremtoning, våben og påklædning, og dit valg af påklædning påvirker figurens styrke, hurtighed og andre egenskaber. Du kan også låse op for nye våben og tøj i de tre singleplayer-modes.

    Soulcalibur IV er mere af samme skuffe fra Namco, hvilket er præcis, hvad seriens fans vil have. Soul Gauge er en velkommen tilføjelse, da det mindsker effektiviteten af konstant blokering og øger farten i multiplayerkampe, og chancen for at afprøve dit mod online er meget tiltrækkende.

    Kom og gør et forsøg, hvis du tror, du er hård nok.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Netværksfunktioner

      Netværksfunktioner

    • 720p

      720p

    • Netværksspil

      Netværksspil

     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder