Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Siren Blood Curse

  • PS3

En gruopvækkende vandrehistorie kommer til live på PlayStation 3.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Eventyr
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Sony Worldwide Studios
    Siren Blood Curse featured image 1

    Et TV-hold fra USA ankommer for at efterforske og filme en vandrehistorie om Hanuda, den forsvundne by, hvor menneskeofringer siges at have fundet sted.

    Hanuda er en mørk, rædselsvækkende verden, der frøs til is i 1970'erne og er omgivet af et rødt hav. En gammel forbandelse er kastet over byen, og du må som besøgende redde de tilbageværende indbyggere inklusive den smukke Miyako. For at overleve må du forsvare dig mod den ondsindede Shibito - de levende døde - og andre frygtindgydende monstre.

    I løbet af spillet vil du spille som hver af de besøgende i landsbyen. Spillets unikke Sight-Jack system gør det muligt uden problemer at skifte mellem synsvinklen for de jagede og jægeren. Blod, tarme og blæver er forstærket af fantastiske grafiske effekter, en avanceret fysikengine og chokerende realistiske ansigtsanimationer.

    • Træd ind i en utroligt realistisk verden, der fører dig til rædslerne i landsbyen Hanuda
    • Episodisk indhold udgivet af PlayStation Store
    • Forbedret Sight-Jack system og et stort udvalg af handlinger giver mulighed for hektisk og dynamisk gameplay
    Siren Blood Curse screenshot 12

    Se døden i øjnene

    Adrenalinpumpende terror for voksne vender tilbage til PlayStation, når Siren Blood Curse lader dig se gennem de levende dødes øjne.

    Siren Blood Curse er et eksempel på, hvordan ægte nervepirrende survival horror-spil skal se ud. Spillet er en hybrid mellem forskellige elementer fra dets PlayStation 2-forgængere og trækker på japanske horrorfilm som The Ring og The Grudge foruden samtidige zombiefilm og præsenterer alt dette på en episodisk facon, der minder om serier som 24 timer og Lost.

    Uanset om du køber hele spillet eller én af de fire afsnitspakker, begynder og slutter de 12 dele på et spændingsmæssigt højdepunkt, og tvinger dig ind i et mindre mareridt fyldt med zombie-lignende Shibito.

    Dette episodiske format, der kan downloades via PlayStation Store, har nødvendiggjort en genopfindelse af præsentationen, hvilket har styrket historiefortællingens potentiale og derved formået at øge skrækfaktoren dramatisk. Eskalerende terror forstærkes af skrækindjagende high definition-grafik og et i sandhed isnende lyddesign, der muliggøres ved seriens overgang til PlayStation 3.

    Historien udspiller sig fra flere synspunkter med dig i rollen som forskellige hovedpersoner. De er ofte adskilt fra hinanden, mens de andre gange samarbejder. Det er det, der har gjort det muligt for udvikleren, SCE's japanske studie, at blande forskellige typer gameplay ind i hver del, afhængigt af hvilken figurs kapitel du er ved at udforske.

    Når du lusker dig gennem hospitalets snirklede gange som pigen Bella Monroe, er du afhængigt af snigen og brug af avancerede kampkundskaber mod Shibito, mens det kræver en mere proaktiv tilgang med Seigo Saiga, der kan snigmyrde fjenderne.

    Spillet blander både japanske og amerikanske figurer og følger et TV-hold fra USA, der er rejst ud for at undersøge og filme en dokumentar om myten om det forbandede Hanuda, en landsby i Japan, hvor indbyggerne ganske enkelt forsvandt i 1970'erne.

    I takt med, at du når længere ind i spillet, opdager flere og flere besøgende, at de er i stand til at se gennem øjnene på andre - deres medmennesker og de levende døde, Shibito. Denne evne til at sight-jacke lader dig indstille dit syn på det, folk i nærheden ser – nærmest som på et gammeldags tv, således at du kan planlægge, hvordan du vil undgå de forslugne zombier og finde dine allierede. Det, du ser, præsenteres via splitscreen, hvilket gør det muligt at se vanskabningerne slæbe sig rundt og gøre, hvad de nu gør – eller værre: jagte dig.

    Ekstremt selvbevidste er den bedste måde at beskrive Shibito på: Når du støder på dem, har de ofte travlt med opgaver, som de kunne have udført i det virkelige liv. De kan tale og erindre, hvordan værktøjer og våben bruges. Til forskel fra vestlige zombier er Hanudas levende døde intelligente og hurtige.

    Siren Blood Curse er et fantastisk eksempel på survival horror og et must for alle, der sætter pris på en god omgang skræk. Den episodiske tilgang intensiverer historiefortællingen og dermed spillets skrækindjagende natur. Derved væves et ubehageligt mysterium, som holder spilleren fanget hele vejen igennem. Siren Blood Curse er følelsesmæssigt kuldegysende, både hvad angår grafik og lyddesign, og det sætter en ny standard inden for horrorspil til PlayStation 3.

    • Spillere

      1 Spillere

    • 720p

      720p

    • Dolby 7.1

      Dolby 7.1

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder

     
     

    Siren Blood Curse

    Siren Blood Curse