Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Sonic & SEGA All-Stars Racing

  • PS3

Sonic og hans berømte venner kaster sig i en krævende, hurtig omgang racerbane opgør.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Racing
  • Udgiver: Sega
  • Udvikler: Sumo Digital
    Sonic & SEGA All-Stars Racing screenshot

    • Race rundt på sjove baner i middelalderforts, fæstninger, regnskove og storbyer baserede på favoritterne fra SEGA-universet
    • Spil med figurer som Sonic, Dr. Eggman, Tails, AiAi, Amigo og mange flere, hver med tilpasselige fartøjer og unikke bevægelser
    • Tag del i onlineløb for op til otte spillere

    Sonic & SEGA All-Stars Racing screenshot

    SEGA's verden

    Spillets 24 baner er lavet over ikoniske SEGA-lokaliteter - fra Sonics Green Hill-paradis til det mørke Curien Mansion fra The House of the Dead. Grafikken er intens og farverig, og banernes musik kommer fra det spil, som lokaliteten er hentet fra. Sonic & SEGA All-Stars Racing er ganske enkelt en kærlighedserklæring til fans af disse klassiske spil fra 1980'erne og 90'erne.

    I sektionen Collection kan du gennemse eller lytte til alle de lokaliteter, figurer og musiknumre, som du har låst op for, og læse mere om deres oprindelse. Selv de forskellige PlayStation Trophies har fået et nostalgisk anstrøg med navne som Streets of Rage og To Be This Good Takes AGES, som hentyder til et smart marketingslogan med nogle år på bagen.

    I singleplayermode kan du deltage i Grand Prix-turneringer, som hver består af fire løb med tre sværhedsgrader. Som prikken over i'et er der 64 sjove udfordringer, hvor du blandt andet skal indsamle mønter, nedskyde krabber med raketdrevne boksehandsker og styre en kæmpekat på motorcykel gennem en labyrint af vaser uden at smadre nogen af dem.

    Sonic & SEGA All-Stars Racing screenshot

    Kendte ansigter

    Sonic & SEGA All-Stars Racing byder på 20 figurer fra SEGA's enorme bagkatalog - hver med deres helt eget køretøj. Du får ikke bare Sonic, Tails, Shadow og Dr. Eggman at se. Du møder også figurer fra populære spil som Crazy Taxi og Virtua Fighter samt kultfavoritter som Alex Kidd og Ryo fra Shenmui.

    Nogle af figurerne kan du spille fra første færd, mens andre kan købes for de SEGA Miles, du optjener ved at gennemføre ræs og udfordringer. Hver figur har sin egen velkendte All-Star-manøvre til at hyle konkurrenterne ud af den, såsom Dr. Eggmans raketter og Amigos smittende sambadans, der får konkurrenterne til at fokusere på beatet i stedet for på vejen.

    Sonic & SEGA All-Stars Racing screenshot

    Sidelæns kørsel

    I Sonic & SEGA All-Stars Racing gælder det, som du nok allerede har gættet, om at komme først over målstregen. Det er bare ikke ligetil at nå så langt.

    I stedet for at bremse kan du indlede en udskridning, når du kører ind i et sving. Jo længere du skrider ud, desto større speedboost får du, når du kører ud af svinget, så det er vigtigt at bruge denne taktik mest muligt, selvom du måske så er mere sårbar over for angreb. Banerne snor sig, slår sving og går stejlt opad til ramper, og du kan udføre trick i luften for at få endnu et speedboost.

    Mens du suser rundt på banerne, kan du også indsamle genstande, såsom forskellige våben, skjolde og speedboosts, så du kan sætte konkurrenterne til vægs. Jo længere du sakker bagud, jo kraftigere genstande kan du generelt få fat i, så du kan sagtens veksle en sidsteplads til en førsteplads på få sekunder. All-Star-manøvrerne er uden tvivl de allerkraftigste våben. Hver figur har sin egen unikke manøvre, som er den sikreste vej til en podieplads.

    Sonic & SEGA All-Stars Racing screenshot

    Hygge med vennerne

    Du og dine venner kan samles omkring tv'et og udfordre hinanden på en hvilken som helst bane i ræs for fire spillere på delt skærm. Eller du kan tage kampen op med de allerbedste i online-ræs for op til otte spillere.

    Hvis du er hurtig som vinden, kan du teste dine kørefærdigheder på en hvilken som helst bane på egen hånd i Time Trial-mode. Her skal du køre mod tiden og uden våben, og du kan køre lige så mange omgange, du har lyst til. Dine bedste tider registreres på onlineranglisterne, og du kan endda downloade spøgelses-replays fra fællesskabets bedste kørere og spillets udvikler og se, om du kan slå deres superhurtige tider.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • Spillere

       Spillere

    • Har indhold til download

      Har indhold til download

    • 720p

      720p

    • Netværksspillere

       Netværksspillere

    • Netværksspil

      Netværksspil

    •  
    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder