Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes
 
 

RIGS-klasser

Vælg den rette RIG for dig og bliv en legende i ligaen.

HUNTER

  • Højde: 3,4 meter
  • Tophastighed: 95 km/t
  • Maks. nærkamp: 3600 i skade
  • Spring: Simpelt

Hunter-klassen er en lommeraket med højere tophastighed end alle andre klasser, hvilket gør dem særligt egnet til at angribe og trække sig tilbage og til at flankere med. Deres høje tophastighed tillader også mere luft ved hop fra ramper.

Hastighed er ikke den eneste fordel for en Hunter; takket være sin relativt lille størrelse kan han fordelagtigt bruge mindre huller i arenaen, hvilket gør det lettere for dig at udmanøvrere modstanderne og eller nå hurtigere frem til målet.

 

 
 

MIRAGE

  • Højde: 5,5 meter
  • Tophastighed: 82 km/t
  • Maks. nærkamp: 3600 i skade
  • Spring: Dobbeltspring

Mirage-klassen er fantastisk helstøbt med en særlig fordel: Dobbeltspringet. Dette lader Mirage flytte sig hurtigt og præcist igennem en arenas lodrette lag, hvilket giver en massiv fordel i at navigere til nøgleplaceringer såsom PowerSlam-målet eller dominerende positioner mod fremrykkende fjender. Men pas på med at konfrontere stærkere klasser direkte.

TEMPEST

  • Højde: 2,5 meter
  • Tophastighed: 74 km/t
  • Maks. nærkamp: 3600 i skade
  • Spring: Lodret afsæt - Hold for at booste op i luften og svæve

På trods af sin langsommere hastighed på jorden og sit relativt svage panser har Tempest evnen til at være den mest interessante RIG på et velkoordineret hold.

Tempest er udstyret med to rotorer og har evnen til at zoome up lodret og så svæve og glide rundt i arenaen. Dette lader den fungere som en spejder og holde øje med modstandernes bevægelser på afstand og videregive informationen til holdkammerater. Det lodrette afsæt kan også få Tempest ud af farezonen, hvis en større modstander kommer tæt på.

 

rigs-two-column-classes-tempest-01-ps4-eu-16sep16
 
 

SENTINEL

  • Højde: 6 meter
  • Tophastighed: 79 km/t
  • Maks. nærkamp: 4000 i skade
  • Spring: Slam - Lad op for at få ekstra højde. Et fuldt opladet spring vil forårsage en slam-effekt ved landing, hvilket beskadiger og forvirrer modstanderne

Sentinel er et tungt bæst, som bedst bruges til at forsvare Goals og Endzones, men den kan også fungere som fortroppen i et totalt holdangreb mod modstanderne.

Idet Sentinel er udstyret med tungt panser og er opgraderet til nærkamp, er den fortræffelig til dette. Ved at lade sit spring op kan Sentinel smadre ind i modstanderne fra foroven og gøre dem sårbare over for opfølgende angreb.