Triangle Circle Shapes
Square Cross Shapes

Ratchet & Clank™: Quest for Booty

  • PS3

Planlæg en rute til planeten Merdegraw for en sjov og forrygende efterfølger til Ratchet & Clank: Tools of Destruction.

  • Udgivelsesdato: Ude nu
  • Genre: Action
  • Udgiver: SCEE
  • Udvikler: Insomniac Games

    De mystiske Zoni har taget Clank! Nu skal Ratchet bruge hans rumaldervåben og nye Omninøgle for at bekæmpe Kaptajn Darkwaters gruppe af sørøverspøgelser for at finde omdrejningsstjernen - en tabt skat, der muligvis kan føre Ratchet hen til hans forsvundne ven.

    Hvis du har mod på et sørøvereventyr gennem det ydre rum, så skal du downloade Ratchet & Clank: Quest for Booty og hjælpe Ratchet finde Clank, mens bagmændene bag hele affæren bliver afsløret ...

    • Nye udfordringer, nyt gameplay og nye steder i Ratchet & Clanks nyeste skattejagt
    • Sæt dine sørøverfærdigheder på en prøve: Bland heksebryg, manipulér skygger og spil sjove melodier for at finde frem til Kaptajn Angstrom Darkwaters skat
    • Rejs til fire eksotiske, nye steder og kæmp mod sørøverfjender, herunder et storslået slag med Kaptajn Darkwater
    • Tjek Ratchet and Clank: Time Travellers-rummet ud i PlayStation Home*, spil et sejt minispil, og udforsk duoens actionfyldte univers

    *Bemærk, at PlayStation Home kun er tilgængeligt på følgende sprog: engelsk, fransk, spansk, tysk og italiensk.

    Ratchet and Clank Quest For Booty screenshot 2

    Et forrygende minieventyr

    Ratchet giver sig i lag med en lusket pirat og hans håndlangere i Ratchet and Clank: Quest for Booty.

    Ratchet and Clank: Quest for Booty repræsenterer en helt ny tilgang til Insomniac Games' populære serie. Det er et kortere spil end sin forgænger, Ratchet and Clank: Tools of Destruction, og det kan downloades fra PlayStation Store eller købes på Blu-ray Disc til specialpris. Og så er det konstant underholdende fra start til slut.

    Actionen begynder med det samme, da Ratchet i styrtende regn smides lukt ned på dækket af et piratskib, hvor han må kæmpe med mandskabet - Captain Darkwaters håndlangere. Den heroiske lombax leder efter sin bedste ven Clank, der er blevet kidnappet af den mystiske Zoni. Det eneste spor at gå efter er en fortabt skat ved navn omdrejningsstjernen, og Captain Darkwater ved, hvor den er.

    Ratchet and Clank: Quest for Booty, der gør brug af den samme spilteknologi som Ratchet and Clank: Tools of Destruction, tager sig forbløffende godt ud. Bl.a. skibets skinnende dæk, der rokker og svajer i stormen, fanger straks øjet. Det gælder også partikeleffekterne og eksplosionerne, når plasmaet flyver gennem luften.

    En anden kærkommen tilbagekomst er arsenalet af vanvittige våben, hvoraf de fleste er tilgængelige fra begyndelsen. Blandt disse er Combuster, som er et håndvåben, der affyrer plasmaprojektiler, en Tornado Launcher, som sender enhver fjende i nærheden i rotation, samt en handske, der slipper dusinvis af aggressive insekter løs mod enhver, der befinder sig for tæt på.

    Gameplayet er en velkendt blanding af kamp og platform, hvor sektioner med grinding og førstepersonsskyderi tilføjer variation ind i mellem. En nyhed er Omniwrench, som Ratchet kan fastgøre til platforme uden for rækkevidde og samle små objekter op med. Denne funktion er navnlig praktisk på spillets anden bane, Hoolefar Island – en idyllisk tropeø med et uhyggeligt netværk af underjordiske huler. På overfladen skal Ratchet manøvrere på grupper af platforme højt oppe over trætoppene for at aktivere vindturbiner, hvilket føjer et velkomment strategisk element til det normale hopperi og skyderi. Under jorden kan han opsamle og kaste eksplosive sten og lysende væsener ved navn Heliogrubs. Sidstnævnte kan bruges til at sprænge døre op med, belyse mørke lokaler og holde flagermus på afstand.

    Handlingen drives frem af en humor, der appellerer til både børn og voksne, og som er blevet et af seriens kendetegn. Spillets overordnede præsentation er strømlinet. Ved at have skabt en kortere titel har Insomniac Games fabrikeret en oplevelse, der rammer plet – uden omsvøb og for mange kalorier.

    Ratchet and Clank: Quest for Booty er en saftig godbid af en titel. Den kompakte længde skaber kortere udviklingstid og et mere prisbilligt spil, så hvis fremtidige kapitler indeholder dette niveau af nyskabelse og designekspertise, og der udgives længere titler, har PlayStation 3-spillere noget at glæde sig til.

    • Spillere

       Spillere

    • 720p

      720p

    •  
    •  
    •  
     
     

    Se det i aktion

    Videoer og billeder