Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Rise of the Argonauts®

  • PS3

En mand kan vælge sin skæbne, men skæbnen vælger helten.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: Codemasters
  • Udvikler: Liquid Entertainment
    Rise Of The Argonauts screenshot 20

    Udforsk den farverige verden i det gamle Grækenland i Rise of the Argonauts, et spændende action RPG.

    Som Jason skal du lede de største krigere i legenden på den ultimative færd gennem fjerne forbudte øer og kommer til at stå ansigt til ansigt med nogle af mytologiens mest frygtede og kraftfulde skabninger.

    • Udforsk en stor, dynamisk verden fyldt med skinnende byer, frodige jungler og forladte riger
    • Øjeblikkelig våbenskift, strømlinet figurudligning og fordybende dialog
    • Dediker gerninger til guderne og opnå ødelæggende, overnaturlige angrebsevner
    Rise Of The Argonauts screenshot 20

    Storslået eventyr med Rise of the Argonauts

    Episk græsk fantasi er på dagsordenen i actioneventyret fra Codemasters, hvor du spiller rollen som den klassiske helt. Lad Jason og hans argonauter fortælle en historie om sværd, sandaler og trolddom...

    Monstre, klinger, magi, helte, guder og virkelig mindeværdige fortællinger. Det er ingredienserne i mange græske myter fra oldtiden - som ofte er velegnede som grundlag for spændende videospil. Her er det legenden om Jason og hans søgen efter det gyldne skind, der har fået hovedrollen. Den er blevet forvandlet til et actionfyldt rollespil, der i hovedtræk følger den græske fortælling. Så grib dit sværd, ædle krigerkonge - og begiv dig ind i lande, der sjældent betrædes af dødelige...

    En færd med forbundsfæller

    I stedet for at følge den oprindelige mytologiske fortælling slavisk lægger Rise of the Argonauts ud med en actionfyldt åbningsscene, der skildrer det hurtige og uventede mord på Jasons forlovede Alceme, i et brutalt angreb begået af indtrængende fjender.

    Der er dårligt nok tid til at sørge, før du tager kongen ud på et hævntogt mod dem, der har dræbt hans trolovede på deres bryllupsdag, hvilket fører til jagten på det gyldne skind i forsøget på at bringe hende tilbage fra de døde.

    På denne mission får du følgeskab af adskillige velkendte fæller, hver med sine individuelle færdigheder, som f.eks. den gigantiske Herkules og den næsten uovervindelige helt Achilles. Hver af disse argonauter styres automatisk og vil med fornøjelse kæmpe uden din hjælp. Men kæmper du sammen med dem, vil det ofte afsløre deres særlige teknikker, som er en hjælp til succes.

    Er du... en gud?

    Da det er Jason, du styrer i hele spillet, er krigerkongen nem at bruge i de mange konfrontationer, du vil møde, og du kan drage nytte af et varieret udvalg af bevægelser og færdigheder. Du kan skifte mellem en kølle, et sværd og et spyd, gøre brug af deres styrker og skifte mellem dem øjeblikkeligt, når du er i kamp, for at undgå deres svagheder (hvilket grundlæggende er en sten-papir-saks-balance, hvor sværd er gode mod spydbærere, men dårlige mod køllebærere osv.).

    Disse våben suppleres af et udvalg af grundlæggende slag-, undvigelses- og pareringsmanøvrer samt dræbende angreb, som kan nedlægge fjenderne permanent. Alt dette giver taktiske og tilfredsstillende kampe. Der er også kræfter, der skænkes af guderne Ares, Apollo, Hermes og Athene. Hver af disse repræsenterer et specifikt sæt færdigheder, der kan vælges mellem og opgraderes. Her er det interessant, at disse kræfter købes ved at træffe beslutninger, der former Jasons personlighed.

    At være konge handler ikke kun om at erobre og besejre fjender, så du må konstant bruge din dømmekraft til at træffe dialogbaserede beslutninger for dit folk, tage stilling til offentlige anliggender og moralske dilemmaer samt andre pligter, der sommetider skal udføres inden for en kort tidsfrist. Det giver variation i begivenhederne, samtidig med at hvert valg vinder velvilje hos den relevante gud - et dristigt valg kan f.eks. behage Ares, mens Hermes værdsætter mere snedige valg. Tonen i dine valg kan bruges til at styrke dit forhold til en valgt gud og indbringe relevante kræfter.

    Argonauterne venter

    Den generelle oplevelse af Rise of the Argonauts er ny, da det blander actionfyldt fantasi med et rollespilsinspireret design og interessante dialogvalg, som fungerer godt i figurernes samtaler. Der er også masser af atmosfære i mange af scenerne, som præsenterer en smuk blanding af grafik og velkomponeret musik af Tyler Bates (komponisten bag succesfilmen 300), der får alt til at gå op i en højere enhed.

    Rise of the Argonauts tager dig med ud på en spændende rejse, som appellerer til fans, der kan lide en blanding af rollespilselementer, action, magi og mytologi - så hvorfor kun gå i heltens fodspor, når du kan gå i hans sandaler?

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder