{NUM}
{OVERLINE}
{TITLE}
{PARAGRAPH}
{FEATURE_ICON}
{FEATURE_TITLE}
{FEATURE_DESC}
Det femte kapitel i SaGa-franchisen vender tilbage som Romancing SaGa 2: Revenge of the Seven, et komplet remake af det originale RPG fra 1993! Drag ud på et spændende eventyr, der kan spilles af både nye spillere og gamle fans, hvor der kommer fokus på klassiske og nye funktioner i SaGa-franchisen, komplet japansk og engelsk stemmelægning, omarbejdede kompositioner og meget mere!
HISTORIE
I en længe svunden tid kæmpede krigere kendt som Seven Heroes for at redde menneskeheden. Lovprisning blev med tiden til forbandelser, da andre Ancients begyndte at frygte deres kraft, og de forviste dem til en anden dimension. Deres gode gerninger levede videre som legender gennem aldrene, og de forudsagde, at disse Heroes ville vende tilbage, når verden har mest brug for dem ... Nu er Heroes vendt tilbage, som legenden sagde ... men deres lange eksil har korrumperet deres form, og de er nu ude efter hævn over alle dem, der ville dem ondt. Du indtager rollen som Emperor of Avalon, mens legioner af djævle spreder sig gennem områderne under Heroes' kommando. Forsvar dit imperium i flere efter hinanden følgende generationer, udvid dit rige, og overvind de hævngerrige Seven Heroes en efter en for at redde verden!
HOVEDINDHOLD
■ Figurer og kejserlig tronfølge
Slå dig sammen med figurer fra mere end 30 forskellige klasser med et bredt udvalg af professioner og racer, der hver har deres egne yndlingsvåben, unikke evner og effektive taktikker. Vælg den næste kejser fra dette brede udvalg af kandidater, der alle er berettigede til at arve tronen og blive den næste hovedperson.
De foregående regenters viden og evner bliver givet videre til den næste gennem arvemagiens mystiske kunst.
■Scenarie i fri form
Romancing SaGa 2: Revenge of the Seven præsenterer en unik historiestruktur, der tilbyder en bred vifte af narrative oplevelser som svar på dine valg samt de mål, du vælger at opnå først – lige fra hvordan du udvider imperiet til hvilken rækkefølge, du udfordrer Seven Heroes i. Dine handlinger og valg vil dramatisk ændre kursen for den kejserlige rejse.
■Kamp
Originalens strategiske turbaserede kampsystem er blevet forbedret yderligere til at være et tidslinjesystem. Oplev alle disse klassiske SaGa-mekanismer såsom "Glimmers," hvor du lærer nye evner, mens kampen raser, og "Formations," som giver unikke fordele til dit følge baseret på sammensætning. Derudover vil remaket byde den nye "United Attack"-funktion velkommen, så du kan udføre kombinationsangreb med dit følges medlemmer for at vende slagets gang!
■Grafik
De 2D pixel-sprites, der fandtes i originalen, er nu modelleret til fuld 3D, men de bevarer deres charmerende og velkendte udseende baseret på Tomomi Kobayashis smukke konceptillustrationer. Alle byer og dungeons er nu alle komplet gengivet med omarbejdet terræn og layout.
■Indstilling af sværhedsgrad
Vælg mellem tre forskellige sværhedsgrader lige fra Casual, Normal til Hard (Classic).
Casual kan tilbyde en historiefokuseret oplevelse med mindre vægt lagt på kamp, mens Normal anbefales til erfarne RPG-spillere, der ønsker et balanceret spil. Hard (Classic) er perfekt for spillere, der vil prøve kræfter med den originale 1993-versions brutale men tilfredsstillende udfordring.
■Musik og stemmer
Kenji Ito vender stærkt tilbage for at præsentere et smukt soundtrack fyldt med nye arrangementer! Musikken kan skiftes mellem de originale og de nye versioner i skærmen Indstillinger.
Derudover indeholder alle begivenhedsscener i Romancing SaGa 2: Revenge of the Seven nu komplet japansk og engelsk stemmelægning!
Indtast din fødselsdato