Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Shrek Forever After – The Game

  • PS3

Slut dig sammen med dine venner i det ultimative Shrek-spil, baseret på den seneste film i serien.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Activision
  • Udvikler: Gameloft
    Shrek Forever After screenshot
    • Spil sammen med fire venner som Shrek, Fiona, Æsel og den bestøvlede kat for at snyde, nedkæmpe og udspille den magtfulde Rumleskaft.
    • Brug hver figurs unikke evner og kampbevægelser til at redde eventyrlandet Far Far Away.
    • Skift mellem Shreks normale verden og hans alternative virkelighed og nyd en blanding af problemløsning og kamp gameplay.
    Shrek Forever After screenshot

    Spejl, spejl på væggen dér...

    Den charmerende og specielle stil fra filmen fastholdes trofast i Shrek Forever After - The Game med fantastisk brug af filmens scener og musik til at skabe en autentisk oplevelse. Steder som Shreks sump og dragens hule bibeholder alle deres unikke stemning og udseende, hjulpet på vej af en rollebesætning, der leverer underholdende og overbevisende stemmer til figurerne.

    Det er interessant lige fra starten med en effektiv træningsdel, som holder et godt tempo i åbningsdelene af spillet, så kerneelementerne indarbejdes, uden at man holdes for meget i hånden. Kampe og grundlæggende gåder introduceres stille og roligt, mens filmseriens skæve humor gør det hele levende.

    Fans af filmen vil føle sig helt hjemme, og er Shrek ny for dig, vil den fremragende præsentation holde dig fuldt beskæftiget.

    Shrek Forever After screenshot

    “Kender du kagemanden?”

    Shrek Forever After - The Game er et vidunderligt omfattende spil propfyldt med de figurer, I alle sammen kender og elsker. Hovedpersonerne, som du kontrollerer i dette eventyr, er den uimodståelige trold Shrek og hans kone Fiona, det evigt og altid talende Æsel og den lettere buttede, karismatiske bestøvlede kat.

    Deres mission er at besejre den snedige Rumleskaft, som har narret Shrek til at underskrive en pagt, som skaber en fordrejet, alternativ udgave af Kongeriget Langt Langt Borte, hvor trolde jages, Rumleskaft er konge, og Shrek og Fiona aldrig har mødt hinanden. Med en troldemodstandsbevægelse, der rejser sig til kamp mod den undertrykkende tronraner, skal du bruge alle dine helteevner for at sikre dig sejren. Det betyder, at du enten skal skifte mellem de fire figurer i singleplayermode eller sende alle fire på krigsstien samtidig i multiplayermode.

    Du finder også mange af Shreks andre venner. De tre små grise giver træningshjælp og det magiske spejl kan transportere dig til den gamle, ufordærvede verden, så du kan komme forbi bestemte forhindringer. Selveste de tre blinde mus optræder som permanente gådehjælpere og giver dig spor, som kan hjælpe dig med hjernevridere, som du er kørt fast i... men det koster. Har du nogensinde set noget lignende?

    Shrek Forever After screenshot

    Tag langt, langt bort

    I tråd med filmen er Shrek Forever After - The Game et afgrænset action-eventyr, hvor du drager ud på en færd for at besejre den ondskabsfulde Rumleskaft og hans hær. Med en blanding af gådeløsning, indsamling af skatte og nedkæmpelse af en lang række fjender med næver, hove og sværd er Kongeriget Langt Langt Bortes forskellige landskaber klar til at blive berejst.

    Succes afhænger af din evne til at gøre brug af Shrek og hans følgesvendes unikke kræfter og evner. Udover at ordne modstandere med deres almindelige angreb har hver figur også en særlig manøvre, som midlertidigt lammer fjenderne - fra Den bestøvlede kats afvæbnende, nuttede spinden til Æsels pinefulde sangstemme.

    Hver enkelt helt har også en række evner, som kan hjælpe med at løse de vanskelige gåder, som I står over for. Shrek kan f.eks. løfte tunge genstande, Fiona kan tænde eksplosive tønder uden at komme til skade, Æsel kan sparke porte m.m. op, og Den bestøvlede kat kan klatre op ad vægge og springe mellem søjler. Det er et lækkert gameplay-element, som skaber fin afveksling i forhold til de underholdende kampe. Og det bliver endnu bedre med områder, som kræver opgradering af evner og særlige genstande for at komme videre og låse op for hidtil utilgængelige områder.

    Shrek Forever After - The Game er afvekslende, udfordrende og sjovt og giver monsterunderholdning for både fans af filmserien og enhver, der bare er ude efter et festfyrværkeri på krigsstien i eventyrlandet Langt Langt Borte.

    Shrek Forever After screenshot

    Bed den bestøvlede kat om nåde

    Samarbejdet fungerer som en drøm i Shrek Forever After - The Game. I singleplayermode kan du bytte mellem de fire hovedpersoner for at gøre brug af alle deres evner, mens tre venner kan slutte sig til din side i multiplayer, hvorefter I fire kan storme gennem Kongeriget Langt Langt Borte samtidig og som hold smadre Rumleskafts styrker.

    Med fire spillere kommer Shrek Forever After - The Game virkelig til live, så slagene bliver vildt underholdende, mens gåder kan løses med lidt velsmurt samarbejde. Hvis du for eksempel vil igennem en blokeret passage, kan Æsel sparke en olietønde ned fra en vogn, Shrek kan derefter flytte den tunge genstand i position, hvorefter det er Fionas opgave at tænde sporet af lækket olie med sin lampe og sprænge den irriterende forhindring i luften. Eller også kan Den bestøvlede kat affyre en eksplosiv genstand fra en katapult. Der er endda gåder, som kun kan løses, når mere end en spiller er på skærmen.

    Alle figurer bruges godt, så ingen behøver at føle sig som en overset trold. Det gør Shrek Forever After - The Game til et genialt sjovt mulitplayerspil.

    • Dolby 5.1

      Dolby 5.1

    • 1080p

      1080p

    • Spillere

       Spillere

    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder